okt 252012
 

Historie på Berlingske: Truede dagpengemodtagere finder job i stor stil.

I september viste tal fra HKs a-kasse, der med sine knap 220.000 medlemmer er landets næststørste, at cirka 1.000 medlemmer ville miste retten til dagpenge allerede i januar. Det tal er på blot én måned faldet med 15 pct.

Vestager: Sådan er det jo.
HK: Sådan er det bare.

Det er et faktum, at vores medlemmer nu begynder at være mindre kræsne og søge jobs bredere til sidst i ledighedsperioden. […] Sådan er det bare.

Enhedslisten: Blob blip blang…

Folk bliver ikke mere kreative, jo tættere de kommer på at falde ud af dagpengesystemet. Det er en misforståelse.

jan 312012
 

HK har indført en lønforsikring for deres medlemmer, så dagpengene suppleres op til 80% af lønnen. I dag modtager en HK’er på dagpenge nemlig kun 60% af sin løn i gennemsnit. En arbejdsløs HK’er med en gennemsnitsindtægt vil dermed i fremtiden få ca. 4.000 kroner mere om måneden end i dag. Denne ekstra sikkerhed får HK’erne for et ekstra kontingent på kun 30-35 kroner pr. medlem pr. måned.

Jeg forstår ikke helt, hvordan HK får den ekstra service til at løbe rundt.

Lad os se på 100 medlemmer. De betaler i alt 3.500 kr. i ekstra kontingent. Hvis én af dem bliver arbejdsløs, får han 4.000 fra HK. Det vil sige, at med en arbejdsløshed på bare 1%, får HK et underskud på 500 kr. for de 100 medlemmer. I følge Arbejderen er arbejdsløsheden blandt HK’ere 4,1% – så der kommer til at mangle en masse penge. 5,8 mio. kroner om måneden, hvis jeg ikke tager meget fejl. 70 mio.kroner om året. 1)Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.

Og i ovenstående er der ikke engang medregnet “adverse selection” og dynamiske effekter:

  • Det vil primært være højtlønnede og/eller personer med høj risiko for arbejdsløshed, der melder sig ind i HK igen. De får jo mest ud af det (Adverse selection).
  • Arbejdsløsheden blandt HK’ere vil stige, fordi HK’erne vil være mere villige til at vente på det rigtige job (Dynamiskeeffekter).

Er der noget jeg har glemt? Betaler det offentlige en del af det, så det kan løbe rundt for HK imens det er meget dyrt for det offentlige? Eller hvad er det, de har gang i?

References   [ + ]

1. Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.
sep 082010
 

DR Penge har lige nu fokus på reglerne for ledige. Der er for meget bøvl, det er for ufleksibelt og for mange nytteløse aktiveringer. Et af eksemplerne er unge mennesker, der har fået job, men som alligevel tvinges til at udfylde ansøgninger og gå til underlige aktiveringskurser m.m. Jeg er ikke ekspert i aktivering, men jeg har 3 gode ræsonnementer for, at det i hvert fald ikke er nytteløst. Jeg vil beskrive dem under følgende (sigende) overskrifter:

  1. Hvad ville du gøre?
  2. Afskrækkelse.
  3. Der er ingen tvang!

1. Hvad ville du gøre? Forestil dig, at du har planer om at rejse eller sætte dit hus i stand – men fordi du skal skrive ansøgninger og på aktiveringskurser, har du ikke tid til det. Forestil dig endvidere, at du bliver tilbudt et job, hvor det ikke er livsnødvendigt, at du starte med det samme. Forestil dig endelig, at alle krav om kurser og ansøgninger bortfaldt, hvis du kunne fremvise en ansættelsesaftale. Ville du være fristet til at foreslå din kommende arbejdsgiver, at du startede en måned eller to senere? Og så rejse/lave hus på Statens regning?

2. Afskrækkelse? De fleste er enige i, at folk der mister deres arbejde skal hjælpes, så de ikke må gå fra hus og hjem. De fleste (på nær visse [naive] personer) er også enige i, at høje dagpenge mindsker folks lyst til at finde et job. 1)Bemærk at jeg ikke på nogen måde påstår, at pengene er det enest, man får ud af at arbejde. Men de er en del af den samlede pakke… Da vi (og her er jeg helt enig) ikke vil acceptere, at folk skal gå fra hus og hjem, fordi de midlertidigt er arbejdsløse, kan vi i stedet genere dem tilpas meget, til at de bliver motiveret til hurtigt at finde et job. Om de så skal opdage de er en papegøje, eller om økonomen skal tage truckcertifikat er lige meget. Bare det motivere dem til at komme væk fra dagpengene.

3. Der er ingen tvang? Hvis man er så utilfreds med, at man får hjælp fra alle os andre, så kan man jo bare lade være. Det er et frit land. Man skal ikke skrive ansøgninger. Man skal ikke på aktiveringskurser. Me det er en betingelse for at få støtte fra Staten.

References   [ + ]

1. Bemærk at jeg ikke på nogen måde påstår, at pengene er det enest, man får ud af at arbejde. Men de er en del af den samlede pakke…