dec 042019
 

De 64.500 "fattige" børn fyldte meget i valgkampen. Ofte fulgt op med en sætning a'la "forskningen viser, at det kan betale sig at investere…"

Men det studie, der blev henvist til, kan højst betegnes som et første spadestik i et interessant emne. Og vel at mærke et spadestik, der blot undersøger jordforholdene – ikke det spadestik, der starter byggeriet.

Et af de væsentlige problemer ved studiet er, at effekterne af ét års fattigdom springer op og ned, afhængig af, hvornår barnet oplever det (se billede). Hvis børn oplever fattigdom som 10-12-årige eller 16-18-årige, har det ingen betydning. Oplever de til gengæld fattigdom i årene mellem 13 og 15, er det ifølge det omtalte studie en mindre katastrofe med en nedgang i indkomst på 6,4%.

Det er meget mærkværdigt og i modstrid med nobelprismodtageren James J. Heckmans resultater. Heckman påpegede, at det er afgørende med tidlige interventioner, hvis man skal have held med at ændre børnenes fremtid til noget bedre. I studiet her får man det modsatte resultat – effekten er størst, når børnene er 13-15 år.

I mine øjne indeholder det omtalte studie SÅ mange problemer, at det ikke bør bruges til politik. Men det blev det. Både af venstrefløjen (politikere og tænketanke) og af Danmarks Statistik.

Læs min kronik i Information (gratis): https://www.information.dk/…/cepos-ansat-aars-fattigdom-sto…

#dkpol #fattigebørn




Source