feb 262017
 

I foråret blev jeg forfatter til bogen Ny prissætning. I bogen sætter vi fokus på en række værktøjer, der kan hjælpe dig og din virksomhed med at forbedre bundlinjen.

Bogen blev til i samarbejde med Dansk Industri, og eksemplerne i bogen er derfor målrettet industrivirksomheder. Men jeg ved, at fx dyrlæger også kan få meget ud af at læse bogen, som er skrevet i let tilgængeligt og handlingsorienteret sprog.

Du kan få bogen her:

  • Køb hard copy her
  • Læs online her
  • Download pdf her

Her er beskrivelsen af bogen fra Incentives hjemmeside

Hvordan kan virksomheder blive bedre til at sætte priser? Det får du svar på i vores bog ‘Ny Prissætning’, som netop er kommet på hylderne i boghandlen.

Bogen gennemgår seks prissætningsværktøjer, som forbedrer bundlinjen i danske virksomheder. Den er en del af Pricing Excellence-projektet, som Incentive har gennemført i samarbejde med CBS og som er støttet af Industriens Fond.

Du kan også finde bogen online her.

feb 102014
 

NB: Dette indlæg er tidligere postet på altandetlige.dk.

Delebilerne bliver mange steder fremført som en del af løsningen på trængsels- og miljøproblemerne i København. Flere undersøgelser har vist, at delebiler reducerer antallet af biler samt kørslen i bil. Det vil sige, at selvom delebilsordningerne giver flereadgang til en bil, så kører de samlet set mindre. Faktisk mener Connie Hedegaard, at delebiler er en gevinst for alle. Hvorvidt hun har vendt den udtalelse med Finansministeriet, der jo indkasserer registreringsafgifterne, skal lades usagt 😉

I et land med nogle af verdens højeste registreringsafgifter på biler, virker delebilerne dog som en oplagt forretningsidé. Lur mig om der ikke var langt flere, der fx delte græsslåmaskiner, hvis der var 180% skat på dem. Jo dyrere det er i indkøb – jo mere oplagt er det jo alt andet lige at dele.

Alligevel halter Danmark langt bagefter fx Schweiz, hvor der er 90.000 tilmeldt delebilsordninger, mod kun ca. 4.000 i Danmark. Det er der sikkert mange forklaring på – bl.a. prisen på parkering. Men hvad kan delebilsselskaberne selv gøre, for at få flere kunder?

Man kan starte med at spørge sig selv: Hvorfor er jeg ikke medlem af en delebilsordning? Det korte svar er, at jeg primært bruger bilen til pendling. Og alle de delebilsselskaber jeg kan finde, tager en pris pr. time + en pris pr. km. Jeg har 15 km på arbejde, så hos fx LetsGo ville jeg skulle betale ca. 8 timer x 21 kr./time + 2 x 15 km x 2,85 kr/km = 253,50 kr. pr. arbejdsdag. Eller godt 5.000 kr. pr. måned. Altså langt mere end det jeg giver for min nuværende bil.

OK. Så måske er delebil bare ikke optimalt til pendlere?

Tjaa. Så vidt jeg har forstået, så er det specielt efter arbejdstid (+ i weekender og ferier), at der er rift om delebilerne (jeg er nok ikke den eneste, der synes, at 253,50 kr. for en arbejdsdag er ret dyrt). I løbet af arbejdsdagen, er der faktisk mange ledige biler.

Men vent! Der er altså stor efterspørgsel OG ledige biler? Er der en cigar her?

En der arbejder med delebiler, har sagt til mig, at “hemmelighederne i en effektiv delebilsorganisation er at have en god balance mellem privat og erhverv i hvert enkelt geografiske distrikt.”. Jeg forstår ikke, at delebilsselskaberne ikke i højere grad bruger prissætning til at øge belægningsgraden og indtjeningen pr. bil.

Når efterspørgslen er meget ujævn henover døgnet, virker det relativt oplagt, at man arbejder med forskellige priser på forskellige tider af døgnet. Både Hertz Delebilen ogLetsgo har en fast timepris uanset hvornår på dagen, man låner bilen (i hvert fald for private).

Jeg tvivler helt ærligt på, at det er optimalt. Uanset om delebilsselskaberne vil tjene penge eller har mere miljømæssige målsætninger…

dec 192011
 

Forleden kunne man på Politiken.dk læse, at koncertarrangører i Danmark advarer mod udenlandske hjemmesider, der sælger billetter til overpris. Overpris betyder i denne henseende, at man betaler mere end den officielle pris, der er påtrykt billetten.

Jeg prøvede det selv for et par uger siden, da jeg købte billetter til Milan – Barcelona i Champions League. Jeg gav 1.400 kroner pr. billet, selvom den pålydende pris blot var EUR 28 (ca. 208 kroner).

Og jeg var glad! Kampen var for længst udsolgt, og uden Arte udland (eller andre der var villige til at sælge billetten til mere end den pålydende værdi) havde jeg aldrig fået fat i nogle billetter. For helt ærligt: Hvem sælger en billet til en Champions League kamp mellem Milan og Barcelona, hvis man kun kan få 208 kroner for den?

I Danmark har jeg flere gange købt billetter på fx dba.dk til “overpris”. Nogle gange fordi jeg for sent blev opmærksom på arrangementet. Andre gange fordi jeg ikke havde mulighed (eller gad) ligge i kø foran Fona for at få en billet. Og andre gange fordi jeg ikke var blandt de heldige, der slap igennem på billetlugen.dk.

I alle tilfælde var jeg taknemmelig for, at der var mennesker, der valgte at sælge deres billet til mig, frem for selv at gå ind til arrangementet. Selv de gange hvor det åbenlyst var en billethaj, var jeg glad for, at han ydede den service at skaffe mig en billet, når nu DBU, Parken eller hvem nu arrangøren var, ikke selv kunne finde ud af at sætte nogle priser, så os, der er lidt sløve i optrækket, også får mulighed for at komme til koncerter og store fodboldkampe.

Tak for en yderst god billetservice, billethajer!

PS: Fik jeg nævnt, at det er noget af det, vi laver ved Incentive Partners?
PPS: Det er selvfølgelig en anden sag, hvis man bliver narret og ikke får en rigtig billet. Snyd er sjældent det samme som service…