okt 192011
 

Snakken om højere afgifter på benzinslugere og lavere afgifter på miljøvenlige biler, får mig til at mindes mit gamle indlæg om, hvorfor SUV’er er(/kunne være) en super idé for klimaet!

Det hele handler om, hvordan vi prioriterer statens midler. Og her vægter miljø åbenbart ikke lige så højt, som når politikerne fører signalpolitik.

Faktisk kan man argumentere for, at provenuneutral omlægning vil skade miljøet, fordi man vil gå glip af brændstofafgifter, som alternativt ville kunne være brugt på miljøtiltag…

dec 182010
 

Jeg læser næsten altid diverse klimaråd i aviser, og hvor jeg ellers støder på dem. Tag cyklen – ikke bilen – på indkøb, spis mindre kød, udskift dine pærer til sparepærer osv. Mange store organisationer har dem, så de fremstår som gode verdensborgere, som tænker på miljøet.

Jeg læser dem. Ikke fordi jeg har tænkt mig at følge dem. Og specielt ikke fordi jeg tror, at de kan hjælpe til at redde klimaet. Men fordi jeg (åbenbart) er masochist og nyder selvpineriet, når jeg tænker på hvor meget der snakkes uden at det hjælper en disse. Jeg nyder sekunderne, når jeg læser “Undgå madspild” og sarkastisk tænker “Ja, det kommer helt sikkert til at ske! Vi redder Verden på den måde!” med en lille smule ondt i maven. Som at stikke sig med en nål! 1)Altså – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…

Normalt glemmer jeg dem hurtigt igen og lever (ligesom 99,9% af alle andre) livet videre efter et lille træk på skuldrene. Men i dag var det anderledes – for i dag lærte 2)Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det. jeg noget nyt!

I dag var det nemlig Politiken, der bragte en historie fra Concito, hvor hovedbudskabet var, at vores forbrug af sofaer m.m. også forurener, så det er ikke nok at købe en bil, der kører længere på literen, hvis man vil være grøn. Man skal også købe de rigtige varer – dvs. en ekstra tur til frisøren frem for et nyt spisebord, da serviceydelser forurener mindre.

——————————————— Efter en lidt for lang indledning kommer pointen herunder ———————————————

Det jeg kom til at tænke på var, at hvis jeg undgår madspild, foretager mine indkøb på cykler, spiser mindre kød og køber elsparepærer – så sparer jeg penge. Og de penge bruger jeg på noget andet. Og det “andet” forurener også. Måske endda mere end glødepæren havde gjort? Eller mere end bilen havde gjort?

Faktisk er det sten sikkert, at besparelserne ved elsparepærerne fører til et øget CO2-udslip, når jeg bruger pengene på noget andet (læs mere her). Og pga. de høje afgifter på benzin, gælder det sikkert også for bilturen (læs mere her)…

Gode hensigter hjælper ikke klimaet i sig selv: Kun økonomiske virkemidler kan bringe CO2-udslippet drastisk ned.

Jeg er ikke overraskende enig.

References   [ + ]

1. Altså – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…
2. Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det.
jun 022010
 

..at visse virksomheder tjener kassen på de gratis CO2-kvoter. Som markedet er indrettet er CO2-kvoter et input i produktionen ligesom kul, vand, kalk og hvad der ellers skal til for at lave f.eks. cement. Hvis EU gav Aalborg Portland gratis kul, tjente de nok også en formue. 1)Selvfølgelig er det lidt anderledes, da det også har hævet virksomhederne omkostninger, men en stor del af disse omkostninger har de kunnet overvælte på forbrugerne – faktisk dem alle, hvis konkurrencen har været hård nok…

Og man bliver vel egentlig ikke så overrasket over, at Maersk Oil udtaler “Vi får brug for alle de kvoter, vi kan få i fremtiden.” Jeg får også brug for alle de penge, folk vil give mig i fremtiden. Jo flere jo bedre!

Til gengæld er Connie Hedegaard helt med. Slut med gratis-kvoter fra 2013 (når nu det ikke kan blive før)! Så er vi også i tråd med “forureneren betaler princippet” fra Rio-deklarationen (nr. 16).

Så mangler vi bare at få transportsektoren, landbruget og alle andre ind under kvotesystemet, og fjerne alle CO2-skatter og støtte til vindmøller, solceller og al anden “vi tror, vi sparer CO2”-produktion. Så er vi ved at være der 🙂

References   [ + ]

1. Selvfølgelig er det lidt anderledes, da det også har hævet virksomhederne omkostninger, men en stor del af disse omkostninger har de kunnet overvælte på forbrugerne – faktisk dem alle, hvis konkurrencen har været hård nok…