mar 132012
 

Bo Lidegaard angreb i søndags de miljøøkonomiske vismænd for at vrøvle i deres seneste analyse. Under overskriften “NÃ¥r vismænd vrøvler” pÃ¥stÃ¥r han, at vismændenes forudsætninger “blæser i vinden“, at analysen forudsætter, “at priserne pÃ¥ kul og gas ikke stiger“. Han pÃ¥stÃ¥r ogsÃ¥, at vismændende glemmer den økonomiske værdi af at forsikre Danmark mod prisstigninger, at vismændende ikke medregner de afledte fordele ved vedvarende energi, og at fremsynede politikere er Ã¥rsagen til at vi har succesfulde virksomheder i Danmark.

Bos analyse er velskrevet – men desværre forkert.

For det første, så blæser forudsætningerne ikke i vinden. En af deres kritikpunkter er netop, at støtte til fx vindmøller og omstilling til biomasse ikke har nogen CO2-effekt, fordi der er et kvotemarked. Forudsætningen er altså, at der er et kvotemarked.

Desuden så tager vismændene rent faktisk højde for, at priserne på kul og gas stiger. Men de stiger ikke nær så hurtigt, når vi laver dårlige klimaaftaler eller støtter vedvarende energi i Danmark/EU. En af konsekvenserne heraf er at omstillingen i andre lande derfor går langsommere, fordi højere kul- og oliepriser i sig selv ansporer mennesker til at omstille til vedvarende energi.

Jeg ved faktisk ikke, om vismændene medregner en værdi af at forsikre Danmark mod fremtidige prisstigninger. Men jeg vil faktisk ogsÃ¥ argumentere for, at der ikke er nogen værdi. Hvis priserne i omverdenen stiger, ville det være svært at forestille sig, at priserne i Danmark ikke ogsÃ¥ ville stige. Vi har jo ikke lave, stabile benzinpriser, bare fordi vi er selvforsynende med olie. I øvrigt forstÃ¥r jeg ikke Bos argument om at udsving i prisen pÃ¥ importeret (fossil) energi skulle være et argument for at satse pÃ¥ vedvarende energi. SÃ¥ vidt jeg ved, sÃ¥ svinger priserne pÃ¥ fx el vildt afhængigt af om vinden blæser eller om der er vand til de svenske vandværker…

Endelig fremhæver Bo de danske politikere i 1970’erne for at være fremsynede og bane vejen for dygtige virksomheder som Danfoss og Grundfos. Jeg synes, det er en hÃ¥n mod grundlæggerne, Mads Clausen og Poul Due Jensen, at pÃ¥stÃ¥, at de ikke var blevet til noget, hvis ikke det var for politikerne. Desuden sÃ¥ medfører støtte til nogen virksomheder jo blot, at man flytter ressourcerne fra andre dele af økonomien, som dermed fÃ¥r det sværere. MÃ¥ske havde Microsoft eller Apple ligget i Danmark, hvis ikke politikerne havde brugt samfundets ressourcer pÃ¥ miljøteknologi?

Muligvis står der også noget rigtigt i Bos analyse. Men det drukner i den vrøvlende kritik.

Så desværre Bo. Det er dig, der vrøvler. Rådfør dig med nogen, der ved noget om økonomi, inden du kritiserer vismændene en anden gang.

maj 232011
 

Frank Aaen vil udskifte de Økonomiske Vismænd, fordi de er for “ensidige i deres økonomiske grundholdninger“.

Problemet er, at de er ensidige, fordi de har ret. Det er arbejdsudbuddet, der på lang sigt afgør beskæftigelsen. Der kommer et hul i statskassen fremover, hvis ikke vi ændrer noget i samfundet. Lavere jordskatter forbedrer ikke landbrugets konkurrenceevne. Og der er spillover effekter fra forskning (som er relativt små indenfor energiforskning).

Selvfølgelig er der to sider af en sag, og Frank Aaen har ret i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

Det er klimaforskning og meget mere heller ikke. Men når 99% af klimaforskerne mener, at mennesker påvirker klimaet, så skal de to sider ikke tælle lige meget. Der skal ikke være 50% klimaskeptikere i klimapanelet, og vi skal acceptere, at der er større chance for, at den ene procent tager fejl.

Derfor skal vi ogsÃ¥ lytte mere til Vismændene end til de fÃ¥ økonomer, der har en anden opfattelse. Og det bør Enhedslisten ogsÃ¥. OgsÃ¥ selvom sandheden er ilde hørt…

PS: Jeg synes faktisk forslaget om, at de i højere grad vælges af deres kollegaer er interessant…