jan 312017
 

2.000 arbejdsløse finner er blevet udvalgt til et forsøg med borgerløn, og nu venter verden i spænding på at se resultaterne fra det finske eksperiment.

Lad os starte med det mest interessante
Viljen til at lave eksperimenter! Det virker til, at Finland har fokus på, at man skal lære noget af eksperimentet “Flere andre lande har lokale eksperimenter med borgerløn, men for de finske politikere var det afgørende, at det blev gennemført på national basis. På den måde kan de sikre sig, at lokale forandringer – en virksomhed, der åbner eller en, der lukker – ikke ”forurener” det endelige resultat.”. Det er selvfølgelig lidt et problem, at man kun har valgt arbejdsløse til eksperimentet, for så får man ikke viden om, hvordan det påvirker folk i arbejde. Vil de lavtlønnede sige jobbene op i hobetal, hvis de er sikret en borgerløn uden betingelser? Men trods alt stor ros herfra for at turde eksperimentere lidt med folks liv også i den økonomiske videnskab. Mere af det tak!

Er borgerløn en god idé?
Borgerløn kan være en god løsning på de omfattende problemer på arbejdsmarkedet. Systemet er så komplekst også klienteliserende, at det for mange mennesker på overførselsindkomst er blevet et reelt job at navigere i “systemet”. Så jeg kan som liberal sagtens se det interessante i borgerløn. Først og fremmest kan man slippe af med en hær af kontrollanter og regler i det offentlige, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke skal monitoreres hele tiden. Det sparer selvfølgelig lidt penge, men først og fremmest fører det ansvaret og værdigheden tilbage til de arbejdsløse. For det andet kan borgerløn give nogle store gevinster, når den sammensatte marginalskat for de arbejdsløse bliver reduceret betragteligt (fordi de ikke længere bliver trukket i ydelser, når de begynder at arbejde).

Otto Brøns-Petersen fra CEPOS har regnet lidt på det på det på Punditokraterne. I følge ham kan man uddele ca. 640 euro* til alle danskere i den arbejdsdygtige alder, uden at omkostningerne til overførselsindkomsterne stiger. Det betyder selvfølgelig et markant fald i indkomsten for folk på overførsler (de får i gennemsnit 1.700 euro i dag), men til gengæld slipper de for at rende til alverdens kontroller, og de kan tjene penge ved siden af, uden at blive trukket i overførslerne. Så pludselig vil et job til 50 kr./t se interessant ud.

Så alt i alt er jeg positiv. Men jeg forudser også massive politiske problemer, hvis Christiansborg skal blive enige om at reducere den gennemsnitlige ydelse fra 1.700 euro til 640 euro. Og hvad stiller man op med handicappede, førtidspensionister osv.? Skal de også kun have borgerløn, eller skal samfundet fortsat forsikre alle mod den slags “uheld”?

* Faktisk kan beløbet (som Otto skriver) blive højere endnu pga. dynamiske effekter (=flere i arbejde). Når ydelsen reduceres til ca. 1/3, og man reducerer den sammensatte skat, kan der være betydelige effekter i bunden af indkomsterne.

jul 072016
 

I går havde jeg en diskussion med nogle venner om, hvorvidt ulighed fører til mere kriminalitet. Jeg har altid været rimelig skeptisk over for den påstand, da jeg ikke rigtig kan se, hvorfor man skulle blive et skidt menneske, bare fordi man har en lav indkomst.

I dag kom jeg så til at tænke på denne figur. Den viser, at antallet af voldssager er steget markant siden velfærdstatens indførelse (i 1960 betalte vi ca. halvt så meget i skat som i dag. Skattetrykket var godt 25% – i dag er det ca. 50%.)

vold

Udviklingen i tyverier (som nok er mere relevant i forhold til ulighed) er den samme.

tyverier

Figurerne er fra kapitlet “Kriminalitet: Farlig er den, som intet har at miste” i bogen Taberfabrikken af Ole Birk Olesen, som I kan finde her.

Pointen i kapitlet er, så vidt jeg husker (jeg læste den for mange år siden), at når staten garanterer dig en ganske fin overførselsindkomst, så har du mindre grund til at opføre dig ordentligt, fordi du ikke er afhængig af dine nærmeste.

