aug 082012
 

Ole Birk Olesen har i dag et blogindlæg, hvor han argumenterer for, at Danmark er gået fra at være det rigeste land nord for Alperne til at være det fattigste.

Det lyder jo skræmmende. Og selvom jeg generelt er meget liberal og er stor fan af Ole Birks bog, Taberfabrikken, var jeg alligevel lidt skeptisk.

Så jeg lavede nedenstående figur med data fra Verdensbanken. 1)jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her. Min skepsis er nok ikke helt ved siden af. Dermed ikke sagt, at min figur viser sandheden. Den viser bare, at man kan vælge forskellige tal og få forskellige konklusioner. Måske er det OECD’s fremskrivning til 2017 (som Ole Birk bruger), der er noget galt med?

Kommentarer til figuren

  • Norge har overhalet os. Det skyldes nok især en tyk sort væske i undergrunden.
  • Sverige har på det seneste overhalet os. Er der ikke noget med, at de havde en kraftig økonomisk krise i 90’erne?
  • Andre lande (ekskl. Schweiz) har halet ind på os. Generelt er det svært at holde et forspring over lange perioder, fordi andre lande kopierer gode idéer. Måske er velfærdsstaten forklaringen. Måske har de andre bare kopieret vores gode metoder. Måske er det begge ting + meget andet?

EDIT: Her er det købekraftjusterede BNP, som ønsket af Claus i kommentarerne.

References   [ + ]

1. jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her.
jul 282011
 

I den seneste tid – specielt før sommerferien – har der været megen debat om nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Problemet er, at køberen af f.eks. tømrens ydelser i dag ikke betaler den reelle omkostning for arbejdet, men sender en del af regningen – nedslidningen – videre til samfundet.

Jeg har regnet lidt på det, og det er faktisk ikke en helt ubetydelig andel! Lad os antage, at man skulle betale den reelle omkostning for murerens arbejde, så der ville være en opsparing til ham, når han engang var nedslidt. Lad os desuden antage, at mureren begynder sit arbejdsliv som 20 årig og arbejder 40 år, hvorefter der følger 5 år som nedslidt, inden han kan gå på pension. 1)Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…

I dette tilfælde skulle man som køber betale 6% ekstra for murerens arbejde, for at han ville have råd til at trække sig tilbage som 60-årig. (Se beregningerne her. 2)Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-) ) Altså 371 kroner i stedet for 350 kroner i timen. Er muren nedslit

For mange brancher er der faktisk ret god viden om, hvilken effekt arbejdet har for længden af folks arbejdsliv. I stedet for at kæmpe for efterløn m.m., kunne man koncentrere kræfterne om at arbejde for, at vi som forbrugere betalte den reelle omkostning for at folk nedslides. Enten ved at fagforeningerne kræver højere løn, eller ved at staten (oh ak, oh ve) fastlagde en personlig “nedslidningsopsparing” for de enkelte brancher.

References   [ + ]

1. Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…
2. Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-)
maj 232011
 

Frank Aaen vil udskifte de økonomiske Vismænd, fordi de er for “ensidige i deres økonomiske grundholdninger“.

Problemet er, at de er ensidige, fordi de har ret. Det er arbejdsudbuddet, der på lang sigt afgør beskæftigelsen. Der kommer et hul i statskassen fremover, hvis ikke vi ændrer noget i samfundet. Lavere jordskatter forbedrer ikke landbrugets konkurrenceevne. Og der er spillover effekter fra forskning (som er relativt små indenfor energiforskning).

Selvfølgelig er der to sider af en sag, og Frank Aaen har ret i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

Det er klimaforskning og meget mere heller ikke. Men når 99% af klimaforskerne mener, at mennesker påvirker klimaet, så skal de to sider ikke tælle lige meget. Der skal ikke være 50% klimaskeptikere i klimapanelet, og vi skal acceptere, at der er større chance for, at den ene procent tager fejl.

Derfor skal vi også lytte mere til Vismændene end til de få økonomer, der har en anden opfattelse. Og det bør Enhedslisten også. Også selvom sandheden er ilde hørt…

PS: Jeg synes faktisk forslaget om, at de i højere grad vælges af deres kollegaer er interessant…

jan 032011
 

Mange tror, at hvis man fjerner efterlønnen, så stiger arbejdsløsheden. Så er der jo ikke jobs nok til alle!

Men det gælder kun, hvis man afskaffer efterlønnen fra dag til dag eller – fejlagtigt – tror, at antallet af jobs er konstant og uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse. Men over de 15 år, Løkke lægger op til, vil der også være jobs til dem, der ikke kan gå på efterløn.

Ham her forklarer det meget bedre end mig: http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/06/retirement

Specielt er jeg vild med citatet “leave the labor force in order to provide jobs for your sons and daughters” – helt, helt forfejlet politik! Specielt på længere sigt…

Men også “Indeed, an influx of women into the labour force didn’t reduce male employment or wages.”

Faktisk. Læs det hele.

dec 312010
 

En af dagens nyheder er, at eksperter sår tvivl om besparelserne ved en fjernelse af efterlønnen. DREAM siger 16%, Arbejdsmarkedskommissionen 29% og en eksperts, Per H Jensens, bud er 40%.

