jan 312017
 

2.000 arbejdsløse finner er blevet udvalgt til et forsøg med borgerløn, og nu venter verden i spænding på at se resultaterne fra det finske eksperiment.

Lad os starte med det mest interessante
Viljen til at lave eksperimenter! Det virker til, at Finland har fokus på, at man skal lære noget af eksperimentet “Flere andre lande har lokale eksperimenter med borgerløn, men for de finske politikere var det afgørende, at det blev gennemført på national basis. På den måde kan de sikre sig, at lokale forandringer – en virksomhed, der åbner eller en, der lukker – ikke ”forurener” det endelige resultat.”. Det er selvfølgelig lidt et problem, at man kun har valgt arbejdsløse til eksperimentet, for så får man ikke viden om, hvordan det påvirker folk i arbejde. Vil de lavtlønnede sige jobbene op i hobetal, hvis de er sikret en borgerløn uden betingelser? Men trods alt stor ros herfra for at turde eksperimentere lidt med folks liv også i den økonomiske videnskab. Mere af det tak!

Er borgerløn en god idé?
Borgerløn kan være en god løsning på de omfattende problemer på arbejdsmarkedet. Systemet er så komplekst også klienteliserende, at det for mange mennesker på overførselsindkomst er blevet et reelt job at navigere i “systemet”. Så jeg kan som liberal sagtens se det interessante i borgerløn. Først og fremmest kan man slippe af med en hær af kontrollanter og regler i det offentlige, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke skal monitoreres hele tiden. Det sparer selvfølgelig lidt penge, men først og fremmest fører det ansvaret og værdigheden tilbage til de arbejdsløse. For det andet kan borgerløn give nogle store gevinster, når den sammensatte marginalskat for de arbejdsløse bliver reduceret betragteligt (fordi de ikke længere bliver trukket i ydelser, når de begynder at arbejde).

Otto Brøns-Petersen fra CEPOS har regnet lidt på det på det på Punditokraterne. I følge ham kan man uddele ca. 640 euro* til alle danskere i den arbejdsdygtige alder, uden at omkostningerne til overførselsindkomsterne stiger. Det betyder selvfølgelig et markant fald i indkomsten for folk på overførsler (de får i gennemsnit 1.700 euro i dag), men til gengæld slipper de for at rende til alverdens kontroller, og de kan tjene penge ved siden af, uden at blive trukket i overførslerne. Så pludselig vil et job til 50 kr./t se interessant ud.

Så alt i alt er jeg positiv. Men jeg forudser også massive politiske problemer, hvis Christiansborg skal blive enige om at reducere den gennemsnitlige ydelse fra 1.700 euro til 640 euro. Og hvad stiller man op med handicappede, førtidspensionister osv.? Skal de også kun have borgerløn, eller skal samfundet fortsat forsikre alle mod den slags “uheld”?

* Faktisk kan beløbet (som Otto skriver) blive højere endnu pga. dynamiske effekter (=flere i arbejde). Når ydelsen reduceres til ca. 1/3, og man reducerer den sammensatte skat, kan der være betydelige effekter i bunden af indkomsterne.