feb 142018
 

CASA udarbejdede i 2010 en kasseberegning for det offentlige af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Beregningerne illustrerede, at det “samfundsøkonomisk” kan betale sig med tidlige sociale indsatser med henblik på at undgå, at udsatte børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et ’dårligt liv’ i voksentilværelsen. CASA kaldte det selv en samfundsøkonomisk analyse, men i mine øjne omfatter en samfundsøkonomisk analyse ikke kun de offentlige kasser, men – som navnet siger – hele samfundet. 1)Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.

Det er dog på ingen måde en kritik af CASAs arbejde! Faktisk er jeg sikker på, at deres konklusioner havde været meget tydligere, hvis de havde medregnet personens egne gevinster ved at opnå et ‘godt liv’ frem for et ‘dårligt liv’. Både i form af en højere løn, men så sandelig også i form af en forbedret livskvalitet. Eller hvis de havde medregnet de pårørendes bekymringer for personen, der lever et ‘dårligt liv’. Eller hvis andre effekter, som f.eks. ændringer i begået kriminalitet ved overgangen fra et ‘dårligt liv’ til et ‘godt liv’, blev medregnet. Mange kommuner vil sikkert finde kasseberegningen mere interessant i en tid med nedskæringer og besparelser. Men vil vi gøre samfundet bedst muligt, er det ikke nok kun at se på det offentliges kasser. I mine øjne tog CASA derfor et af de første, vigtige skridt mod en forbedret prioritering af det offentliges midler indenfor det sociale område. Men dog kun det første…

En af mine sidste opgaver hos Incentive var at hjælpe Socialstyrelsen med at opstille principperne for samfundsøkonomiske analyser på socialområdet. Det er en langsigtet opgave, der stadig arbejdes på (af ovennævnte grunde). Indtil videre har mine tidligere kollegaer for Socialstyrelsen lavet en model, SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan hjælpe kommunerne med at beregne de økonomiske konsekvenser af deres sociale indsatser baseret på empiriske resultater. Altså lidt a’la det samme som CASA, men i en generisk form. I kan læse mere om SØM på Incentives hjemmeside.

I fremtiden håber jeg, at vi bliver bedre til at prioritere ressourcerne, når vi hjælper de svageste. Og at vi bruger pengene på ting, der virker. For selvom det lyder godt, kan det godt være skidt, som jeg bl.a. beskrev i min kommentar i Børsen sidste år:

I et randomiseret forsøg i USA fik halvdelen af testpersonerne en mentorordning, mens de øvrige var kontrolgruppe. Da man senere målte effekten, viste resultaterne, at mentorordningen havde en signifikant, negativ effekt på hver eneste af de parametre, man målte på. De personer, der blev tildelt en mentor, blev simpelthen mere kriminelle, mere syge osv.

PS: Hvis I vil følge lidt med i, hvor skidt det går med at hjælpe de svageste i samfundet, så vil jeg anbefale jer, at følge Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen på Facebook. Hun har fingeren på pulsen, og ser de mange tilfælde, hvor det offentlige fejler.

References   [ + ]

1. Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.