Der er sikkert ingen af estimaterne, der er helt korrekte. Men fælles for dem er, at de siger at mindst 60% af efterlønnerne er sunde og raske nok til at arbejde. 1)Er jeg i øvrigt den eneste, der synes det er lidt offensivt af Per at sige “Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske”, når hans eget estimat (som er et bud) er, at langt over halvdelen af efterlønnerne rent faktisk er sunde og raske nok til at arbejde…

Efterlønnen koster samfundet ca. 37 mia. kroner om året i en blanding af udgifter og mistede skatteindtægter. Selv med det konservative estimat på 40%, vil vi som samfund spare 60% af 37 mia. kroner = 22. mia. kroner hvert år! Det er ikke småpenge. Til sammenligning var der nye initiativer for 6,5 mia. kroner i finansloven for 2011.

Det er selvfølgelig ærgerligt for de 16-40%, der ikke kan arbejde, og derfor må overgå til andre sociale ydelser. Men husk at de netop overgår til andre sociale ydelser – de tabes ikke på gulvet. Måske kan der ligefrem blive ekstra penge til dem, der vitterligt har brug for dem, og som ikke bare har krydset en arbitrær aldersgrænse…

References   [ + ]

1. Er jeg i øvrigt den eneste, der synes det er lidt offensivt af Per at sige “Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske”, når hans eget estimat (som er et bud) er, at langt over halvdelen af efterlønnerne rent faktisk er sunde og raske nok til at arbejde…
dec 032010
 

Link: Nu får København (desværre) billige boliger.

Til gengæld for en lavere husleje end traditionelt alment nybyggeri skal lejerne selv sørge for snerydning, rense tagrender og stå for andre praktiske opgaver.

Det får de aldrig gjort! Det kan med nød og næppe lade sig gøre i en familie, fordi altruistiske Mor til sidste tvinger Far til at gøre det. Men i en forening med mange mennesker der ikke kender hinanden… Næppe. Har du boet på kollegium Frank Jensen?

Byens kernetropper på arbejdsmarkedet…

Hvem er det? Frank Jensen mener sikkert sygeplejersker og politibetjente, men hvad med kassedamen, gadefejeren, sekretæren, konsulenten og Frank Jensen selv? Hvem definerer, hvem der er byens “kernetropper”? Og hvorfor kun på arbejdsmarkedet? Hvad med pensionisterne? Eller handicappede? Eller studerende?

Selv om vi nu bygger 1.000 nye familieboliger, så er det ikke engang 10 procent af de nye københavnere, der vil få en almen bolig.

Det betyder jo ikke, at de sidste 90% kommer til at stå uden tag over hovedet. Og byggede kommunen slet ingen nye familieboliger, ville de sidste 10% sikkert også få løst problemet. I Sovjetunionen havde man faktisk samme problem med brød. Det var der heller ikke nok af, da staten ville stå for uddelingen af det.

I stedet for at bo på Sydsjælland og pendle ind kan politibetjenten eller sosu–medarbejderen på plejehjemmet få en bolig i København, der både er rummelig, nem at vedligeholde og til at betale.

Så vi forærer en billig bolig til politibetjenten, der flytter til København. Men betjenten der gerne vil bo i Næstved, han får ikke noget. Er det ikke urimeligt? Hvorfor ikke give dem begge en lønforhøjelse, og så kunne de selv bestemme, hvor de ville bo…

VK–regeringen satte et kæp i hjulet på Ritt Bjerregaards boligprojekt ved at sige nej til ønsket om at sælge byggegrunde til under markedsprisen…

Det håber jeg også næste regering vil gøre. For kommunen kunne jo alternativt sælge grundene til markedspris, og bruge de ekstra penge på noget, som kommer alle til gode. Skoler, plejehjem, politi, sygehuse osv…

Faktisk præcis de steder, hvor Frank Jensens kernetropper arbejder (??)

okt 272010
 

Jeg vil godt understrege, at jeg er lige så ligeglad med om Ã…rhus staves med Ã… eller Aa, som jeg er med, om naboen går i dameundertøj. 1)Specielt fordi jeg ikke ved, om min nabo er en kvinde eller en mand…. Men det er da latterligt, at man ændrer et bynavn tilbage til en forkert (vi bruger ikke dobbelt a mere) stavemåde.

At man argumenterer med, at den nye stavemåde vil gøre det nemmere for virksomheder og uddannelsesinstitutioner at kommunikere internationalt, er underligt. Det går da fint for virksomheder i København, selvom det staves med ø.

Og hvis det er argumentet, kunne man ligeså god tage skridtet fuldt ud og gå helt tilbage til navnet Ã…rhus’ oprindelige betydning og kalde byen for The River’s Mouth (eller måske The Stream’s Mouth – hvor skiller det?). Eller måske bare Rivers’s Mouth? Det ville gøre det nemt for virksomheder at kommunikere internationalt. Og det ville også skabe lidt opmærksomhed i samme omgang.

Wammen kunne også kontakte Zirkelina. Så kunne Ã…rhus måske komme til at hedde Ã…3ud8mun…. Eller måske C0penha93n…

References   [ + ]

1. Specielt fordi jeg ikke ved, om min nabo er en kvinde eller en mand…