okt 192011
 

Snakken om højere afgifter pÃ¥ benzinslugere og lavere afgifter pÃ¥ miljøvenlige biler, fÃ¥r mig til at mindes mit gamle indlæg om, hvorfor SUV’er er(/kunne være) en super idé for klimaet!

Det hele handler om, hvordan vi prioriterer statens midler. Og her vægter miljø åbenbart ikke lige så højt, som når politikerne fører signalpolitik.

Faktisk kan man argumentere for, at provenuneutral omlægning vil skade miljøet, fordi man vil gÃ¥ glip af brændstofafgifter, som alternativt ville kunne være brugt pÃ¥ miljøtiltag…

jul 282011
 

I den seneste tid – specielt før sommerferien – har der været megen debat om nedslidning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Problemet er, at køberen af f.eks. tømrens ydelser i dag ikke betaler den reelle omkostning for arbejdet, men sender en del af regningen – nedslidningen – videre til samfundet.

Jeg har regnet lidt pÃ¥ det, og det er faktisk ikke en helt ubetydelig andel! Lad os antage, at man skulle betale den reelle omkostning for murerens arbejde, sÃ¥ der ville være en opsparing til ham, nÃ¥r han engang var nedslidt. Lad os desuden antage, at mureren begynder sit arbejdsliv som 20 Ã¥rig og arbejder 40 Ã¥r, hvorefter der følger 5 Ã¥r som nedslidt, inden han kan gÃ¥ pÃ¥ pension. 1)Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, fÃ¥ skÃ¥nejob, arbejde halv tid eller lignende…

I dette tilfælde skulle man som køber betale 6% ekstra for murerens arbejde, for at han ville have råd til at trække sig tilbage som 60-årig. (Se beregningerne her. 2)Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-) ) Altså 371 kroner i stedet for 350 kroner i timen. Er muren nedslit

For mange brancher er der faktisk ret god viden om, hvilken effekt arbejdet har for længden af folks arbejdsliv. I stedet for at kæmpe for efterløn m.m., kunne man koncentrere kræfterne om at arbejde for, at vi som forbrugere betalte den reelle omkostning for at folk nedslides. Enten ved at fagforeningerne kræver højere løn, eller ved at staten (oh ak, oh ve) fastlagde en personlig “nedslidningsopsparing” for de enkelte brancher.

References   [ + ]

1. Derudover er der alle mulige andre antagelser: man kan ikke skifte branche, fÃ¥ skÃ¥nejob, arbejde halv tid eller lignende…
2. Jeg garanterer langt fra, at der ikke er fejl;-)
jun 222011
 

Lige nu er der et program i radioen om privatisering af børnehaver. En af de ting, man frygter, er at privatisering vil føre til et A- og et B-hold, hvor A-holdet kan købe sig til bedre forhold for deres børn, end det B-holdet kan få. Diskussionen er velkendt fra plejehjem m.m., og jeg undrer mig altid rigtig meget over den.

Det er jo ikke muligheden for at tilkøbe flere eller færre services, der skaber A- og B-holdet. A- og B-holdene er der jo allerede. Hvis ikke A-børnene via øget betaling får bedre en børnehave, så får de flere ferier, mere nyt tøj eller noget helt tredje.

Måske kan der være noget om, at det er meget sundt for A-børn at omgås B-børn, så de kan lære, at der skal være plads til alle. Men det gælder da slet ikke for folk på plejehjem.

Det er da en underlig mÃ¥de at forsøge at føre fordelingspolitik pÃ¥! Hvorfor kæmpe for at begrænse folks muligheder for at bruge deres penge optimalt, frem for at kæmpe for at fordele pengene mere lige? Det virker da lidt mere smart…

jun 082011
 

DR bringer i dag en historie om, at netbutikker af smÃ¥ omveje undgÃ¥r den høje danske moms – f.eks. ved at henvise til en vognmand, der kan bringe varen fra butik til kunde, i stedet for at butikken selv sender varen. Eller ved at CD’er og film sendes enkeltvis, sÃ¥ man kommer under bagatelgrænsen for, hvornÃ¥r der skal betales moms.

Udover at være en smuk fortælling om, hvordan markedet er ustyrligt og ekstremt svært at regulerer, er det også en historie, der illustrerer, hvorfor skatter på fast ejendom er så fremragende et skattegrundlag.

  • Fast ejendom kan nemlig ikke flyttes (i hvert fald ikke selve grunden), og nogen skal eje jorden. SÃ¥ man slipper for at oprette alle mulige regler og kontrolsystemer for, hvornÃ¥r der skal betales dansk moms.
  • Ejendomsskatter progressive (rige mennesker bor i de dyreste huse og skal derfor betale mest i skat), hvilket der er ret stor folkelig opbakning til i Danmark.
  • En beskatning af kapitalgevinster pÃ¥ ejerboliger vil reducere de fordelingsmæssige tilfældigheder, der opstÃ¥r som følge af de svingende boligpriser. (DØRS)

Med så mange argumenter for, skulle man tro, at der kunne findes en aftale, som alle partier i Danmark går ind for. Men det kan man åbenbart ikke? Jeg er målløs!

