mar 272017
 

I Børsen d. 16. marts skrev Astrid Krag et modsvar til Børsens leder d. 10. marts, som — baseret på Radio24syvs afsløringer d. 8. marts og min kronik d. 7. marts — hævder, at Astrid Krag er blevet klædt af til skindet i debatten om Plejehjemmet Lotte.

Astrid Krag skriver i sit indlæg, at ”Thyra Franks plejehjem har i årevis været brugt af højrefløjen som bevis for, at man sagtens kan skære ned i den offentlige sektor, uden det kan mærkes. For på Lotte fik de så meget mere for mindre. Det billede krakelerede, da det kom frem, at Lotte havde haft markant flere penge end andre plejehjem i kommunen.”

Astrid Krag fortsætter herefter med et angreb på Radio24syvs data og hævder, at ”Radio24syvs historie bygger altså på en falsk præmis”.

Hvis man har sat sig ind i historien bag Thyra Frank og Plejehjemmet Lotte, kan man næsten ikke se Astrid Krags debatindlæg som andet end et forsøg på at forplumre debatten og skabe tvivl om, hvorvidt den ene eller anden part har ret. Den slags tricks ser man jo ofte, når der er tal på bordet. Og ikke kun fra venstrefløjen vel at mærke.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Astrid Krag eller Radio24syv har ret. Men jeg kan ikke undlade at bemærke, at Astrid Krag ikke forholder sig til de 12 år FøR 2000, hvor sammenligningen af Lotte og andre plejehjem — som jeg skrev i min kronik — er væsentligt mere enkel.

Fra 1988 til 2000 havde Plejehjemmet Lotte med Thyra Frank i spidsen nemlig PRÆCIS samme økonomiske vilkår som andre plejehjem i kommunen. De havde nemlig ”samme overenskomst med kommunen som andre plejehjem i kommunen og dermed også samme økonomiske grundlag.”, som direktøren for OK Fonden har sagt.

I samme periode havde Plejehjemmet Lotte glade medarbejdere, glade beboere og succes over hele linjen.

Hvordan det skulle kunne krakelere andre end Astrid Krags billede af, at en bedre offentlig sektor primært kommer ved at tilføre flere penge, har jeg meget, meget svært ved at forstå.

Men når verden ikke passer ind i ens politiske billede, er det nok desværre bare den bedste strategi for den enkelte at forsøge at forplumre debatten.

Det fører bare ikke nødvendigvis til et bedre samfund.