aug 302011
 

Forleden skrev jeg om makroøkonomisk steady state og Brøndby IF. Men makroøkonomi kan også bruges mere seriøst til at fortælle lidt om, hvordan det bliver i fremtiden.

Et af de helt store temaer for valget 2011 er “vækst”. Hvordan skal vi fÃ¥ vækst? Hvor skal den komme fra? Er væksten gÃ¥et helt i stÃ¥?

Svarene pÃ¥ ovenstÃ¥ende spørgsmÃ¥l er ret enkle. “Ved at lade være med at dumme os.”, “Det ved vi ikke, men den kommer.” og “Ja, men den kommer tilbage (med mindre vi dummer os)”. Kort og godt: Uanset om Helle eller Lars bliver statsminister, sÃ¥ vil de begge med stor sandsynlighed før eller siden fÃ¥ succes med at skabe vækst.

NedenstÃ¥ende figur viser BNP pr. indbygger i Danmark i perioden 1966-2010. Der har været bump pÃ¥ vejen, men pÃ¥ den lange bane har væksten været ca. 1,5% om Ã¥ret i gennemsnit over hele perioden. Muligvis er det Danmarks steady state – Danmarks langsigtsligevægt. Lige nu er vi (som figuren viser) under vores potentiale, men over en Ã¥rrække vil vi med meget stor sandsynlighed komme tilbage pÃ¥ (og af og til over!) vores langsigtede potentiale.

PÃ¥ blog.incentivepartners.dk skrev jeg engang om økonomers og politikeres effekt pÃ¥ væksten. Den kan man selvfølgelig pÃ¥virke. Men som politiken og embedsmandsapparatet (heldigvis) er i Danmark i dag, sÃ¥ sker der næppe de store katastrofer (som f.eks. Sovjet var), og vi kan med ro i sinde forvente relativ høj vækst i fremtiden. Sikkert snart….


Note: Vækstraterne angiver den gennemsnitlige vækst, hvis vi skal være tilbage på langsigtsligevægten i år 20xx.

PS: Selvfølgelig er det hele ikke så enkelt. Men alligevel: væksten kommer ikke fra de 179 folketingspolitikere, men fra de 5,5 mio. danskere og deres evner til at få idéer og bruge ny teknologi.

aug 232011
 

Man får nærmest lyst til at blive en slags Glistrupsk frihedskæmper, når man ser hvor stupide boligpolitiske forslag begge fløje i dansk politik kommer med for tiden.

Seneste skud pÃ¥ stammen er S+SF’s forslag “til at fÃ¥ gang i andelsboligmarkedet“.

Hvis man bruger tilpas mange offentlige kroner, kan man få gang i alle markeder.

Men jeg betaler altså ikke skat for at politikerne kan dele pengene ud til tilfældige mennesker, som ikke engang nødvendigvis er bare lidt fattige!

jun 222011
 

Lige nu er der et program i radioen om privatisering af børnehaver. En af de ting, man frygter, er at privatisering vil føre til et A- og et B-hold, hvor A-holdet kan købe sig til bedre forhold for deres børn, end det B-holdet kan få. Diskussionen er velkendt fra plejehjem m.m., og jeg undrer mig altid rigtig meget over den.

Det er jo ikke muligheden for at tilkøbe flere eller færre services, der skaber A- og B-holdet. A- og B-holdene er der jo allerede. Hvis ikke A-børnene via øget betaling får bedre en børnehave, så får de flere ferier, mere nyt tøj eller noget helt tredje.

Måske kan der være noget om, at det er meget sundt for A-børn at omgås B-børn, så de kan lære, at der skal være plads til alle. Men det gælder da slet ikke for folk på plejehjem.

Det er da en underlig mÃ¥de at forsøge at føre fordelingspolitik pÃ¥! Hvorfor kæmpe for at begrænse folks muligheder for at bruge deres penge optimalt, frem for at kæmpe for at fordele pengene mere lige? Det virker da lidt mere smart…

jun 082011
 

DR bringer i dag en historie om, at netbutikker af smÃ¥ omveje undgÃ¥r den høje danske moms – f.eks. ved at henvise til en vognmand, der kan bringe varen fra butik til kunde, i stedet for at butikken selv sender varen. Eller ved at CD’er og film sendes enkeltvis, sÃ¥ man kommer under bagatelgrænsen for, hvornÃ¥r der skal betales moms.

Udover at være en smuk fortælling om, hvordan markedet er ustyrligt og ekstremt svært at regulerer, er det også en historie, der illustrerer, hvorfor skatter på fast ejendom er så fremragende et skattegrundlag.

  • Fast ejendom kan nemlig ikke flyttes (i hvert fald ikke selve grunden), og nogen skal eje jorden. SÃ¥ man slipper for at oprette alle mulige regler og kontrolsystemer for, hvornÃ¥r der skal betales dansk moms.
  • Ejendomsskatter progressive (rige mennesker bor i de dyreste huse og skal derfor betale mest i skat), hvilket der er ret stor folkelig opbakning til i Danmark.
  • En beskatning af kapitalgevinster pÃ¥ ejerboliger vil reducere de fordelingsmæssige tilfældigheder, der opstÃ¥r som følge af de svingende boligpriser. (DØRS)

Med så mange argumenter for, skulle man tro, at der kunne findes en aftale, som alle partier i Danmark går ind for. Men det kan man åbenbart ikke? Jeg er målløs!

  • At S+SF ikke gÃ¥r ind for højere boligskat (som er en progressiv skat), men er varme fortalere for højere afgifter pÃ¥ f.eks. tobak (som er en regressiv skat), er mig en gÃ¥de…
  • At V, K og LA ikke gÃ¥r ind for boligskatter frem for skat pÃ¥ arbejde, er mig en gÃ¥de…

Faktisk er det kun Ø, R og DF, der virker konsistente på dette punkt.

