dec 052019
 

Hvilken konsekvens har højere cigaretpriser for de laveste indkomster? Jeg har leveret tal til JP Finans: https://finans.dk/…/taenketank-cigaretpris-paa-60-kr-ramme…/

Fremover skal en person under 30 på kontanthjælp bruge 1/4 af rådighedsbeløbet, hvis han ryger 15 cigaretter om dagen! Før afgiftsstigningen var det kun ca. 1/7 af rådighedsbeløbet.

"Men folk stopper jo med at ryge", lyder modargumentet? Ogh ja – der er en lille effekt. Men mange fortsætter. Der er jo afgifter allerede i dag, og det forhindrer ikke, at fx 9 af 10 af "gadens folk" ryger.

Jeg synes, det er rimeligt at sætte ind mod unges rygning. For ofte sker det mod forældrenes ønske. Men man bør bruge målrettede værktøjer frem for ramme alle rygere. Det kunne fx være i form af øget kontrol og højere straf for at sælge tobak til unge.

Argumentet for en afgift, der rammer bredt, er for svagt. Det har jeg tidligere skrevet om her: https://www.altinget.dk/…/cepos-vi-fortjener-bedre-argument…




Source

dec 052019
 

TV2 Øst var forbi og lave optagelser for leden. Det er der kommet en meget skæg og anderledes video ud af.

På Beskæftigelsesministeriets område er der kommet 170% flere regler siden 1989. Altså næsten en tredobling i regelmængden.

I mine øjne lapper man stadig på de ydelser — og måske især de principper — der blev indført da man opbyggede velfærdsstaten i 1950’erne og 60’erne. Det var ikke ligefrem incitamenter, der var styrende…

Se videoen her: https://www.tv2east.dk/…/regeltyranni-tvinger-syge-med-fast…




Source

dec 042019
 

Nå! Der ER nogle, der læser mine tweets på https://twitter.com/JonasHerby.

Jeg troede kun, det var de 2-3 sædvanlige brokhoveder fra venstrefløjen… ????

Jeg har iøvrigt opdateret beregningerne i min analyse (de tog udgangspunkt i 50 kr. – men prisen stiger til 60 kr.).

En enlig kontanthjælpsmodtager under 30 år, der ryger 15 cigaretter om dagen, vil fremover skulle bruge hver fjerde krone af sit rådighedsbeløb på cigaretter (23%) mod godt hver syvende (15%) i dag. Læs med i JP i morgen.

Snip fra https://www.berlingske.dk/…/liveblog-reaktionerne-stroemmer…




Source

dec 042019
 

De 64.500 "fattige" børn fyldte meget i valgkampen. Ofte fulgt op med en sætning a'la "forskningen viser, at det kan betale sig at investere…"

Men det studie, der blev henvist til, kan højst betegnes som et første spadestik i et interessant emne. Og vel at mærke et spadestik, der blot undersøger jordforholdene – ikke det spadestik, der starter byggeriet.

Et af de væsentlige problemer ved studiet er, at effekterne af ét års fattigdom springer op og ned, afhængig af, hvornår barnet oplever det (se billede). Hvis børn oplever fattigdom som 10-12-årige eller 16-18-årige, har det ingen betydning. Oplever de til gengæld fattigdom i årene mellem 13 og 15, er det ifølge det omtalte studie en mindre katastrofe med en nedgang i indkomst på 6,4%.

Det er meget mærkværdigt og i modstrid med nobelprismodtageren James J. Heckmans resultater. Heckman påpegede, at det er afgørende med tidlige interventioner, hvis man skal have held med at ændre børnenes fremtid til noget bedre. I studiet her får man det modsatte resultat – effekten er størst, når børnene er 13-15 år.

I mine øjne indeholder det omtalte studie SÅ mange problemer, at det ikke bør bruges til politik. Men det blev det. Både af venstrefløjen (politikere og tænketanke) og af Danmarks Statistik.

