jul 232010
 

I går faldt jeg over dette klip fra min tid i Madison, hvor jeg forsøger at gøre det af med en 2-punds burger på State Street Brats i Madison. Det var i de gode gamle dage i 2005, hvor livet var ubekymret og smertefrit.. Næsten da. Jeg mindes en ret hård mavepine en times tid efter dette klip, som medførte 5-6 timer på ryggen i sengen stirrende op i loftet uden nogen som helst ydre påvirkninger. 2 dage før en meget svær eksamen…

Men det var gode tider! Eller “good times”, som vi sagde den gang…

okt 072006
 

Det er ikke spor sjovt at have fået godt lønnet arbejde, når man er studerende og har modtaget SU. SU-styrelsen bestemmer nemlig, at jeg i indeværende år ved siden af SU’en hver måned må tjene

  • 6.010,- når jeg modtager SU/SU-lån
  • 15.010,- når jeg ikke modtager SU/SU-lån, men er studerende
  • 28.890,- når jeg ikke længere er studerende

Jeg modtog SU/SU-lån indtil juli (7 måneder), og er derefter studerende indtil vi forsvarer specialet (forhåbentligt november = 4 måneder). I alt giver det et fribeløb på 131.000 kroner. Da jeg har tjent penge hele året (CEBR og COWI), har det hele flasket sig således, at jeg kan undgå at betale min SU/SU-lån tilbage, hvis jeg indbetaler 12.933,- om måneden på min kapitalpension i de næste 3 måneder…

Pis! Jeg ville hellere have brugt pengene på sjov!

 Posted by at 18:43
sep 292006
 

I morgen afleveres vores speciale – vi fik det trykt i dag ved COWI Print.

Vi fejrer det med en frokost inde i byen, og så er det ellers afsted på sejltur med Cirkeline indtil mandag eftermiddag 🙂

  • Den ekstremt flittige kan læse hele specialet her.
  • Den mindre flittige kan nøjes med at læse kapitel 5 – “A Model of Sales with Asymmetric Firms” og kapitel 6 – “An Illustrative Case”, som er de mest selvstændige afsnit.
  • Det raske, normale menneske, som ikke orker hverken >100 sider eller >50 sider kan nøjes med resuméet, som kan hentes her.

8 måneders slid er færdigt, og jeg tror både Casper og jeg er rimelig glade for, at det værste nu er overstået. I dag spurgte en fra COWI (da vi ankom i bil sammen), om vi var gift, siden vi tilbragte så meget tid sammen…. Det vil jeg gerne dementere! Det har været et overraskende godt samarbejde, men jeg glæder mig nun alligevel en lille smule til primært at se Casper på arbejde – og ikke nødvendigvis 20 af dagens 24 timer…

Jubii!

 Posted by at 1:35
sep 062006
 

Der bliver arbejdet som besat for tiden! Først 8 timer på arbejde, og så hjem til specialet bagefter… Selv (lidt) under landskampen 🙁

Det positive er, at vi meget snart er færdige med vores forsøg på at opnå Nobel-prisen i økonomi (AKA specialet). Håbet er at blive helt færdig i weekenden 16.-17. september – men måske går der endnu en uge efter det…

Indtil videre skrives der som besat!
Billede taget af Casper Mønsted
(c) Casper Mønsted

 Posted by at 21:19
jul 132006
 

For et par uger siden var Casper og jeg sammen med Caspers kæreste og hendes speciale-‘makker’ i sommerhus. Det blev til en rigtig produktiv tur, men der blev også lidt tid til at øve sig med kameraet inden sommerferien.

Blandt utallige fotos med lang/kort shutter og stor/lille blænde m.m., var forsøgene med “Bulk” 1)Hvor man holder shutteren åben i meeeeget lang tid = flere minutter. og “Zoom + lang shutter” 2)Hvor man zoomer imens shutteren er åben det mest avancerede vi legede med. Resultaterne ses herunder:

Bulk
Speciale sommerhus 158

Zoom/shutter
Speciale sommerhus 061

Resten af billederne (21 stk) kan ses her

References   [ + ]

1. Hvor man holder shutteren åben i meeeeget lang tid = flere minutter.
2. Hvor man zoomer imens shutteren er åben
 Posted by at 23:31