  • DF er imod boligskatter, men deres politik er ogsÃ¥ næsten altid mærkværdig. SÃ¥ ergo er de konsistente i det…
  • Ø gÃ¥r ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver indtægter til en større offentlig sektor…
  • R gÃ¥r ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver mulighed for at sænke mere skadelige skatter (pÃ¥ f.eks. arbejde)…

Jeg er – ikke overraskende – enig med R, men sympatiserer lidt med Ø, som i det mindste stÃ¥r ved deres politiske mÃ¥lsætninger…

Læs mere hos DØRS her. Blandt andet om, hvordan man simpelt kan beskatte boliger, uden at folk skal “spise mursten” – dvs. uden at man oplever en løbende højere skat pÃ¥ sit hus.

jun 062011
 

EU vil kompensere agurkeproducenterne, fordi de har oplevet tab som følge af VTEC-bakterien.

Men selvfølgelig skal de ikke kompenseres. De opererer på et marked, hvor der af og til sker den slags ting. Nogle gange er det kogalskab, andre gange VTEC. Og lige præcis sådan nogle ting kan en god forsikring hjælpe dig med at overleve.

Jeg kan egentlig godt forstÃ¥, at ministeren argumenterer for, at danske landmænd skal have del i pengene. Han skal jo arbejde for Danmarks interesser, og jo flere penge vi fÃ¥r, jo bedre er det. Men først og fremmest burde han sige “Selvfølgelig skal de ikke kompenseres!”.

Argumentet om at “en hel gruppe producenter forsvinder helt fra det europæiske fødevaremarked” er i hvert fald rimelig søgt. Hvis en del af agurkeproducenterne skulle gÃ¥ fallit, fordi de ikke har forsikret sig, gør det jo bare markedet endnu mere interessant for de øvrige – som derfor vil producere flere agurker.

Og skulle der gå et enkelt år, hvor agurkerne koster 7,95 i stedet for 6,95, så overlever vi nok også det. Det har næppe i nærheden af samme betydning for folks økonomi, som variationen i benzinpriser, renter m.m. har.

Og husk at jo oftere vi griber ind og redder landmændene, fordi der sker noget uventet. Jo mindre tilbøjelige vil de være til at købe forsikringer. Og jo flere ting vil vi være nødt til at hjælpe dem med i fremtiden.

Det bedste er, at I blander jer udenom EU.

maj 242011
 

…sÃ¥ er det om muligt endnu sværere at nÃ¥ til enighed!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe altid har været lidt Lomborg-fan. Ikke fordi jeg altid er enig med ham (faktisk tvivler jeg i den konkrete sag) 1)Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om Ã¥ret for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo ogsÃ¥ lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, sÃ¥ mÃ¥ske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet…, men fordi han har haft succes med at sætte prioritering pÃ¥ dagsordenen.

DR2 kører for tiden en serie “Der er noget galt i Danmark“, hvor forskellige mennesker fÃ¥r lov til at instruere en (subjektiv) film. Den 22. maj var det Lomborgs tur, og han havde valgt at fokusere pÃ¥ vandmiljøplanerne, som han mener, har været vanvittigt dyre i forhold til effekten. Alt det er der lavet en film om (!!), men det interessante er faktisk debatten bagefter mellem Bjørn Lomborg og den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling.

Efter en længere debat, hvor Lomborg pÃ¥peger, at man i stedet kunne have reddet 20.000 mennesker 2)Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altsÃ¥ gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, nÃ¥r vi snakker om at redde mennesker. ved at bruge pengene pÃ¥ partikelfiltre, afslutter Rehling med bemærkningen, at DN dengang pÃ¥pegede, at “..der skal ogsÃ¥ gøres noget ved partikelforureningen!”

NÃ¥r Lomborg snakker om at prioritere midlerne, og Rehlings svar er, at man skal gøre begge dele, sÃ¥ er det klart, at de aldrig bliver gode venner 🙂

Man er nødt til at prioritere. Man kan være uenig om hvor meget et menneskeliv tæller i forhold til rene vandløb og mindre iltsvind. Men man bør ikke være uenige i præmissen: Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer.

PS: I øvrigt mener jeg, at DR NU er mega fedt!

References   [ + ]

1. Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om Ã¥ret for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo ogsÃ¥ lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, sÃ¥ mÃ¥ske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet…
2. Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker.
maj 232011
 

Frank Aaen vil udskifte de Økonomiske Vismænd, fordi de er for “ensidige i deres økonomiske grundholdninger“.

Problemet er, at de er ensidige, fordi de har ret. Det er arbejdsudbuddet, der på lang sigt afgør beskæftigelsen. Der kommer et hul i statskassen fremover, hvis ikke vi ændrer noget i samfundet. Lavere jordskatter forbedrer ikke landbrugets konkurrenceevne. Og der er spillover effekter fra forskning (som er relativt små indenfor energiforskning).

Selvfølgelig er der to sider af en sag, og Frank Aaen har ret i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

Det er klimaforskning og meget mere heller ikke. Men når 99% af klimaforskerne mener, at mennesker påvirker klimaet, så skal de to sider ikke tælle lige meget. Der skal ikke være 50% klimaskeptikere i klimapanelet, og vi skal acceptere, at der er større chance for, at den ene procent tager fejl.

Derfor skal vi ogsÃ¥ lytte mere til Vismændene end til de fÃ¥ økonomer, der har en anden opfattelse. Og det bør Enhedslisten ogsÃ¥. OgsÃ¥ selvom sandheden er ilde hørt…

PS: Jeg synes faktisk forslaget om, at de i højere grad vælges af deres kollegaer er interessant…