mar 052017
 

Egentlig er det 5 biler til 8 mio. kr. i alt. Og redningen består i, at kommunen bliver CO2-neutral i 2025 og en bedre erhvervsstrategi. (SIC!)

Man skal forstå, at det ikke handler om at købe en bil. Det er en del af en erhvervsstrategi, hvor vi vil satse på fremtidens miljørigtige teknologier.

Hvis vi skal blive CO2-neutrale i 2025, skal vi være villige til at satse på ny teknologi. Vi kan forhåbentlig blive et forsøgslaboratorium for brintbiler, når vi kommer længere frem.

Kilde: Historien nåede helt til Randers Amtsavis.

mar 022017
 

Hvem vil ikke gerne finde nye venner? Eller bare mennesker, som man kan gå ture med, undervandsjage med eller noget helt tredje? Der findes heldigvis et væld af grupper på fx Facebook (se links), hvor du kan finde ligesindede og måske få nye venner og bekendte.

Og mange kommuner har nu også købt deres egen løsning, så borgerne er dækket virkelig godt ind. Boblberg.dk har fået en række kommuner til at spytte penge i kassen, så de kan … et eller andet rigtig godt, som Facebook og andre alternativer absolut ikke kan.

På boblberg.dk giver vi københavnerne mulighed for at skabe kontakt til andre med samme interesser og måske den vej igennem chancen for nye venskaber, mens man dyrker sine fritidsinteresser og byens mange muligheder.

Det er uvist, hvad Københavns Kommune har betalt, men Lolland Kommune – som har problemer med økonomien – skulle kun slippe 120.000 kr.

Kilder: Citatet er fra Københavns Kommunes hjemmeside. De 120.000 kr. er fra Disputs.dk. Se også Københavns Kommunes FB-side. Nedenfor kan I se de kommuner, der stod listet som deltagere på Boblberg.dk d. 2. marts 2017 (alle kommunerne er tagget i denne post).

feb 202017
 

Brugerservice: Du kan få ca. 23.000 poser rosenkål-frø for 575.000 kr.

Projektet koster 575.000 kr. Heraf er 335.000 kr. fra staten via Kulturstyrelsen og 200.000 fra Københavns Kommune via Kultur Valby.

Det er et godt eksempel på et af de projekter, der er designet til samfundets ressourcestærke. Måske ikke lige dén del af befolkningen, kommunen skulle bruge sine ressourcer på?

Dem der har brug for at bytte frø er typisk folk, der har mange ressourcer. Dem, der aldrig kunne finde på at åbne en bog, rammer man nok ikke så godt med dette projekt.

Kilde: Jyllands Posten skrev om Frø-Laboratoriet i februar 2016.

feb 202017
 

I København sørger kommunen for, at man ikke går ned på dyrt udstyr, når man daser på stranden. For hvem har egentlig råd til at købe sit eget strandtennis for 40 kr.?

Og er du ved at gå ned på udstyr, kan du såmænd også låne strandtennis, legetøj, snorkler og våddragter til børn.

Kilde: Magasinet KBH har en artikel om cykelbiblioteket, hvor man kan låne meget andet end bøger. Du kan se et screen dump af historien her.

feb 142017
 

Der findes ifølge regeringen ikke en præcis definition af kernevelfærd. Så Poetry Slam kan i teorien sagtens være det, og kommunen kan derfor forsvarer udgifterne til det… Jeg tænker, at alle skoler, plejehjem, fixerrum mv. må være tip top, når Poetry Slam kan blive prioriteret.

Kilde: Danny Malkowski på Facebook (kandidat for LA til kommunalvalget 2017).

feb 072017
 

Man kan vel diskutere, om det er “helt gratis”, eller om det bare er betalt af nogle andre.

Hønsene med hus og løbegård lånes gratis i op til 3 måneder af gangen, og lånerne skal selv sørge for mad og pasning af hønsene. Man får en grundig vejledning med, når man låner hønsene, så man ved hvordan man sætter hønsehuset op og passer hønsene i det daglige.

Miljøpunkt østerbro er en selvejende fond med egen bestyrelse, og vi er finansieret med driftsmidler fra østerbro Lokaludvalg.

Kilde: Historien er fundet på Miljøpunkt østerbros hjemmeside. Det samme er beskrivelsen af Miljøpunkt østerbro