feb 112020
 


Vi ved fra internationale undersøgelser og litteratur, at en stigende reguleringsmængde i et samfund er skadeligt for evnen til at generere vækst. Reglerne står simpelthen i vejen for, at borgere og virksomheder kan hjælpe hinanden på den bedst mulige måde.

Flertallet af politikere er enige i, at den stigende regulering og det øgede bureaukrati er et problem. Alligevel stiger regelmængden i Danmark år for år. I 2019 voksede regelmængden med 100.000 ord. Og siden 1989 er regelmængden næsten tredoblet på trods af adskillige afbureaukratiseringsreformer.

Læs min nyeste analyse her: https://cepos.dk/…/regelmaengden-stiger-stadig-100000-ord-t…

Min analyse er bl.a. omtalt her: https://jv.dk/…/det-er-forbudt-at-efterlade-en-ul%C3%A5st-c…

Husk også at følge Regelstaten på Instagram: www.instagram.com/regelstaten




Source

feb 102020
 

På Instagram-profilen, Regelstaten (www.instagram.com/regelstaten) er vi langt om længe nået til Sarah Bernhardt-kagerne, som takket være Joachim B. Olsen, der påpegede den tossede regel, er blevet min yndlingsspise…

Husk at følge Regelstaten! Alt andet er forbudt!

Direkte link til billedet: https://www.instagram.com/p/B8OkL3OhRXe/?igshid=lzodh1igxrl8




Source

feb 072020
 

*****Mit indlæg i dagens Politiken******
Regeringen fører fordelingspolitik gennem et tosset boliglotteri
Boligreguleringslov
JONAS HERBY,SPECIALKONSULENT, CEPOS
VENSTREFLØJEN fejrer i disse dage aftalen om en ny boligreguleringslov. Med den nye lov håber man at sikre, at der også i fremtiden vil være plads til de laveste indkomster og en blandet beboersammensætning i storbyerne.

Problemet med loven – og huslejereguleringen generelt – er, at det er en umådeligt dårlig måde at opnå de politiske mål om omfordeling og en blandet beboersammensætning på.

I forhold til målet om økonomisk omfordeling er problemet, at huslejereguleringen især gavner de lejere, der har de absolut højeste indkomster. Det er således lejerne, der har indkomster i de øverste 10 pct., som bor i de lejligheder, hvor reguleringsgevinsten – altså forskellen mellem den regulerede leje og markedslejen – er størst. Det viser to analyser fra henholdsvis de økonomiske vismænd og Boligøkonomisk Videncenter (udarbejdet af Dream).

Dream opgjorde reguleringsgevinsten for de øverste 10 pct. af indkomsterne til næsten 30.000 kr. i gennemsnit, mens gevinsten for dem i bunden kun er ca. 17.500 kr. Hvorfor fejrer venstrefløjen regulering, der i høj grad kommer de allerrigeste til gavn?

Boligminister Kaare Dybvads argument er, at huslejereguleringen stadig samlet set omfordeler fra rig til fattig, fordi der er flere med lave indkomster, der bor i regulerede lejligheder. Dette er som sådan rigtigt nok. Men når det er folk med høje indkomster, der opnår de største gevinster, er det også et klart bevis for, at huslejereguleringen er en meget ineffektiv måde at føre fordelingspolitik på i forhold til den omfordeling, der foregår gennem skatterne.

Det skyldes bl.a., at folk med lave indkomster kun får del i omfordelingen, hvis de samtidig vælger at bosætte sig i storbyerne. Dermed kan den ufaglærte, der ønsker at blive boende i provinsen, ikke få del i omfordelingen. Og det bør man – uanset politisk tilhørsforhold – kunne se er urimeligt.

FORDELINGEN AF reguleringsgevinsterne er også årsagen til, at huslejereguleringen er en ineffektiv måde at opnå målet om en blandet beboersammensætning på. Reguleringsgevinsterne er nemlig ikke målrettet de laveste indkomster, og dermed vil en stor del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved reguleringen ikke bidrage til at nå målet.

Hvis man ønsker, at flere personer med lav indkomst skal kunne bo i byerne, bør man i stedet sikre dette med direkte kontant støtte til familier med lave indkomster. Et system, der allerede findes i dag i form af boligstøtte, og som også vismændene bl.a. har fremhævet.

Hvis man f.eks. mener, at der er for få københavnere med meget lave indkomster, kan man øge boligstøtten for netop denne gruppe, indtil man politisk mener, der bor nok af dem i byen.

I DET HELE taget virker det rent ud sagt tosset at føre fordelings- og boligpolitik igennem et boliglotteri, hvor få heldige får en meget stor gevinst, mens alle andre taber. Den seneste politiske stramning bidrager til at øge indsatserne – og dermed tabene – i dette boliglotteri. Tabene opstår som følge af, at de kunstigt lave priser på dele af boligmarkedet bidrager til at øge den samlede efterspørgsel efter boliger i storbyerne, hvilket presser priserne på de ikkeregulerede boliger op. Vil du flytte til København, men har en relativt lav indkomst og ikke heldet til at vinde i boliglotteriet, er du derfor med indgrebet endnu længere fra en bolig i København, end du var før.

Boligproblemerne i storbyerne kan reelt kun løses ved at bygge flere boliger. Men her udgør bl.a. regeringen og støttepartiernes venner i Borgerrepræsentationen i København et markant problem, da de begrænser udbuddet af boliger ved f.eks. at kræve særligt store boliger og relativt spredt bebyggelse. Reguleringen har bl.a. betydet, at andelen af boliger i København, der er større end 100 kvadratmeter, er steget med mere end 50 pct. siden 2000.

