jan 182012
 

Fra 2000 til 2010 er Det Kongelige Teaters lønudgifter steget fra 260 mio. kroner til 490 mio. kroner – altså i alt 230 mio. kroner årligt. Hvorfor?

I den private sektor er lønnen i samme periode steget med 43%[1]. Fremskriver vi de 260 mio. i 2000 til 2010 lønniveau, svarer det altså til 372 mio. kroner. De 112 mio. kan altså forklares med den generelle lønudvikling.

Men hvad med forskellen mellem de 490 og 372 mio. kroner? Det svarer til en stigning i lønudgifterne på 32%. Fra 2000 til 2010 er personalet på Det Kongelige Teater øget fra 847 til 1.089 målt i årsværk.[2] Det svarer til en stigning i antallet af årsværk på 28%. Stort set hele stigningen i lønudgiften kan altså forklares med flere ansatte.

Hvor stiller det os?

Flere ansatte har sikkert ført til bedre og mere kunst. Uffe Ellemann advarer mod at udsulte Det Kongelige Teater, hvis man fortsat vil have scenekunst i verdensklasse. Betyder det, at det ikke var verdensklasse i 2000? Og var danskerne så utilfredse med Det Kongelige Teater i 2010?

Hvis Det Kongelige Teater skal holdes fri af besparelserne, der rammer mange steder i samfundet for tiden, så skal de kunne dokumentere, at danskerne får noget for pengene. Er vi blevet gladere eller mere tilfredse? Er det blevet billigere? Er der flere brugere (og gerne af dem, der ikke har råd til at betale fuld pris)?

Vi må have svar!


  1. Kilde: “LON04: FORTJENESTE FOR PRIVATANSATTE EFTER BRANCHE (DB07), LØNMODTAGERGRUPPE, LØNKOMPONENTER OG KØN” i Statistikbanken [Tilbage]
  2. Kilde: Det Kongelige Teaters årsberetning [Tilbage]