Warning: Declaration of Suffusion_MM_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /customers/6/3/7/jonasherby.dk/httpd.www/wp-content/themes/suffusion/library/suffusion-walkers.php on line 17
maj 242011
 

…så er det om muligt endnu sværere at nå til enighed!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe altid har været lidt Lomborg-fan. Ikke fordi jeg altid er enig med ham (faktisk tvivler jeg i den konkrete sag) [1]Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om året for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo også lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, så måske er min … Continue reading, men fordi han har haft succes med at sætte prioritering på dagsordenen.

DR2 kører for tiden en serie “Der er noget galt i Danmark“, hvor forskellige mennesker får lov til at instruere en (subjektiv) film. Den 22. maj var det Lomborgs tur, og han havde valgt at fokusere på vandmiljøplanerne, som han mener, har været vanvittigt dyre i forhold til effekten. Alt det er der lavet en film om (!!), men det interessante er faktisk debatten bagefter mellem Bjørn Lomborg og den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling.

Efter en længere debat, hvor Lomborg påpeger, at man i stedet kunne have reddet 20.000 mennesker [2]Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker. ved at bruge pengene på partikelfiltre, afslutter Rehling med bemærkningen, at DN dengang påpegede, at “..der skal også gøres noget ved partikelforureningen!”

Når Lomborg snakker om at prioritere midlerne, og Rehlings svar er, at man skal gøre begge dele, så er det klart, at de aldrig bliver gode venner 🙂

Man er nødt til at prioritere. Man kan være uenig om hvor meget et menneskeliv tæller i forhold til rene vandløb og mindre iltsvind. Men man bør ikke være uenige i præmissen: Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer.

PS: I øvrigt mener jeg, at DR NU er mega fedt!

References

References
1 Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om året for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo også lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, så måske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet…
2 Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker.