maj 072019
 

Ingen i Danmark er tvunget til at vente på statens pensionsalder, før de trækker sig tilbage. Fagforeningerne har altså haft rig mulighed for at lave en forsikringsordning, så deres medlemmer kunne få økonomisk støtte, hvis de blev nedslidt.

I disse dage raser debatten om tidligere pensionsalder for visse grupper. I medierne kan man høre den ene historie efter den anden om folk, der bliver nedslidt. F.eks. havde to deltagere i »Debatten« 24. januar på DR ondt i lænden og problemer med at sove på trods af, at de begge knap var 30 år gamle. Fagbevægelsen deltager ivrigt og begejstret i den debat. Men på intet tidspunkt bliver spørgsmålet rejst: Hvad er fagbevægelsens eget ansvar her? Fagbevægelsen har nemlig snorksovet i timen og forsømt at varetage deres medlemmers interesser.

For hvis fagforeningernes medlemmer er nedslidt, hvorfor lader fagforeningerne det så være op til et snævert flertal i Folketinget at bestemme, hvornår deres medlemmer kan trække sig tilbage med økonomisk støtte? Hvorfor har fagforeningerne ikke med rettidig omhu taget vare på deres medlemmers interesser, så de kan få den fornødne hjælp i slutningen af arbejdslivet?

Ingen i Danmark er tvunget til at vente på statens pensionsalder, før de trækker sig tilbage. Fagforeningerne har altså haft rig mulighed for at lave en forsikringsordning, så deres medlemmer kunne få økonomisk støtte, hvis de blev nedslidt.

Et eller andet sted har fagforeningerne jo gamblet med medlemmernes alderdom ved at overlade dem til flertallets gunst. Man har satset på, at resten af Danmarks befolkning ville finansiere medlemmernes tidlige tilbagetrækning. Og det lotteri mener man åbenbart selv, at man har tabt.

Jeg skal på ingen måde gøre mig klog på, hvordan ens krop har det efter 30, 40 eller 50 år som murer eller sosu-assistent. Men det undrer mig, at fagforeningerne ikke har sørget for at sikre deres medlemmer en fornuftig alderdom, hvis det står så slemt til.

Havde fagforeningerne stillet krav om at få en bedre forsikringsordning eller bedre arbejdsforhold, er det klart, at medlemmerne enten ville have været nødt til at gå ned i løn, eller også ville fagforeningerne have mistet medlemmer, fordi højere udgifter for arbejdsgiverne reducerer efterspørgslen på arbejdskraft.

Men er det rimeligt, at fagforeningerne har ladet deres medlemmer slide sig ned uden tilstrækkelig sikring af deres alderdom? Er det rimeligt, at arbejdsgiverne ikke har betalt den fulde pris for arbejdskraften?

En høj pris på arbejdskraften ville have sendt et signal til arbejdsgiverne om, at denne udsatte arbejdskraft kun burde bruges, når det var strengt nødvendigt. Det ville have givet arbejdsgiverne en endnu større tilskyndelse til at investere i nye metoder og ny teknologi, som kunne reducere nedslidningen af medarbejderne. Og en lavere løn ville have signaleret til arbejdstagerne, at de skulle søge over i andre brancher, hvor man ikke bliver nedslidt. Begge dele ville have ført til færre nedslidte danskere. Og de, der blev nedslidt, ville have været dækket af fagforeningernes forsikringer i stedet for som nu at leve på flertallets nåde og regning.

Der mangler i den grad kritik af fagforeningerne i debatten om nedslidning på jobbet.

PS: Ovenstående indlæg er tidligere bragt i Berlingske.

jul 282011
 

I den seneste tid – specielt før sommerferien – har der været megen debat om nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Problemet er, at køberen af f.eks. tømrens ydelser i dag ikke betaler den reelle omkostning for arbejdet, men sender en del af regningen – nedslidningen – videre til samfundet.

Jeg har regnet lidt på det, og det er faktisk ikke en helt ubetydelig andel! Lad os antage, at man skulle betale den reelle omkostning for murerens arbejde, så der ville være en opsparing til ham, når han engang var nedslidt. Lad os desuden antage, at mureren begynder sit arbejdsliv som 20 årig og arbejder 40 år, hvorefter der følger 5 år som nedslidt, inden han kan gå på pension. 1)Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…

I dette tilfælde skulle man som køber betale 6% ekstra for murerens arbejde, for at han ville have råd til at trække sig tilbage som 60-årig. (Se beregningerne her. 2)Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-) ) Altså 371 kroner i stedet for 350 kroner i timen. Er muren nedslit

For mange brancher er der faktisk ret god viden om, hvilken effekt arbejdet har for længden af folks arbejdsliv. I stedet for at kæmpe for efterløn m.m., kunne man koncentrere kræfterne om at arbejde for, at vi som forbrugere betalte den reelle omkostning for at folk nedslides. Enten ved at fagforeningerne kræver højere løn, eller ved at staten (oh ak, oh ve) fastlagde en personlig “nedslidningsopsparing” for de enkelte brancher.

References   [ + ]

1. Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…
2. Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-)