jul 282011
 

I den seneste tid – specielt før sommerferien – har der været megen debat om nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Problemet er, at køberen af f.eks. tømrens ydelser i dag ikke betaler den reelle omkostning for arbejdet, men sender en del af regningen – nedslidningen – videre til samfundet.

Jeg har regnet lidt på det, og det er faktisk ikke en helt ubetydelig andel! Lad os antage, at man skulle betale den reelle omkostning for murerens arbejde, så der ville være en opsparing til ham, når han engang var nedslidt. Lad os desuden antage, at mureren begynder sit arbejdsliv som 20 årig og arbejder 40 år, hvorefter der følger 5 år som nedslidt, inden han kan gå på pension. 1)Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…

I dette tilfælde skulle man som køber betale 6% ekstra for murerens arbejde, for at han ville have råd til at trække sig tilbage som 60-årig. (Se beregningerne her. 2)Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-) ) Altså 371 kroner i stedet for 350 kroner i timen. Er muren nedslit

For mange brancher er der faktisk ret god viden om, hvilken effekt arbejdet har for længden af folks arbejdsliv. I stedet for at kæmpe for efterløn m.m., kunne man koncentrere kræfterne om at arbejde for, at vi som forbrugere betalte den reelle omkostning for at folk nedslides. Enten ved at fagforeningerne kræver højere løn, eller ved at staten (oh ak, oh ve) fastlagde en personlig “nedslidningsopsparing” for de enkelte brancher.

References   [ + ]

1. Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, få skånejob, arbejde halv tid eller lignende…
2. Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-)
jan 032011
 

Mange tror, at hvis man fjerner efterlønnen, så stiger arbejdsløsheden. Så er der jo ikke jobs nok til alle!

Men det gælder kun, hvis man afskaffer efterlønnen fra dag til dag eller – fejlagtigt – tror, at antallet af jobs er konstant og uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse. Men over de 15 år, Løkke lægger op til, vil der også være jobs til dem, der ikke kan gå på efterløn.

Ham her forklarer det meget bedre end mig: http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/06/retirement

Specielt er jeg vild med citatet “leave the labor force in order to provide jobs for your sons and daughters” – helt, helt forfejlet politik! Specielt på længere sigt…

Men også “Indeed, an influx of women into the labour force didn’t reduce male employment or wages.”

Faktisk. Læs det hele.

dec 312010
 

En af dagens nyheder er, at eksperter sår tvivl om besparelserne ved en fjernelse af efterlønnen. DREAM siger 16%, Arbejdsmarkedskommissionen 29% og en eksperts, Per H Jensens, bud er 40%.

Der er sikkert ingen af estimaterne, der er helt korrekte. Men fælles for dem er, at de siger at mindst 60% af efterlønnerne er sunde og raske nok til at arbejde. 1)Er jeg i øvrigt den eneste, der synes det er lidt offensivt af Per at sige “Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske”, når hans eget estimat (som er et bud) er, at langt over halvdelen af efterlønnerne rent faktisk er sunde og raske nok til at arbejde…

Efterlønnen koster samfundet ca. 37 mia. kroner om året i en blanding af udgifter og mistede skatteindtægter. Selv med det konservative estimat på 40%, vil vi som samfund spare 60% af 37 mia. kroner = 22. mia. kroner hvert år! Det er ikke småpenge. Til sammenligning var der nye initiativer for 6,5 mia. kroner i finansloven for 2011.

Det er selvfølgelig ærgerligt for de 16-40%, der ikke kan arbejde, og derfor må overgå til andre sociale ydelser. Men husk at de netop overgår til andre sociale ydelser – de tabes ikke på gulvet. Måske kan der ligefrem blive ekstra penge til dem, der vitterligt har brug for dem, og som ikke bare har krydset en arbitrær aldersgrænse…

References   [ + ]

1. Er jeg i øvrigt den eneste, der synes det er lidt offensivt af Per at sige “Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske”, når hans eget estimat (som er et bud) er, at langt over halvdelen af efterlønnerne rent faktisk er sunde og raske nok til at arbejde…