nov 262005
 

Fredag var sidste gymnasiebesøg i denne omgang som Lomborgs alter-ego. Igen blev det til en fremragende debat, hvor specielt Lomborg (dvs. mig) blev bÃ¥ret frem af elevernes støtte (bl.a. ‘rÃ¥bte’ en elev fra salen “Prøv bare – sÃ¥ fÃ¥r du pÃ¥ munden!”, da en af de andre eksperter skulle kritisere mine synspunkter.) En af grundene, til at det gik sÃ¥ godt denne gang (udover at jeg hverken svedte eller havde tømmermænd), var, at jeg onsdag havde snakket med selveste Hr. Bjørn, som havde givet mig lidt skyts til fredagens debat. Herunder bl.a. hvorfor 1 dansker = 22 afrikanereDet er ikke Lomborg der har det synspunkt – det er ganske enkelt den mÃ¥de vi i Danmark vælger at prioritere vores penge pÃ¥, nÃ¥r vi har valget mellem at redde en dansker kontra en fra Bangladesh., og hvorfor et reddet menneskeliv i dag skal prioriteres mindst 50 gange højere (ved en rente pÃ¥ 4%) end et menneskeliv om 100 Ã¥rVar forholdet 1:1 var det bedste vi kunne gøre at investere pengene og give 50 gange sÃ¥ meget til menneskerne om 100 Ã¥r (som jo ville være lige sÃ¥ vigtige som os). Ved at bruge diskontering, gør vi alle menneskeliv lige meget værd over alle Ã¥r – og det virker vel moralsk rigtigt….

Jeg er ikke ekspert i at anslå omkostningerne af Kyoto, men Weyant & Hill (1999) har anslået dem til ca. $150 mia. om året.CBC citerer en raport fra Alberta, Canada for at have beregnet, at Kyoto vil koste Canada mellem $23 og $40 milliarder, så de $150 mia. lyder rimelige. For at sætte det lidt i perspektiv:

  • Verdens samlede U-landsbistand er ca $60 mia.
  • Et engangsbeløb pÃ¥ $150 mia. (= et Ã¥r Kyoto) kunne skaffe rent drikkevand og kloakering til hele Jordens befolkning. Ca. 2 mio. dør og 500 mio. bliver syger hvert Ã¥r pÃ¥ grund af manglende vand/sanitation
  • Verden bruger hvert Ã¥r $7 mia. pÃ¥ bekæmpelse af AIDS i Afrika, hvor 40 mio. er smittede, og 3 mio. forventes at dø næste Ã¥r. For $8 mia. mere ville man kunne tæmme problemet (Er hvad jeg kunne forstÃ¥ ud fra Politikens artikler om problemet forleden)
  • Kyoto reducerer kun stigningen i temperaturen meget lidt, og der er under alle omstændigheder kun tale om at udsætte problemet.
  • En permanent løsning er vedvarende energi. Verdens samlede investering i forskning vedrørende vedvarende energi var i 2004 $30 mia.

Problemet er, at Kyoto-protokollen er en meget dårlig aftale, der ikke omfatter 2/3 af Verdens befolkning (bl.a. Kina og Indien) og en meget stor del (>50%) af Verdens CO2-udslip (U-lande + USA (USA=25% alene)). Det gør den meget dyr i forhold til effekten, og vi kan jo konstatere, at andre gode projekter nedprioriteres.

Man skal altid passe pÃ¥ med at drage sikre konklusioner (specielt som økonom – vi skal jo helst bagefter kunne forklare, hvorfor det ikke gik som forventet!), men jeg har en anelse svært ved at se, hvorfor politikere og NGO’er er villige til at bruge sÃ¥ mange ressourcer pÃ¥ Kyoto, imens andre omrÃ¥der nedprioriteres totalt (med mindre jeg har ret her)… Jeg kræver en forklaring!

Note:
Ovenst̴ende er udelukkende mine synspunkter og min opfattelse af Lomborgs mening. Vil man vide mere om den globale opvarmning Рsom er et problem Рs̴ kan man finde megen nyttig viden p̴ www.drivhus.dk.

 Posted by at 14:11
nov 062005
 

Som følge af min funktion som Bjørn Lomborgs alter-ego, har jeg brugt en del tid pÃ¥ det seneste, pÃ¥ at tænke over argumenter for og imod miljøindsatsen – herunder specielt (forstÃ¥et som ‘primært’ eller ‘næsten kun’) Kyoto-aftalen. Jeg er lidt i vildrede, for jeg kan sagtens se og forstÃ¥ Lomborgs argumenter, men jeg er ikke altid subjektivt enig i dem. Det der nager mig er, at jeg ikke ved hvorfor, jeg ikke er enig.

Som sagt har jeg tænkt en del over det, og jeg begynder nok at hælde mere og mere imod, at det skyldes min egen ukorrekte selviskhed og manglende indlevelse i døende afrikaneres elendighed. Selvom jeg kan se, at 100 kroner vil være meget bedre brugt på et lille afrikansk barn med udspilet mave end på at rydde marginalt op i verdens miljø, så har jeg et eller andet sted mere lyst til gøre luften renere, så jeg og mine efterkommere har et bedre sted at leve. Det er jo forkert! Jeg ved det, og jeg handler også derefter (jeg forsvarer jo trods alt Lomborgs synspunkter), men det nager mig alligevel, at jeg har den følelse (er jeg Satan selv?).

Der hvor det begynder at pine mig rigtig meget er, nÃ¥r jeg hører velmenende (??) mennesker kæmpe for, at vi bruger 200 mia pÃ¥ Kyoto-aftalen (= udskyde problemet fra 2100 til 2106) i stedet for at redde det afrikanske barn nu og her. Hvilke incitamenter har disse folk? Et eller andet sted regner jeg jo med, at de er gode mennesker, som virkelig tror at de gør det rigtige for Verdens fattige…. PÃ¥ den anden side mærker jeg mine egneg følelser, og jeg kan ikke lade være med at tænke pÃ¥, om nogen blandt de mange gode mennesker fra diverse NGO’er er lige sÃ¥ modbydelige mennesker som jeg selv…

 Posted by at 16:13