  • At S+SF ikke gÃ¥r ind for højere boligskat (som er en progressiv skat), men er varme fortalere for højere afgifter pÃ¥ f.eks. tobak (som er en regressiv skat), er mig en gÃ¥de…
  • At V, K og LA ikke gÃ¥r ind for boligskatter frem for skat pÃ¥ arbejde, er mig en gÃ¥de…

Faktisk er det kun Ø, R og DF, der virker konsistente på dette punkt.

  • DF er imod boligskatter, men deres politik er ogsÃ¥ næsten altid mærkværdig. SÃ¥ ergo er de konsistente i det…
  • Ø gÃ¥r ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver indtægter til en større offentlig sektor…
  • R gÃ¥r ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver mulighed for at sænke mere skadelige skatter (pÃ¥ f.eks. arbejde)…

Jeg er – ikke overraskende – enig med R, men sympatiserer lidt med Ø, som i det mindste stÃ¥r ved deres politiske mÃ¥lsætninger…

Læs mere hos DØRS her. Blandt andet om, hvordan man simpelt kan beskatte boliger, uden at folk skal “spise mursten” – dvs. uden at man oplever en løbende højere skat pÃ¥ sit hus.

dec 032010
 

Link: Nu får København (desværre) billige boliger.

Til gengæld for en lavere husleje end traditionelt alment nybyggeri skal lejerne selv sørge for snerydning, rense tagrender og stå for andre praktiske opgaver.

Det fÃ¥r de aldrig gjort! Det kan med nød og næppe lade sig gøre i en familie, fordi altruistiske Mor til sidste tvinger Far til at gøre det. Men i en forening med mange mennesker der ikke kender hinanden… Næppe. Har du boet pÃ¥ kollegium Frank Jensen?

Byens kernetropper pÃ¥ arbejdsmarkedet…

Hvem er det? Frank Jensen mener sikkert sygeplejersker og politibetjente, men hvad med kassedamen, gadefejeren, sekretæren, konsulenten og Frank Jensen selv? Hvem definerer, hvem der er byens “kernetropper”? Og hvorfor kun pÃ¥ arbejdsmarkedet? Hvad med pensionisterne? Eller handicappede? Eller studerende?

Selv om vi nu bygger 1.000 nye familieboliger, så er det ikke engang 10 procent af de nye københavnere, der vil få en almen bolig.

Det betyder jo ikke, at de sidste 90% kommer til at stå uden tag over hovedet. Og byggede kommunen slet ingen nye familieboliger, ville de sidste 10% sikkert også få løst problemet. I Sovjetunionen havde man faktisk samme problem med brød. Det var der heller ikke nok af, da staten ville stå for uddelingen af det.

I stedet for at bo på Sydsjælland og pendle ind kan politibetjenten eller sosu–medarbejderen på plejehjemmet få en bolig i København, der både er rummelig, nem at vedligeholde og til at betale.

SÃ¥ vi forærer en billig bolig til politibetjenten, der flytter til København. Men betjenten der gerne vil bo i Næstved, han fÃ¥r ikke noget. Er det ikke urimeligt? Hvorfor ikke give dem begge en lønforhøjelse, og sÃ¥ kunne de selv bestemme, hvor de ville bo…

VK–regeringen satte et kæp i hjulet pÃ¥ Ritt Bjerregaards boligprojekt ved at sige nej til ønsket om at sælge byggegrunde til under markedsprisen…

Det hÃ¥ber jeg ogsÃ¥ næste regering vil gøre. For kommunen kunne jo alternativt sælge grundene til markedspris, og bruge de ekstra penge pÃ¥ noget, som kommer alle til gode. Skoler, plejehjem, politi, sygehuse osv…

Faktisk præcis de steder, hvor Frank Jensens kernetropper arbejder (??)

aug 202010
 

Hvordan kan S og SF være kritisk overfor dynamiske effekter i forbindelse med skatteændringer, og samtidig juble over at bedre integration m.m. giver 4-9 mia. kroner til deres flair løsning?

De Økonomiske Vismænd ved faktisk sÃ¥dan nogenlunde hvad de taler om, nÃ¥r de snakker dynamiske effekter. Folk reagerer pÃ¥ skatter – ellers var der heller ingen (sundhedsmæssig) grund til at kræve højere afgifter pÃ¥ alkohol m.m. Og de kommer helt af sig selv, nÃ¥r man ændre pÃ¥ skattesatserne. Man skal ikke ansætte integrationskonsulenter, køre kampagner eller noget som helst. De kommer bare. Det er faktisk smukt.

jul 212010
 

Jeg er ved at læse bogen “The Undercover Economist“, hvor Tim Harford citerer en sovjetisk embedsmand for at sige noget a’la “Hvem er ansvarlig for brødforsyningen til London”. En sætning der fik mig til at tænke pÃ¥ Milton Friedmans helt igennem fornøjelige fortælling om hvorfor vi skal takke priserne, “pengegriske” købmænd og markederne for at vi kan købe blyanter i supermarkederne.

I følge 6 om dagen spiser danskerne ca. 30 kg. tomater om Ã¥ret. Det svarer til at der hver dag skal fragtes omkring 82 tons tomater ind i København! Det er fantastisk at tænke pÃ¥, at priserne – dette aldeles beskedne tal, der stÃ¥r pÃ¥ hylderne i Netto m.v. – sørger for, at de mange tomater strømmer fra hele Europa til Danmark, og en lille bitte del af dem til sidst ender i mit køleskab.

Markedskræfterne er i sandheden fænomenale 🙂