PS: Der kan være mange forklaringer på, at figurerne ser ud som de gør (er der fx taget højde for mørketal), men det er alligevel en spændende teori, som sender bolden over på modstandernes banehalvdel.

aug 172012
 

I går skrev jeg på Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er så gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

References   [ + ]

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag.
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned.
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
jun 042012
 

Sat på spidsen: Nogle velmenende aktivister hjælper nu de stakkels ansatte hos Café Sommersko, som åbenlyst ikke kan tage vare om sig selv. Er de ansatte heldige, kan de snart se frem til en tilværelse på dagpenge sammen med deres kollegaer fra Agnes Cupcakes

Bliver der tid til det, så tager jeg en øl på Café Sommersko en af de nærmeste dage. Præcis som jeg gjorde, da Nørrebro Bryghus var i fokus. I mine øjne bør (og kan) medarbejderne i langt de fleste tilfælde selv lave fornuftige aftaler med deres arbejdsgivere. Er man ung, er en lidt lavere løn endda én af måderne at undgå arbejdsløsheden på. Til gavn for alle – ikke mindst den unge selv…

sep 012011
 

Vi siger nej til at arbejde mere, men vil gerne arbejde mere for velfærden.

I følge Børsen ønsker kun knap syv procent en senere fyraften. Hele 81 procent vil derimod beholde deres nuværende arbejdsuge, mens 12 procent vil arbejde mindre.

Samtidig siger LO, at næsten to ud af tre danskere vil lægge en time ekstra på jobbet om ugen, hvis det fører til, at der ikke bliver sparet på velfærden i samfundet.

Umiddelbart lyder det som om, at de to undersøgelser giver to vidt forskellige resultater. Men faktisk er de ikke modstridende! Børsen spørger til hvad folk ønsker i dag med de nuværende regler. LO har spurgt til hvad folk vil gøre, hvis de får mere velfærd.

En 3. analyse der havde været super spændende, havde været svar på spørgsmål: Vil du arbejde mere, givet and andre arbejder mere, så du får mere velfærd, uanset hvad du gør? Resultatet af det spørgsmål var nok kommet tæt på Børsens analyse.

Hvis/når S+SF får magten bliver det interessante, hvor gode fagforeningerne er til at koordinere deres forhandlinger. Hvis alle samtidig bliver enige om at arbejde lidt mere, kan det måske gennemføres. Man kommer jo kun til at arbejde mere, hvis alle andre også stemmer ja til at arbejde mere. Så måske kan den store koordinering lykkes?

Vi, der ikke er omfattet af en fagforening, kan så læne os tilbage og nyde velfærden, mens fagforeningsfolket arbejder mere. Jeg glæder mig! 🙂

aug 302011
 

Forleden skrev jeg om makroøkonomisk steady state og Brøndby IF. Men makroøkonomi kan også bruges mere seriøst til at fortælle lidt om, hvordan det bliver i fremtiden.

Et af de helt store temaer for valget 2011 er “vækst”. Hvordan skal vi få vækst? Hvor skal den komme fra? Er væksten gået helt i stå?

Svarene på ovenstående spørgsmål er ret enkle. “Ved at lade være med at dumme os.”, “Det ved vi ikke, men den kommer.” og “Ja, men den kommer tilbage (med mindre vi dummer os)”. Kort og godt: Uanset om Helle eller Lars bliver statsminister, så vil de begge med stor sandsynlighed før eller siden få succes med at skabe vækst.

Nedenstående figur viser BNP pr. indbygger i Danmark i perioden 1966-2010. Der har været bump på vejen, men på den lange bane har væksten været ca. 1,5% om året i gennemsnit over hele perioden. Muligvis er det Danmarks steady state – Danmarks langsigtsligevægt. Lige nu er vi (som figuren viser) under vores potentiale, men over en årrække vil vi med meget stor sandsynlighed komme tilbage på (og af og til over!) vores langsigtede potentiale.

blog.incentivepartners.dk skrev jeg engang om økonomers og politikeres effekt på væksten. Den kan man selvfølgelig påvirke. Men som politiken og embedsmandsapparatet (heldigvis) er i Danmark i dag, så sker der næppe de store katastrofer (som f.eks. Sovjet var), og vi kan med ro i sinde forvente relativ høj vækst i fremtiden. Sikkert snart….


Note: Vækstraterne angiver den gennemsnitlige vækst, hvis vi skal være tilbage på langsigtsligevægten i år 20xx.

PS: Selvfølgelig er det hele ikke så enkelt. Men alligevel: væksten kommer ikke fra de 179 folketingspolitikere, men fra de 5,5 mio. danskere og deres evner til at få idéer og bruge ny teknologi.

aug 232011
 

Man får nærmest lyst til at blive en slags Glistrupsk frihedskæmper, når man ser hvor stupide boligpolitiske forslag begge fløje i dansk politik kommer med for tiden.

Seneste skud på stammen er S+SF’s forslag “til at få gang i andelsboligmarkedet“.

Hvis man bruger tilpas mange offentlige kroner, kan man få gang i alle markeder.

Men jeg betaler altså ikke skat for at politikerne kan dele pengene ud til tilfældige mennesker, som ikke engang nødvendigvis er bare lidt fattige!