jul 232010
 

I går faldt jeg over dette klip fra min tid i Madison, hvor jeg forsøger at gøre det af med en 2-punds burger på State Street Brats i Madison. Det var i de gode gamle dage i 2005, hvor livet var ubekymret og smertefrit.. Næsten da. Jeg mindes en ret hård mavepine en times tid efter dette klip, som medførte 5-6 timer på ryggen i sengen stirrende op i loftet uden nogen som helst ydre påvirkninger. 2 dage før en meget svær eksamen…

Men det var gode tider! Eller “good times”, som vi sagde den gang…

apr 282010
 

Som opfølgning på et tidligere indlæg, kommer her lørdag d. 24. april set ud af mine øjne.

Der var i alt 125 tilmeldte til de 3 løb (marathon, 60 km og 100 km), så det var ikke fordi, vi stod i nakken af hinanden, da marathon blev skudt i gang 2 minutter efter psykopaterne dem der løb 60 og 100 km. Marathon bestod af 1 x 2,195 km og 4 x 10 km, så det var ret hurtigt, at vi fik lov til at passere målstregen første gang.

Herefter var det ud på den første af de fire 10 km runder. En 10 km tur i Albertslund bringer en ret langt uden for noget, der kan kaldes bebyggelse. Faktisk var det ca. 5 km på stier omkring mosen og 5 km på stier omkring marker. En ganske nydelig tur, som heldigvis ikke var så bakket.

Første gang jeg nærmer mig mållinjen, er jeg ved udmærket mod. Faktisk bruger jeg de sidste par km op til stregen på at overveje, hvad jeg kan sige af skægge ting til Andrew, som har lovet at være klar med forsyninger i målområdet. Desværre er Andrew forsinket, så der er hverken opmuntrende ord eller nye forsyninger, inden jeg bevæger mig ud på 2. runde.

Til gengæld har jeg totalt optur over, at jeg – ca. da jeg passerede 10,5 km – slog alle tiders Jonas-rekord i løb! Aldrig tidligere havde jeg løbet langt! Så stort set hele 2. runde på 10-kilometeren gik med at juble, hver gang GPS’en sagde, at nu havde jeg løbet 13 km. Nu havde jeg løbet 14 km. Nu havde jeg løbet 15 km. O.s.v. Rekord på rekord!

Så jeg var ved godt mod og faktisk i fin form, da jeg løb over målstregen efter 22,195 km. Hvor svært kunne det her egentlig gå hen og blive? 1)Halvmarathontiden var forresten 2.05 – ikke prangende, men heller ikke dårligt, når man aldrig løber til hverdag, men “kun” spiller fodbold Ved målstregen ventede Andrew, og med sædvanlig energi råbte, undskyldte og skældte han, fordi han var bange for, at jeg ikke havde fået sukker nok. Sukker er i følge Andrew vejen til succes med stort set alt, hvad man foretager sig.

3. runde var knap så skæg. Den startede ellers fint, men omkring det tidspunkt, hvor GPS’en meldte 26 km, begyndte mine ben at melde “Smerte. Stop venligst.” Ikke synderligt opmuntrende, når der var godt 15 km igen, og så begynder man på de psykologiske tricks. Det der virkede bedst for mig, var da jeg passerede 7 km mærket (og altså havde 13 km igen). Der tænkte jeg “Shit. Næste gang jeg kommer hertil, så bliver jeg godt nok glad! Smiley, humørikon og :-)” Det var også ca. her, at jeg begyndte at mærke, at den smerte jeg følte, vist godt kunne blive værre. Meget værre skulle det vise sig.

Da jeg løb gennem målområdet for sidste gang, var der ikke så mange sjove kommentarer til Andrew. Det var vist primært noget med “Det gør nas. Jeg er færdig. Giv mig en kiks.” Men de sidste 10 km skulle jo overståes, hvis jeg ville have del i Andrews og Tyskers middagspenge (samt have refunderet 2/3 af mit tilmeldingsgebyr), og Andrew var elle vild, fordi det kunne gå hen og blive en ganske fornuftig tid.

Jeg skal spare læseren for de eder og forbandelser jeg sendte til alt og alle de sidste 10 km. Mit højre knæ gjorde mega nas, og km-tiderne raslede ned. Det eneste der holdte mig kørende var tanken om at blive færdig så hurtigt som muligt. Og så pludselig – ud af den blå luft – står forældre og søster + mand og hepper.

Jeg når lige at knibe en tåre (på det her tidspunkt gør det faktisk seriøst nas!), men deres hepperi får farten til at stige og smerterne til at forsvinde. Den sidste km løber jeg sammen med min højgravide lillesøster, og får en ganske fornuftig km-tid på 5:54.

Jeg løber i mål i tiden 4:18:48, og modtages af et kram og en øl fra Andrew. Succés! Og en lige højre i tuden af Tysker 🙂 Jeg ser SÃ… meget frem til den middag!

Til de datainteresserede kan I se outputtet fra min GPS/pulsmåler her.

Mine omgangstider kan ses her: Resultater fra ALTO

References   [ + ]

1. Halvmarathontiden var forresten 2.05 – ikke prangende, men heller ikke dårligt, når man aldrig løber til hverdag, men “kun” spiller fodbold