Læs min kronik i Information (gratis): https://www.information.dk/…/cepos-ansat-aars-fattigdom-sto…

#dkpol #fattigebørn




Source

dec 032019
 


Skal det offentlige tjene på det?

Det er et tilbagevendende spørgsmål, som jeg har brugt utroligt meget krudt på at forklare på SoMe.

Nu forsøger jeg – ved hjælp af børnenes legetøj – på video at forklare, hvorfor borgerne i Dragsteds Demokratiske Republik (hvor det offentlige ejer forsyningsvirksomhederne) skal have et afkast fra det offentlige, for at være lige så godt stillet som borgerne i JB Olsens Frie Stad (hvor private ejer forsyningsvirksomhederne).

Se videoen på min nye YouTube-kanal, "Regelstaten": https://www.youtube.com/watch?v=Mi_fXI_K1t8

#JegVedIElskerAaBsJulesweater!

@ Pelle Dragsted, Joachim B. Olsen, JB Olsen, Pelle Dragsted – tak for inspiration til navngivningen

PS: Abonner på Regelstaten her: https://www.youtube.com/channel/UC_mxgdWmBBmRCt0lW462ahw




Source

dec 032019
 

Lafferkurven fortæller os, at der er en grænse for, hvor mange penge staten kan tage fra borgerne. Det skyldes, at borgerne – når skatterne er for høje – vil undlade at arbejde. Og så falder skatteindtægterne.

Baumols omkostningssyge fortæller os, at omkostningerne i de sektorer, der har lav produktivitetsvækst (den offentlige sektor) vil stige og stige, fordi lønningerne af hensyn til konkurrencen om arbejdskraften vil følge med lønudviklingen i de sektorer, hvor der er høj produktivitetsvækst (private sektorer).

"Lægger man Baumols og Laffers indsigter sammen, er konklusionen på lang sigt, at velfærdsstaten, som vi kender den, må dø, fordi de stigende omkostninger til den offentlige sektor (Baumol) ikke længere kan finansieres af højere skatter (Laffer)."

To vigtige pointer er dog:
1) Jeg er ikke overbevist om, at Baumol har ret. Ganske vist er et symfoniorkester i dag meget dyrere relativt end under Mozarts storhedstid. Men mange, mange flere har adgang til klassisk musik via streaming.
2) Man kan sagtens have stor omfordeling i fremtiden. Det er alene finansieringen via det offentlige

Læs dagens indlæg i Børsen: https://borsen.dk/nyh…/opinion/artikel/…/238278/artikel.html




Source

dec 032019
 

Hele idéen om at man kan reducere CO2-udslippet eller trængslen ved at støtte kollektiv transport var tosset fra starten.

Der skal være nogle meget store effekter i form af overflytning fra bil til kollektiv, hvis fx flere busser på vejene skal reducere CO2-udslippet eller trængslen. Og de store effekter ser man ikke.

Mine tidligere kollegaer i Incentive har regnet på det for ministeriet. De kommer frem til, at det vil koste 55.000 kr. pr. ton CO2 at reducere CO2-udslippet ved at subsidiere den kollektive trafik yderligere*:

"Rapportens konklusion er, at [30% lavere billetpris] på den positive side vil øge antallet af passagerer med 26 procent. Til gengæld vil det have en stor økonomisk ulempe. Det vil koste statskassen 2,2 milliarder kroner om året.

Og klimagevinsten er ikke særlig stor. Ifølge rapporten vil de lavere billetpriser give en reduktion på cirka 40.000 ton CO2 om året. Det svarer til 0,3 procent af det samlede udslip fra landtransport."

*BEMÆRK: Så vidt jeg kan læse, så er der ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse (den er vist ikke offentliggjort endnu). Og lavere billetpriser vil komme passagererne til gode. Hvis man tager højde for dette, vil de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2-udledningerne være markant lavere end 55.000 kr.

Læs: https://www.dr.dk/…/markant-billigere-billetter-i-tog-og-bu…




Source