dec 192011
 

Forleden kunne man på Politiken.dk læse, at koncertarrangører i Danmark advarer mod udenlandske hjemmesider, der sælger billetter til overpris. Overpris betyder i denne henseende, at man betaler mere end den officielle pris, der er påtrykt billetten.

Jeg prøvede det selv for et par uger siden, da jeg købte billetter til Milan – Barcelona i Champions League. Jeg gav 1.400 kroner pr. billet, selvom den pålydende pris blot var EUR 28 (ca. 208 kroner).

Og jeg var glad! Kampen var for længst udsolgt, og uden Arte udland (eller andre der var villige til at sælge billetten til mere end den pålydende værdi) havde jeg aldrig fået fat i nogle billetter. For helt ærligt: Hvem sælger en billet til en Champions League kamp mellem Milan og Barcelona, hvis man kun kan få 208 kroner for den?

I Danmark har jeg flere gange købt billetter på fx dba.dk til “overpris”. Nogle gange fordi jeg for sent blev opmærksom på arrangementet. Andre gange fordi jeg ikke havde mulighed (eller gad) ligge i kø foran Fona for at få en billet. Og andre gange fordi jeg ikke var blandt de heldige, der slap igennem på billetlugen.dk.

I alle tilfælde var jeg taknemmelig for, at der var mennesker, der valgte at sælge deres billet til mig, frem for selv at gå ind til arrangementet. Selv de gange hvor det åbenlyst var en billethaj, var jeg glad for, at han ydede den service at skaffe mig en billet, når nu DBU, Parken eller hvem nu arrangøren var, ikke selv kunne finde ud af at sætte nogle priser, så os, der er lidt sløve i optrækket, også får mulighed for at komme til koncerter og store fodboldkampe.

Tak for en yderst god billetservice, billethajer!

PS: Fik jeg nævnt, at det er noget af det, vi laver ved Incentive Partners?
PPS: Det er selvfølgelig en anden sag, hvis man bliver narret og ikke får en rigtig billet. Snyd er sjældent det samme som service…

jul 282011
 

I den seneste tid – specielt før sommerferien – har der været megen debat om nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Problemet er, at køberen af f.eks. tømrens ydelser i dag ikke betaler den reelle omkostning for arbejdet, men sender en del af regningen – nedslidningen – videre til samfundet.

Jeg har regnet lidt på det, og det er faktisk ikke en helt ubetydelig andel! Lad os antage, at man skulle betale den reelle omkostning for murerens arbejde, så der ville være en opsparing til ham, når han engang var nedslidt. Lad os desuden antage, at mureren begynder sit arbejdsliv som 20 årig og arbejder 40 år, hvorefter der følger 5 år som nedslidt, inden han kan gå på pension. 1)Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…

I dette tilfælde skulle man som køber betale 6% ekstra for murerens arbejde, for at han ville have råd til at trække sig tilbage som 60-årig. (Se beregningerne her. 2)Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-) ) Altså 371 kroner i stedet for 350 kroner i timen. Er muren nedslit

For mange brancher er der faktisk ret god viden om, hvilken effekt arbejdet har for længden af folks arbejdsliv. I stedet for at kæmpe for efterløn m.m., kunne man koncentrere kræfterne om at arbejde for, at vi som forbrugere betalte den reelle omkostning for at folk nedslides. Enten ved at fagforeningerne kræver højere løn, eller ved at staten (oh ak, oh ve) fastlagde en personlig “nedslidningsopsparing” for de enkelte brancher.

References   [ + ]

1. Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…
2. Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-)
jul 212010
 

Jeg er ved at læse bogen “The Undercover Economist“, hvor Tim Harford citerer en sovjetisk embedsmand for at sige noget a’la “Hvem er ansvarlig for brødforsyningen til London”. En sætning der fik mig til at tænke på Milton Friedmans helt igennem fornøjelige fortælling om hvorfor vi skal takke priserne, “pengegriske” købmænd og markederne for at vi kan købe blyanter i supermarkederne.

I følge 6 om dagen spiser danskerne ca. 30 kg. tomater om året. Det svarer til at der hver dag skal fragtes omkring 82 tons tomater ind i København! Det er fantastisk at tænke på, at priserne – dette aldeles beskedne tal, der står på hylderne i Netto m.v. – sørger for, at de mange tomater strømmer fra hele Europa til Danmark, og en lille bitte del af dem til sidst ender i mit køleskab.

Markedskræfterne er i sandheden fænomenale 🙂