jun 062011
 

EU vil kompensere agurkeproducenterne, fordi de har oplevet tab som følge af VTEC-bakterien.

Men selvfølgelig skal de ikke kompenseres. De opererer på et marked, hvor der af og til sker den slags ting. Nogle gange er det kogalskab, andre gange VTEC. Og lige præcis sådan nogle ting kan en god forsikring hjælpe dig med at overleve.

Jeg kan egentlig godt forstå, at ministeren argumenterer for, at danske landmænd skal have del i pengene. Han skal jo arbejde for Danmarks interesser, og jo flere penge vi får, jo bedre er det. Men først og fremmest burde han sige “Selvfølgelig skal de ikke kompenseres!”.

Argumentet om at “en hel gruppe producenter forsvinder helt fra det europæiske fødevaremarked” er i hvert fald rimelig søgt. Hvis en del af agurkeproducenterne skulle gå fallit, fordi de ikke har forsikret sig, gør det jo bare markedet endnu mere interessant for de øvrige – som derfor vil producere flere agurker.

Og skulle der gå et enkelt år, hvor agurkerne koster 7,95 i stedet for 6,95, så overlever vi nok også det. Det har næppe i nærheden af samme betydning for folks økonomi, som variationen i benzinpriser, renter m.m. har.

Og husk at jo oftere vi griber ind og redder landmændene, fordi der sker noget uventet. Jo mindre tilbøjelige vil de være til at købe forsikringer. Og jo flere ting vil vi være nødt til at hjælpe dem med i fremtiden.

Det bedste er, at I blander jer udenom EU.

maj 242011
 

…så er det om muligt endnu sværere at nå til enighed!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe altid har været lidt Lomborg-fan. Ikke fordi jeg altid er enig med ham (faktisk tvivler jeg i den konkrete sag)[1], men fordi han har haft succes med at sætte prioritering på dagsordenen.

DR2 kører for tiden en serie “Der er noget galt i Danmark“, hvor forskellige mennesker får lov til at instruere en (subjektiv) film. Den 22. maj var det Lomborgs tur, og han havde valgt at fokusere på vandmiljøplanerne, som han mener, har været vanvittigt dyre i forhold til effekten. Alt det er der lavet en film om (!!), men det interessante er faktisk debatten bagefter mellem Bjørn Lomborg og den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling.

Efter en længere debat, hvor Lomborg påpeger, at man i stedet kunne have reddet 20.000 mennesker[2] ved at bruge pengene på partikelfiltre, afslutter Rehling med bemærkningen, at DN dengang påpegede, at “..der skal også gøres noget ved partikelforureningen!”

Når Lomborg snakker om at prioritere midlerne, og Rehlings svar er, at man skal gøre begge dele, så er det klart, at de aldrig bliver gode venner :-)

Man er nødt til at prioritere. Man kan være uenig om hvor meget et menneskeliv tæller i forhold til rene vandløb og mindre iltsvind. Men man bør ikke være uenige i præmissen: Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer.

PS: I øvrigt mener jeg, at DR NU er mega fedt!


  1. Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om året for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo også lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, så måske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet… [Tilbage]
  2. Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker. [Tilbage]
maj 232011
 

Frank Aaen vil udskifte de Økonomiske Vismænd, fordi de er for “ensidige i deres økonomiske grundholdninger“.

Problemet er, at de er ensidige, fordi de har ret. Det er arbejdsudbuddet, der på lang sigt afgør beskæftigelsen. Der kommer et hul i statskassen fremover, hvis ikke vi ændrer noget i samfundet. Lavere jordskatter forbedrer ikke landbrugets konkurrenceevne. Og der er spillover effekter fra forskning (som er relativt små indenfor energiforskning).

Selvfølgelig er der to sider af en sag, og Frank Aaen har ret i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

Det er klimaforskning og meget mere heller ikke. Men når 99% af klimaforskerne mener, at mennesker påvirker klimaet, så skal de to sider ikke tælle lige meget. Der skal ikke være 50% klimaskeptikere i klimapanelet, og vi skal acceptere, at der er større chance for, at den ene procent tager fejl.

