aug 082012
 

Ole Birk Olesen har i dag et blogindlæg, hvor han argumenterer for, at Danmark er gået fra at være det rigeste land nord for Alperne til at være det fattigste.

Det lyder jo skræmmende. Og selvom jeg generelt er meget liberal og er stor fan af Ole Birks bog, Taberfabrikken, var jeg alligevel lidt skeptisk.

Så jeg lavede nedenstående figur med data fra Verdensbanken. 1)jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her. Min skepsis er nok ikke helt ved siden af. Dermed ikke sagt, at min figur viser sandheden. Den viser bare, at man kan vælge forskellige tal og få forskellige konklusioner. Måske er det OECD’s fremskrivning til 2017 (som Ole Birk bruger), der er noget galt med?

Kommentarer til figuren

  • Norge har overhalet os. Det skyldes nok især en tyk sort væske i undergrunden.
  • Sverige har på det seneste overhalet os. Er der ikke noget med, at de havde en kraftig økonomisk krise i 90’erne?
  • Andre lande (ekskl. Schweiz) har halet ind på os. Generelt er det svært at holde et forspring over lange perioder, fordi andre lande kopierer gode idéer. Måske er velfærdsstaten forklaringen. Måske har de andre bare kopieret vores gode metoder. Måske er det begge ting + meget andet?

EDIT: Her er det købekraftjusterede BNP, som ønsket af Claus i kommentarerne.

References   [ + ]

1. jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her.
mar 222012
 

Det bliver nok ikke EL og LA, der kommer til at lave flest forlig sammen 😉

“Det fastsætter, at ingen overførselsindkomst i Danmark må være under 13.000 kroner. Det har partiets [Enhedslisten] hovedbestyrelse anbefalet partimedlemmerne at afvise. Ikke fordi de 13.000 kroner er for meget, men fordi det er for lidt. Partiet har nemlig sidste år vedtaget, at ingen overførselsindkomster må være under 15.000 kroner.” Kilde

“Derfor fremlægger vi [Liberal Alliance] i dag et forslag, der skal sikre, at der altid vil være en økonomisk gevinst på minimum 2.000 kroner ved at skifte overførselsindkomsten ud med et arbejde” Kilde