aug 162011
 

I økonomisk teori opererer man ofte med langsigtede modeller, som siger noget om, hvor økonomien vil være på lang sigt, når alt er i balance – også nogle gange kaldet steady state. Som den nuværende finanskrise viser, og som “vækstmirakler” i verden med jævne mellemrum viser, så er det sjældent, at man er i steady state. For eksempel er Kina og de andre BRIC-lande langt under steady state og har derfor gode muligheder for at have høj vækst. Det kan f.eks. være at de er bagud teknologisk, men med tiden indhenter I-landenes teknologi-gap.

Det interessante er, at denne teori (måske) også passer på fodbold. Hvis du f.eks. har en elendig ledelse eller er meget uheldig, vil du være under dit steady state nivau. 1)AGF er nok en åbenlys case, selvom jeg ikke vil udtale mig offentligt om, hvorvidt det skyldes ledelse eller uheld 😉 Er du heldig eller meget dygtig, vil du være over dit generelle niveau.

Når man er dygtig og vinder mange mesterskaber, kan det f.eks. skyldes en speciel ledelsesform eller klubstruktur, som fremmer talentudvikling eller lignende. Problemet er, at det er svært at holde fast i at være dygtigere end andre. Enten fordi klubbens koncept kan kopieres, fordi ledelsen ændrer sig eller andet.

En god case kan være Brøndby IF. I 90’erne og frem til midten af 00’erne dominerede de dansk fodbold, men siden har de haft svært ved at hænge fast i toppen. Og ser man på Brøndbys opland, så er der ikke meget, der tyder på, at de skal ligge permanent i toppen af Superligaen, mens Rødovre og Hvidovre ligger i henholdsvis serie 1 og 2. division.

Og faktisk er der meget, der tyder på, at Brøndby IF ikke længere er crème de la crème i dansk fodbold, men er på vej mod deres steady state niveau. Hvis man ser på deres resultater over de sidste 12 år, har deres performance været støt faldende. 2)I de 10 år op til sæsonen 2000/2001 havde BIF kunh haft en placering under top 3 og to 3. pladser – resten var sølv- eller guld-placeringer!

AaB's placeringer

Det er faktisk interessant at sammenligne Brøndby med min egen klub AaB, som virkelig har haft svingende resultater. Men deres trend er faktisk hverken op- eller nedadgående. Den er nogenlunde stabil omkring samme placering som byens relative størrelse i Danmark: 4.-5.-pladsen.

Brøndby har også længe været kendt for et meget stort hjemmepublikum. Men når resultaterne udebliver, forsvinder publikum også. Og mit bud er, at de specielt er de fans, der bor lidt længere væk fra Brøndby, der er forsvundet. Hvis ikke sejrene falder i en lind strøm, gider man ikke bruge mange timer på at rejse frem og tilbage til Brøndby Stadion, som ligger et par km fra nærmeste station. Så også her kan de være på vej mod et mere naturligt niveau for Brøndby.

I 2000/2001 havde Brøndby 125% flere tilskuere end gennemsnittet i Superligaen. I de sidste tre sæsoner, har de kun haft knap 75% flere, og forspringet har været faldende i stort set hele perioden.

Der er altså flere ting, der tyder på, at Brøndby har mistet føregrebet om dansk fodbold…

Hvem bliver den næste, der afviger fra steady state i en årrække? Kunne det være dem, der er skarpest på prissætningen af deres produkter?

References   [ + ]

1. AGF er nok en åbenlys case, selvom jeg ikke vil udtale mig offentligt om, hvorvidt det skyldes ledelse eller uheld 😉
2. I de 10 år op til sæsonen 2000/2001 havde BIF kunh haft en placering under top 3 og to 3. pladser – resten var sølv- eller guld-placeringer!
jan 252011
 

Et ualmindeligt sted der ser ualmindeligt cool ud!
Tænk at jeg har været 30-40 gange i østrig, uden at komme her! Det er helt sikkert på min to-do liste, næste gang jeg er der (om sommeren..)

apr 282010
 

Som opfølgning på et tidligere indlæg, kommer her lørdag d. 24. april set ud af mine øjne.

Der var i alt 125 tilmeldte til de 3 løb (marathon, 60 km og 100 km), så det var ikke fordi, vi stod i nakken af hinanden, da marathon blev skudt i gang 2 minutter efter psykopaterne dem der løb 60 og 100 km. Marathon bestod af 1 x 2,195 km og 4 x 10 km, så det var ret hurtigt, at vi fik lov til at passere målstregen første gang.

Herefter var det ud på den første af de fire 10 km runder. En 10 km tur i Albertslund bringer en ret langt uden for noget, der kan kaldes bebyggelse. Faktisk var det ca. 5 km på stier omkring mosen og 5 km på stier omkring marker. En ganske nydelig tur, som heldigvis ikke var så bakket.

