apr 042007
 

FN’s Klimapanel arbejder på en rapport om konsekvenserne af den globale opvarmning. Ifølge TV2 News er en af de vigtigste konklusioner, at halvanden milliarder mennesker i fremtiden vil mangle drikkevand. [1]Jeg så det på TV, men kan desværre ikke finde et link I samme indslag argumenterede Bjørn Lomborg for, at der rent faktisk kommer mere vand, mens Svend Auken kaldte Lomborg for idiot amatør, og mente at det var en katastrofe.

Uden at have læst rapporten, vil jeg vædde med, at diskussionen er den samme, som Bjørn også bringer op angående mad i sin bog, “Verdens sande tilstand”. Kort fortalt er diskussionen følgende: I år 0 er der 5 mio. mennesker, hvoraf 20 % – altså en million – sulter. I år 1 er der 10 mio. mennesker, hvoraf 15 % – altså 1,5 mio. – sulter.

Går det bedre eller dårliger i år 1 end i år 0? Nogen (Auken) mener dårligere, da der er 0,5 mio flere der sulter. Andre (Lomborg) mener bedre, da der er 5% færre der sulter. Hvad synes du?

Hvad jeg mener, er jeg lidt usikker på. Jeg hælder (selvfølgelig vil nogen sige) mod at det går bedst i år 1, men kan sagtens se argumentet for at år 0 var bedst. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på én ting: Hvis Svend Auken har hørt, hvad Lomborg siger, er det måske ham der er idiot uvidende?? For Lomborg siger rent faktisk, at der kommer flere tørstende mennesker målt i absolutte tal, men det skyldes udelukkende at vi bliver flere mennesker. Det kan sagtens være lige præcis det, der står i Klimapanelets rapport, men den har Auken måske ikke læst?

Og nu til den absolutte idiot idiot: Personen der blander sig i en debat om en rapport han 100% sikkert ikke har læst 😉

References

References
1 Jeg så det på TV, men kan desværre ikke finde et link
 Posted by at 1:22

  One Response to “Vandmangel?”

  1. Der opstår interessante tanker, når man sidder på kontor sammen…
    Antag at der i udgangspunktet er 5 mio mennesker hvoraf 1 mio sulter. Sulten bliver delvist bekæmpet, så der kun er 0,5 mio der sulter. På grund af den øgede adgang til mad, vokser befolkningen til 10 mio, hvoraf 1,5 mio sulter.

    Burde man have undladet at gøre noget ved sulten i første omgang? Det medførte jo 0,5 mio flere sultende i dette tænkte eksempel…

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting