apr 112011
 

Under mit ophold i USA blev jeg endnu engang imponeret over de oplevelser naturen derovre kan tilbyde. Store øde områder og kæmpe nationalparker, hvor man kan vandre i dagevis uden at møde andre mennesker.

Naturoplevelserne står i skarp kontrast til mulighederne i Danmark, hvor man i selv de mest ”øde” områder næppe undgår mennesker i mere end et par timer ad gangen.

På St. John (Jomfruøerne) så jeg ruiner fra 1940’erne. Landsbyer der var blevet forladt på grund af de manglende muligheder for befolkningen, og siden var blevet overgroet af regnskov og indtaget af dyr i alle størrelser.

Kunne det ikke være fedt, hvis vi tillod noget af det samme i Danmark?! I stedet for at holde små landsbyer kunstigt i live med bloktilskud, lukkelove osv., kunne vi lade dem uddø og se til, mens naturen gjorde sit indtog og viste os, hvor magtfuld den er (Freud sagde, at ”The purpose of civilization is to protect us from nature”).

Kunne det ikke være fedt at komme tilbage til en forladt jysk landsby 50 år senere, og se hvordan haverne var groet til, dagligstuerne var indtaget af ræve og tagene gennemgroet af træer?! Gå langs hovedgaden i buskads til knæene og se gamle skilte og tænke ”Her lå der engang en frisør. Hvor er det mærkeligt og interessant at tænke på, at her engang var et pulserende byliv, med mennesker på hvert gadehjørne…”

Det var præcis de tanker, jeg gjorde mig, da jeg vandrede rundt på St. John! Dér var man ikke så bange for forandringer…

Før vi snakker “hvordan”, bør vi spørge “hvorfor?”…