Første gang jeg nærmer mig mållinjen, er jeg ved udmærket mod. Faktisk bruger jeg de sidste par km op til stregen på at overveje, hvad jeg kan sige af skægge ting til Andrew, som har lovet at være klar med forsyninger i målområdet. Desværre er Andrew forsinket, så der er hverken opmuntrende ord eller nye forsyninger, inden jeg bevæger mig ud på 2. runde.

Til gengæld har jeg totalt optur over, at jeg – ca. da jeg passerede 10,5 km – slog alle tiders Jonas-rekord i løb! Aldrig tidligere havde jeg løbet langt! Så stort set hele 2. runde på 10-kilometeren gik med at juble, hver gang GPS’en sagde, at nu havde jeg løbet 13 km. Nu havde jeg løbet 14 km. Nu havde jeg løbet 15 km. O.s.v. Rekord på rekord!

Så jeg var ved godt mod og faktisk i fin form, da jeg løb over målstregen efter 22,195 km. Hvor svært kunne det her egentlig gå hen og blive? 1)Halvmarathontiden var forresten 2.05 – ikke prangende, men heller ikke dårligt, når man aldrig løber til hverdag, men “kun” spiller fodbold Ved målstregen ventede Andrew, og med sædvanlig energi råbte, undskyldte og skældte han, fordi han var bange for, at jeg ikke havde fået sukker nok. Sukker er i følge Andrew vejen til succes med stort set alt, hvad man foretager sig.

3. runde var knap så skæg. Den startede ellers fint, men omkring det tidspunkt, hvor GPS’en meldte 26 km, begyndte mine ben at melde “Smerte. Stop venligst.” Ikke synderligt opmuntrende, når der var godt 15 km igen, og så begynder man på de psykologiske tricks. Det der virkede bedst for mig, var da jeg passerede 7 km mærket (og altså havde 13 km igen). Der tænkte jeg “Shit. Næste gang jeg kommer hertil, så bliver jeg godt nok glad! Smiley, humørikon og :-)” Det var også ca. her, at jeg begyndte at mærke, at den smerte jeg følte, vist godt kunne blive værre. Meget værre skulle det vise sig.

Da jeg løb gennem målområdet for sidste gang, var der ikke så mange sjove kommentarer til Andrew. Det var vist primært noget med “Det gør nas. Jeg er færdig. Giv mig en kiks.” Men de sidste 10 km skulle jo overståes, hvis jeg ville have del i Andrews og Tyskers middagspenge (samt have refunderet 2/3 af mit tilmeldingsgebyr), og Andrew var elle vild, fordi det kunne gå hen og blive en ganske fornuftig tid.

Jeg skal spare læseren for de eder og forbandelser jeg sendte til alt og alle de sidste 10 km. Mit højre knæ gjorde mega nas, og km-tiderne raslede ned. Det eneste der holdte mig kørende var tanken om at blive færdig så hurtigt som muligt. Og så pludselig – ud af den blå luft – står forældre og søster + mand og hepper.

Jeg når lige at knibe en tåre (på det her tidspunkt gør det faktisk seriøst nas!), men deres hepperi får farten til at stige og smerterne til at forsvinde. Den sidste km løber jeg sammen med min højgravide lillesøster, og får en ganske fornuftig km-tid på 5:54.

Jeg løber i mål i tiden 4:18:48, og modtages af et kram og en øl fra Andrew. Succés! Og en lige højre i tuden af Tysker 🙂 Jeg ser SÃ… meget frem til den middag!

Til de datainteresserede kan I se outputtet fra min GPS/pulsmåler her.

Mine omgangstider kan ses her: Resultater fra ALTO

References   [ + ]

1. Halvmarathontiden var forresten 2.05 – ikke prangende, men heller ikke dårligt, når man aldrig løber til hverdag, men “kun” spiller fodbold
apr 192010
 

På lørdag skal jeg løbe marathon i Albertslund. Ikke fordi jeg er blevet løbefreak, men fordi jeg mere eller mindre frivilligt blev impliceret i et væddemål mellem Andrew og Henrik. Andrew mener, jeg kan løbe de 42,195 km på under 5 timer uden at træne. Det tror Henrik ikke på. Og så var dagsordenen ligesom sat.

Så mit træningsprogram mht. løb er ret let at beskrive:

  • 2008 – Længste (og vist nok eneste) tur: 5 km (DHL-stafet)
  • 2009 – Længste tur 9 km (hundeluftning i Nordjyland) + 5 km til DHL-stafet.
  • 2010 – Længste tur 10 km (i lørdags) + 2 x 5 km

I alt 39 km på 2½ år. Som I kan se, har jeg faktisk allerede snydt lidt. Efter kraftig opfordring fra en fysioterapeut, har jeg løbet lidt i mine ganz neues løbesko. De gamle var fra tiden i Nordjylland, så de virkede ikke helt klar på 42 km…

Planen lørdag
Løbet starter kl. 8.00 fra Rendsagervej 5, 2625 Vallensbæk. Ruten kan ses her – der løbes med uret. Alle er meget velkome til at komme og heppe. Jeg regner med at klare de første 20 km på 2 timer, og så må vi se, hvad der sker derefter 😉

 Posted by at 22:37