BENPLADS PÅ DIT TOILET
Staten kræver, at du har mindst 110 cm benplads på dit toilet. Men hvorfor?
Så vidt jeg kan finde ud af gennem dialog med styrelsen, så var det oprindeligt ment som en komfortbestemmelse, som migrerede fra regler for køkkener over til toiletter. I dag er det typisk tilgængelighed for personer med handicap, der bruges som begrundelse for at have reglen.
Komfortbegrundelsen er så tåbelig, at vi hurtigt kan affeje den som en gyldig grund for at have reglen. Borgerne kan udmærket selv vurdere, hvor meget benplads de har brug for på et toilet. Det er jo et rum, vi besøger flere gange dagligt, så vi kan ret let sætte os ind i, hvad benplads betyder for vores komfort.
Hensynet til handicappede er til gengæld et godt argument, synes jeg. Men er det godt nok?
Som jeg kan se det, sikrer sikrer reglen, at handicappede
1) kan vælge mellem og købe boliger med tilpas store toiletter, og
2) kan besøge venner og familie mv. uden at skulle bekymre sig om toiletforholdene.
Er 1) et godt argument for reglen? Nej!
For det første bliver der bygget masser af boliger, hvor der er langt mere end 110 cm benplads. Der er altså masser af boliger, hvor reglen ikke er bindende, og hvor de handicappede kunne købe boligen og flytte ind uden problemer.
For det andet er toiletter ikke "støbt i granit". De kan ændres. Så selv hvis den handicappedes drømmebolig ikke havde 110 cm benplads (hvilket en del gamle boliger ikke har — særligt i byerne), ville man kunne bygge toilettet om (forudsat at regulering ikke forhindrede ombygningen selvfølgelig.
For det tredje: Selv HVIS alle toiletter var mindre end 110 cm og VAR støbt i granit, ville det ikke give mening at kræve, at ALLE toiletter skulle have mindst 110 cm benplads. 5-10% af boligerne ville være tilstrækkeligt til at sikre de handicappede et stort udvalg af boliger på ethvert tænkeligt tidspunkt.
Er 2) et godt argument for reglen? Nej!
Det er rigtigt, at det er problematisk for brugere af kørestole at besøge vennerne, hvis de har et lille toilet. Det er – på godt jysk – træls, hvis man ikke kan deltage i hele fødselsdagen, fordi toilettet er for lille. Men situationen adskiller sig ikke fra den situation fx folk med husdyrallergi udsættes for. Jeg har selv oplevet, at folk meldte afbud til en komsammen, fordi vi havde kat. Skal vi forbyde katte på den baggrund? Nej, selvfølgelig ikke. Vi må acceptere, at verden nogle gange er uretfærdig.Men den bliver ikke mere retfærdig af, at vi fratager folk retten til at bestemme over deres eget toilet.
OG SÅ ER DER POLITIKERNES ARGUMENT
I bund og grund går det ud på at hjælpe de handicappede. Det koster normalt penge, hvis det offentlige vil hjælpe en udsat gruppe. Man kunne fx forestille sig, at argument 1) ovenfor i stedet blev løst ved at give handicappede en økonomisk kompensation, som de kunne bruge på at bygge et toilet om. Og ift. 2) kunne man forestille sig, at de fik økonomisk tilskud til at hyre ekstra hjælp, når de skulle til fødselsdag eller lignende.
Problemet er, at den slags hjælp koster penge – og de penge skal findes på et budget. Det vil betyde, at politikerne enten skal skære i andre offentlige udgifter (upopulært) eller øge skatterne (upopulært/svært).
Men den slags budgetter er regler ikke bundet af. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange regler politikerne kan indføre. Og derfor kan regler være en lettere vej til at hjælpe en bestemt gruppe borgere end flere offentlige udgifter. Det er derfor, jeg anbefaler #RegelstopNu, så regler og offentlige udgifter sidestilles.
#Regelstaten
PS: At reglen kun rammer få, er naturligvis heller ikke et godt argument for at have reglen. For den rammer nogle, og det er uretfærdigt.
