jul 312009
 

I de seneste par uger har Politiken bragt et hav af artikler om lejeboligmarkedet i København. Som den fremragende avis den er, er avisen nærmest helt blottet for holdninger og bringer historier fra både den ene og den anden side af sagen. I dag bringer de på deres hjemmeside artiklen “Boligudlejere udnytter hul i loven“. Egentlig en ganske god overskrift, selvom “Boligudlejere bruger hul i loven” havde været lige i øjet.

I artiklen er der et link til artiklen “Her er gode råd mod boligsvindlerne“, og man er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt der linkes til en artikel, der hjælper udlejerne eller lejerne. Det er altså god journalistik!

Dagens artikel (altså den om boligudlejere der udnytter hul i loven) viser meget smukt, at når man forsøger at lægge restriktioner på markedet, så finder markedet en løsning. Nøjagtigt som man så det med penge under bordet, da andelsboliger var meget, meget billige i forhold til markedsprisen. Vandet finder en vej, som en ingeniørkollega så smukt udtrykte det. [1]Han snakkede godt nok om oversvømmede veje, men metaforen er passende.

Jeg er meget, meget spændt på, hvad debatten om lejeloven fører til. Jeg håber, at lejelovens omfang reduceres i forhold til i dag, og at man samtidig sørger for at hente en stor del af de profitter, der ligger i en liberalisering, hjem til kommunekassen. Jeg frygter, at man prøver at stramme skruen endnu mere og får et endnu mindre fungerende boligmarked i København.

Vi må se…

References

References
1 Han snakkede godt nok om oversvømmede veje, men metaforen er passende.
 Posted by at 10:18

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting