mar 202020
 

Ét debatindlæg og én artikel i Berlingske, som jeg tror er starten på en (svær) debat, som kan blive helt afgørende for vores vurdering af, hvor godt vi håndterede #COVID19dk.

Debatten er rigtig og vigtig. For det er åbenlyst, at der ER et trade-off mellem omkostninger og sparede liv (det er helt standard i transportøkonomi, og i fremtiden skal også Medicnrådet tage den slags i betragtning, når de godkender ny medicin). Kan vi redde ét liv for 1 kr., skal vi naturligvis gøre det. Men koster det hele Danmarks indkomst de næste 20 år, er det nok ikke prisen værd.

Så der er to meget interessante spørgsmål:
* Det svære: Hvad er en rimelig pris for at redde ét liv/ét leveår? (Vi har estimater for normale situationer, men gælder de i en krise?)

* Det ukendte: Hvor meget betaler samfundet for hvert liv og hvert leveår, som bliver reddet på grund af regeringens foranstaltninger.

Læs med her:
* https://www.berlingske.dk/…/pensioneret-laege-jeg-ofrer-ger…
* https://www.berlingske.dk/…/prisen-for-et-menneskeliv-er-co…




Source

mar 172020
 

Jeg så et britisk pressemøde, som satte nogle tanker i gang. De pegede på, at drastiske tiltag kun ville have fuld effekt i en kortere periode, fordi folk før eller siden blev trætte af at være isoleret. Og det har implikationer for, hvornår man iværksætter tiltagene.

Jeg har modelleret smittespredningen i en simpel model, og den viser:
1) En tidlig indsats er ikke den bedste indsats.
2) Det kan være ret svært at time indsatsen, så den får en stor effekt på peak-smittede.

Med andre ord: Nyt blogindlæg på Punditokraterne.

http://punditokraterne.dk/…/en-tidlig-indsats-er-ikke-noed…/

BEMÆRK (just in case). Figuren er ikke baseret på data eller en model, som på nogen måde har til formål at beskrive udviklingen af #covid19dk. Den skal alene illustrere betydningen af at time tiltag, hvor menneskelig adfærd betyder, at effekten svinder over tid.




Source