Inspireret af René valgte jeg også at tage DR’s “Kriminal testen”, som åbenbart er et krav for at blive ansat i Justitsministeriet. Heldigvis er det ikke et krav at bestå testen for at blive ansat ved CEBR, for jeg er sandt at sige en yders skidt knægt (i følge DR). Det skal dog lige nævnes, at jeg ikke særlig tit går over for rødt lys – men jeg svarede alligevel ofte, da jeg jævnt tit (dvs. 3-4 gange på vejen til arbejde) krydser den røde lygte på cykel.
Jeg vil nu overveje, om livsstilen skal lægges om, så jeg igen kan blive en ordentlig samfundsborger! Så Netto – I vil ikke længere miste én krone af dagens omsætning, hvis I giver mig for meget tilbage!