Derfor skal vi også lytte mere til Vismændene end til de få økonomer, der har en anden opfattelse. Og det bør Enhedslisten også. Også selvom sandheden er ilde hørt…

PS: Jeg synes faktisk forslaget om, at de i højere grad vælges af deres kollegaer er interessant…

apr 112011
 

Under mit ophold i USA blev jeg endnu engang imponeret over de oplevelser naturen derovre kan tilbyde. Store øde områder og kæmpe nationalparker, hvor man kan vandre i dagevis uden at møde andre mennesker.

Naturoplevelserne står i skarp kontrast til mulighederne i Danmark, hvor man i selv de mest ”øde” områder næppe undgår mennesker i mere end et par timer ad gangen.

På St. John (Jomfruøerne) så jeg ruiner fra 1940’erne. Landsbyer der var blevet forladt på grund af de manglende muligheder for befolkningen, og siden var blevet overgroet af regnskov og indtaget af dyr i alle størrelser.

Kunne det ikke være fedt, hvis vi tillod noget af det samme i Danmark?! I stedet for at holde små landsbyer kunstigt i live med bloktilskud, lukkelove osv., kunne vi lade dem uddø og se til, mens naturen gjorde sit indtog og viste os, hvor magtfuld den er (Freud sagde, at ”The purpose of civilization is to protect us from nature”).

Kunne det ikke være fedt at komme tilbage til en forladt jysk landsby 50 år senere, og se hvordan haverne var groet til, dagligstuerne var indtaget af ræve og tagene gennemgroet af træer?! Gå langs hovedgaden i buskads til knæene og se gamle skilte og tænke ”Her lå der engang en frisør. Hvor er det mærkeligt og interessant at tænke på, at her engang var et pulserende byliv, med mennesker på hvert gadehjørne…”

Det var præcis de tanker, jeg gjorde mig, da jeg vandrede rundt på St. John! Dér var man ikke så bange for forandringer…

Før vi snakker “hvordan”, bør vi spørge “hvorfor?”…

jan 252011
 

En af de argumenter, der bruges mod en afskaffelse af efterlønnen, er, at der ikke vil være jobs til de mange ekstra personer i arbejdsstyrken.

Langt hovedparten af (læs: stort set alle) eksperter og økonomer mener, at dette er en unødvendig bekymring. Efterlønnerne vil blive opslugt af arbejdsmarkedet, nøjagtigt ligesom kvinderne i 60′erne og personerne på overgangsydelse i midt 90′erne.

Men hvis nu arbejdspladserne ikke kommer, så skal man huske på en helt central ting: S+SF’s Fair løsning har nøjagtig samme effekt på arbejdsstyrken som en afskaffelse af efterlønnen.[1] Hvis alle arbejder 1 time mere om ugen, skal der jo kun bruges 37 medarbejdere (37 medarbejder x 38 timer = 1406 medarbejdertimer), hvor der før var behov for 38 medarbejdere (38 medarbejdere x 37 timer = 1406 medarbejdertimer). Vil der så være job til nr. 38? Igen er svaret fra eksperter og økonomer: Ja, det vil der…

Så uanset hvad man tror på, og uanset hvilken fløj man hælder til i dansk politik, så bør frygten for en markant stigning i arbejdsløsheden ikke være et argument mod at afskaffe efterlønnen…


  1. Faktisk er der en lille forskel. 1 times ekstra arbejde om ugen vil øge arbejdsudbuddet med ca. 2½%, mens en fjernelse af efterlønne vil øge arbejdsudbiddet med ca. 5%. [Tilbage]
jan 202011
 

Er det ikke meningen, at fagforeningen skal kæmpe for deres medlemmers løn og arbejdsvilkår? Burde 3F ikke selv tage ansvaret i stedet for at appellere til “det offentlige”?

»En akademikerarbejdsplads har ofte både sund kantine, frugtordning og fitness, men hvor er bygningsarbejderne og asfaltarbejderne henne i den sammenhæng? De er koblet af sporet, fordi deres arbejdspladser ikke har fokus på den slags. Her burde det offentlige i højere grad gå foran og støtte«, siger Peter Hamborg Faarbæk, projektleder hos 3F.

Det offentliges midler skal gå til offentlige goder og til at hjælpe de svage. En fagforening er på ingen måde svag.

3F bør selv skaffe deres medlemmer kantine, frugt og fitness!