TRODS problemerne med boligreguleringen kan sagen måske tjene som en lektion i ’regelstatens’ logik. For ved at føre fordelingspolitik gennem reguleringen kan politikkerne skjule omkostningerne ved politikken for borgerne. De enorme samfundsøkonomiske omkostninger fremgår nemlig ikke af de offentlige budgetter. De forsvinder i stedet som det, økonomer kalder dødvægtstab.

Dermed slipper politikerne for at skulle forklare, hvorfor netop omfordeling – der kun tilfalder dem, der flytter til en storby – og beboersammensætningen i storbyerne er vigtigere end andre af samfundets problemer, som skal prioriteres via de offentlige budgetter.

Mit bud er, at politikerne ville have svært ved at forklare det rimelige i, at vinderne af et statsligt lotteri bliver begunstiget med meget store værdier på bekostning af taberne, hvis omkostningerne fremgik af det offentliges budgetter.

For hvad er egentlig det rimelige i, at Hans får tilført værdier for tusindvis af kroner hver måned, bare fordi han har vundet i boliglotteriet, når Grethe er efterladt i en dyr, ikkereguleret bolig i provinsen?




Source

feb 062020
 

Hvis man om 10 år finder ud af, at børnesexdukker rent faktisk reducerer risikoen for, at den pædofile begår overgreb, så håber jeg, at det politiske flertal står klar med en tårevædet undskyldning til de børn, man i det tilfælde, har gjort til ofre.

Det er stærkt problematisk, at man lovgiver ud fra mavefornemmelser, selvom fagfolkene klart og tydligt siger, at man ikke ved, hvilken effekt loven vil få.

Jacob Mark kalder det på sin væg for et "forsigtighedsprincip" [2], men når man ikke har nogen anelse om, hvilken vej det går (tager dukkerne toppen af – eller øger de – lysten), er det nonsens at kalde det for et forsigtighedsprincip. Det vil jo være fuldstændig lige så forsigtigt IKKE at forbyde dem.

Problemet er, at det her er en tabersag. Ingen har lyst til at forsvare sexdukkerne, fordi det er klamt (jeg har dog gjort det før [2]). Så der er frit spil for politikere, der alene vil score nogle billige point uden tanke for, at de dermed også tager et ansvar.

[1] https://www.berlingske.dk/…/politisk-flertal-er-parat-til-a…
[2] https://www.facebook.com/stemjacobmark/posts/10157468333213411
[3] https://politiken.dk/…/Lad-sexdukker-i-b%C3%B8rnest%C3%B8rr…




Source

feb 022020
 

I denne weekend skriver jeg i Weekendavisen bl.a. at: "Når jeg hævder, at »alternativet til demokrati er markedet«, som Niklas Olsen og Jacob Jensen påpeger her i avisen (»Bedre end demokratiet«, Ideer, 17. januar) er det netop for at gøre opmærksom på, at markedet er et formidabelt alternativ til central, statslig styring af mennesker. Det er altså ikke en kritik af demokratiet til fordel for andre styreformer, men et argument for fordelene ved ikke-styring."

Mit indlæg er en opfølgning på en kronik i Weekendavisen af Niklas Olsen, lektor og, dr.phil. Saxo-Instituttet Københavns Universitet
og Jacob Jensen, Postdoc, ph.d. Saxo-Instituttet Københavns Universitet, hvis primære formål syntes at være at udstille liberale som fortalere for andre styreformer end demokrati.

Mit indlæg er vedhæftet, men kan også læses her: https://www.weekendavisen.dk/2020-5/ideer/debat

Niklas Olsen og Jacob Jensen kronik kan læses her: https://www.weekendavisen.dk/20…/ideer/bedre-end-demokratiet




Source

jan 312020
 


Tænk!

Indtil for bare 13 år siden var det forbudt for læger at tilbyde lesbiske og enlige kvinder fertilitetsbehandling.

Der er i dag børn i grundskolen, der kunne have haft flere klassekammerater, hvis ikke det var for Regelstaten.

Det er egentlig ret vildt at tænke på…

https://instagram.com/p/B7-hEvah3dq/

#RegelstopNu






Source

jan 302020
 

Debatten handlede mest af alt om politisk spin og §5.2.

Men i virkeligheden er det interessante spørgsmål, hvordan vi løser problemerne på særligt det københavnske boligmarked.

Vandringen mod byerne er et internationalt fænomen, som vi næppe kan stoppe. Derfor er der kun to løsninger på boligproblemerne.

1) Udnyt boligerne bedre.
2) Byg flere boliger.

Statslig og kommunal regulering forhindrer i vid udstrækning både 1) og 2). Den nye aftale gør endda 1) lidt værre.

Og det er en skam. Særligt fordi huslejereguleringen er en ineffektiv måde at nå de boligpolitiske mål, som politikerne har. Hvis man vil have en blandet befolkning i byerne, er direkte kontante tilskud mere effektivt (hvilket vismændene også påpeger).

Samtidig bør politikerne (særligt på venstrefløjen) tænke på, at de med regulering og tilskud giver store håndsrækninger til enkelte personer med lav indkomst, frem for at hjælpe alle med lav indkomst (og så lade dem vælge selv, hvor de vil bo).




Source