mar 132012
 

Bo Lidegaard angreb i søndags de miljøøkonomiske vismænd for at vrøvle i deres seneste analyse. Under overskriften “Når vismænd vrøvler” påstår han, at vismændenes forudsætninger “blæser i vinden“, at analysen forudsætter, “at priserne på kul og gas ikke stiger“. Han påstår også, at vismændende glemmer den økonomiske værdi af at forsikre Danmark mod prisstigninger, at vismændende ikke medregner de afledte fordele ved vedvarende energi, og at fremsynede politikere er årsagen til at vi har succesfulde virksomheder i Danmark.

Bos analyse er velskrevet – men desværre forkert.

For det første, så blæser forudsætningerne ikke i vinden. En af deres kritikpunkter er netop, at støtte til fx vindmøller og omstilling til biomasse ikke har nogen CO2-effekt, fordi der er et kvotemarked. Forudsætningen er altså, at der er et kvotemarked.

Desuden så tager vismændene rent faktisk højde for, at priserne på kul og gas stiger. Men de stiger ikke nær så hurtigt, når vi laver dårlige klimaaftaler eller støtter vedvarende energi i Danmark/EU. En af konsekvenserne heraf er at omstillingen i andre lande derfor går langsommere, fordi højere kul- og oliepriser i sig selv ansporer mennesker til at omstille til vedvarende energi.

Jeg ved faktisk ikke, om vismændene medregner en værdi af at forsikre Danmark mod fremtidige prisstigninger. Men jeg vil faktisk også argumentere for, at der ikke er nogen værdi. Hvis priserne i omverdenen stiger, ville det være svært at forestille sig, at priserne i Danmark ikke også ville stige. Vi har jo ikke lave, stabile benzinpriser, bare fordi vi er selvforsynende med olie. I øvrigt forstår jeg ikke Bos argument om at udsving i prisen på importeret (fossil) energi skulle være et argument for at satse på vedvarende energi. Så vidt jeg ved, så svinger priserne på fx el vildt afhængigt af om vinden blæser eller om der er vand til de svenske vandværker…

Endelig fremhæver Bo de danske politikere i 1970’erne for at være fremsynede og bane vejen for dygtige virksomheder som Danfoss og Grundfos. Jeg synes, det er en hån mod grundlæggerne, Mads Clausen og Poul Due Jensen, at påstå, at de ikke var blevet til noget, hvis ikke det var for politikerne. Desuden så medfører støtte til nogen virksomheder jo blot, at man flytter ressourcerne fra andre dele af økonomien, som dermed får det sværere. Måske havde Microsoft eller Apple ligget i Danmark, hvis ikke politikerne havde brugt samfundets ressourcer på miljøteknologi?

Muligvis står der også noget rigtigt i Bos analyse. Men det drukner i den vrøvlende kritik.

Så desværre Bo. Det er dig, der vrøvler. Rådfør dig med nogen, der ved noget om økonomi, inden du kritiserer vismændene en anden gang.

dec 182010
 

Jeg læser næsten altid diverse klimaråd i aviser, og hvor jeg ellers støder på dem. Tag cyklen – ikke bilen – på indkøb, spis mindre kød, udskift dine pærer til sparepærer osv. Mange store organisationer har dem, så de fremstår som gode verdensborgere, som tænker på miljøet.

Jeg læser dem. Ikke fordi jeg har tænkt mig at følge dem. Og specielt ikke fordi jeg tror, at de kan hjælpe til at redde klimaet. Men fordi jeg (åbenbart) er masochist og nyder selvpineriet, når jeg tænker på hvor meget der snakkes uden at det hjælper en disse. Jeg nyder sekunderne, når jeg læser “Undgå madspild” og sarkastisk tænker “Ja, det kommer helt sikkert til at ske! Vi redder Verden på den måde!” med en lille smule ondt i maven. Som at stikke sig med en nål! 1)Altså – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…

Normalt glemmer jeg dem hurtigt igen og lever (ligesom 99,9% af alle andre) livet videre efter et lille træk på skuldrene. Men i dag var det anderledes – for i dag lærte 2)Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det. jeg noget nyt!

I dag var det nemlig Politiken, der bragte en historie fra Concito, hvor hovedbudskabet var, at vores forbrug af sofaer m.m. også forurener, så det er ikke nok at købe en bil, der kører længere på literen, hvis man vil være grøn. Man skal også købe de rigtige varer – dvs. en ekstra tur til frisøren frem for et nyt spisebord, da serviceydelser forurener mindre.

——————————————— Efter en lidt for lang indledning kommer pointen herunder ———————————————

Det jeg kom til at tænke på var, at hvis jeg undgår madspild, foretager mine indkøb på cykler, spiser mindre kød og køber elsparepærer – så sparer jeg penge. Og de penge bruger jeg på noget andet. Og det “andet” forurener også. Måske endda mere end glødepæren havde gjort? Eller mere end bilen havde gjort?

Faktisk er det sten sikkert, at besparelserne ved elsparepærerne fører til et øget CO2-udslip, når jeg bruger pengene på noget andet (læs mere her). Og pga. de høje afgifter på benzin, gælder det sikkert også for bilturen (læs mere her)…

Gode hensigter hjælper ikke klimaet i sig selv: Kun økonomiske virkemidler kan bringe CO2-udslippet drastisk ned.

Jeg er ikke overraskende enig.

References   [ + ]

1. Altså – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…
2. Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det.