jun 172011
 

Manden er skarp og velformuleret. Og så har han forstand på økonomi! På altandetlige.dk skriver han bl.a.

Hvordan skal man kunne tage en kritiker af en økonomisk teoretisk metode alvorligt, når denne anerkender at DREAM modellen er en model for den langsigtede udvikling, og dernæst kritiserer dens anvendelighed fordi den danske økonomi ikke altid befinder sig dér?

(…underforstÃ¥et at pÃ¥ kort sigt, kan økonomien sagtens være langt fra langsigtsligevægten.)

Og senere

…jeg er af den gamle akademiske skole. Og dér vægter rÃ¥d fra professorer ved institutioner der ikke udbyder en økonomiuddannelse ikke sÃ¥ tungt. Jeg blander mig heller ikke i den offentlige debat i, hvilken bog der skal bruges i psykologiundervisningen ved Roskilde Universitet.

(…underforstÃ¥et at RUC sikkert er gode til mange ting (psykologi?), men KU er bedre til økonomi.)

Til gengæld er jeg (ligesom Henrik Jensen??) ikke specielt stor fan af Jesper Jespersen.

mar 042011
 

Jeg følger stadig 1)Se tidligere indlæg her og her. med i DR’s t-shirt-serie.

Programmet er – udover at være et indblik i, hvor ulige verdens ressourcer er fordelt – et studie i hvordan økonomiske incitamenter og kræfter virker, og hvordan det hele kan misforstÃ¥s, nÃ¥r man ikke har tid og/eller kræfter til at tænke sig grundigt om.

I afsnit 5 fÃ¥r de 5 unge danskere tilbudt et bedre lønnet job (140 rupees for 5 timer), hvor de skal sortere skrald pÃ¥ en losseplads. Selvom lønnen er god, takker danskerne nej. Arbejdsforholdene er simpelthen for ringe. De fÃ¥ minutters TV viser med al ønskelig tydelighed, at “markedet for arbejdsforhold” virker – ogsÃ¥ i Indien. Der er simpelthen en pris pÃ¥ dÃ¥rlige arbejdsforhold, og den pris var danskerne ikke villige til at acceptere.

Det samme ser vi i afsnit 6 – eller faktisk mÃ¥ske snarere det modsatte. Danskerne fÃ¥r arbejde pÃ¥ en fabrik med relativt gode arbejdsforhold. Fabrikken farver dyre stoffer, som i sidste ende eksporteres til dyre mærker i bl.a. Europa. SÃ¥ lang sÃ¥ godt. Men deres kollegaer 2)Det er faktisk kun én ansat, de snakker med, men jeg tillader mig at generalisere… – vil hellere have lidt dÃ¥rligere arbejdsforhold og en højere løn.

Man skulle tro, at dette kunne lade sig gøre. Hvis fabriksejeren sparede lidt på arbejdsmiljøet kunne han i stedet betalte lidt mere til arbejderne. Men måske er arbejdsmiljømarkedet på netop denne fabrik sat ud af kraft af de vestlige virksomheder, der skal please deres forbrugere og derfor ikke tillader fabriksejeren at slække på arbejdsmiljøet??

Det er ogsÃ¥ i afsnit 6, at vi ser, hvad sult og manglende hvile 3)Jeg hÃ¥ber, det er det, der gør det!! kan føre til af forvirringer i argumentationsrækken. Maja argumenterer for, at nÃ¥r fabrikken arbejder med meget dyre produkter og har ret gode arbejdsforhold, sÃ¥ burde de ansatte ogsÃ¥ fÃ¥ mere i løn. Men sÃ¥dan er det naturligvis ikke. Hvis fabrikken har bedre arbejdsvilkÃ¥r, kan den netop tilbyde en lavere løn – det var jo præcis det, vi sÃ¥ der skete for danskerne i afsnit 5, da de takkede nej til at sortere affald…

Om fÃ¥ timer flyver jeg til Den Dominikanske Republik, hvorfra rejsen gÃ¥r via Puerto Rico til Jomfruøerne. Jeg vil forsøge at fÃ¥ set de to sidste afsnit fra Caribien… Apropos den ulige fordeling af verdens ressourcer…

References   [ + ]

1. Se tidligere indlæg her og her.
2. Det er faktisk kun én ansat, de snakker med, men jeg tillader mig at generalisere…
3. Jeg håber, det er det, der gør det!!