Frank Aaen vil udskifte de Økonomiske Vismænd, fordi de er for “ensidige i deres økonomiske grundholdninger“.

Problemet er, at de er ensidige, fordi de har ret. Det er arbejdsudbuddet, der på lang sigt afgør beskæftigelsen. Der kommer et hul i statskassen fremover, hvis ikke vi ændrer noget i samfundet. Lavere jordskatter forbedrer ikke landbrugets konkurrenceevne. Og der er spillover effekter fra forskning (som er relativt små indenfor energiforskning).

Selvfølgelig er der to sider af en sag, og Frank Aaen har ret i, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

Det er klimaforskning og meget mere heller ikke. Men når 99% af klimaforskerne mener, at mennesker påvirker klimaet, så skal de to sider ikke tælle lige meget. Der skal ikke være 50% klimaskeptikere i klimapanelet, og vi skal acceptere, at der er større chance for, at den ene procent tager fejl.

Derfor skal vi også lytte mere til Vismændene end til de få økonomer, der har en anden opfattelse. Og det bør Enhedslisten også. Også selvom sandheden er ilde hørt…

PS: Jeg synes faktisk forslaget om, at de i højere grad vælges af deres kollegaer er interessant…

Under mit ophold i USA blev jeg endnu engang imponeret over de oplevelser naturen derovre kan tilbyde. Store øde områder og kæmpe nationalparker, hvor man kan vandre i dagevis uden at møde andre mennesker.

Naturoplevelserne står i skarp kontrast til mulighederne i Danmark, hvor man i selv de mest ”øde” områder næppe undgår mennesker i mere end et par timer ad gangen.

På St. John (Jomfruøerne) så jeg ruiner fra 1940’erne. Landsbyer der var blevet forladt på grund af de manglende muligheder for befolkningen, og siden var blevet overgroet af regnskov og indtaget af dyr i alle størrelser.

Kunne det ikke være fedt, hvis vi tillod noget af det samme i Danmark?! I stedet for at holde små landsbyer kunstigt i live med bloktilskud, lukkelove osv., kunne vi lade dem uddø og se til, mens naturen gjorde sit indtog og viste os, hvor magtfuld den er (Freud sagde, at ”The purpose of civilization is to protect us from nature”).

Kunne det ikke være fedt at komme tilbage til en forladt jysk landsby 50 år senere, og se hvordan haverne var groet til, dagligstuerne var indtaget af ræve og tagene gennemgroet af træer?! Gå langs hovedgaden i buskads til knæene og se gamle skilte og tænke ”Her lå der engang en frisør. Hvor er det mærkeligt og interessant at tænke på, at her engang var et pulserende byliv, med mennesker på hvert gadehjørne…”

Det var præcis de tanker, jeg gjorde mig, da jeg vandrede rundt på St. John! Dér var man ikke så bange for forandringer…

Før vi snakker “hvordan”, bør vi spørge “hvorfor?”…

En af de argumenter, der bruges mod en afskaffelse af efterlønnen, er, at der ikke vil være jobs til de mange ekstra personer i arbejdsstyrken.

Langt hovedparten af (læs: stort set alle) eksperter og økonomer mener, at dette er en unødvendig bekymring. Efterlønnerne vil blive opslugt af arbejdsmarkedet, nøjagtigt ligesom kvinderne i 60′erne og personerne på overgangsydelse i midt 90′erne.

Men hvis nu arbejdspladserne ikke kommer, så skal man huske på en helt central ting: S+SF’s Fair løsning har nøjagtig samme effekt på arbejdsstyrken som en afskaffelse af efterlønnen.[1] Hvis alle arbejder 1 time mere om ugen, skal der jo kun bruges 37 medarbejdere (37 medarbejder x 38 timer = 1406 medarbejdertimer), hvor der før var behov for 38 medarbejdere (38 medarbejdere x 37 timer = 1406 medarbejdertimer). Vil der så være job til nr. 38? Igen er svaret fra eksperter og økonomer: Ja, det vil der…

Så uanset hvad man tror på, og uanset hvilken fløj man hælder til i dansk politik, så bør frygten for en markant stigning i arbejdsløsheden ikke være et argument mod at afskaffe efterlønnen…


  1. Faktisk er der en lille forskel. 1 times ekstra arbejde om ugen vil øge arbejdsudbuddet med ca. 2½%, mens en fjernelse af efterlønne vil øge arbejdsudbiddet med ca. 5%. [Tilbage]

Er det ikke meningen, at fagforeningen skal kæmpe for deres medlemmers løn og arbejdsvilkår? Burde 3F ikke selv tage ansvaret i stedet for at appellere til “det offentlige”?

»En akademikerarbejdsplads har ofte både sund kantine, frugtordning og fitness, men hvor er bygningsarbejderne og asfaltarbejderne henne i den sammenhæng? De er koblet af sporet, fordi deres arbejdspladser ikke har fokus på den slags. Her burde det offentlige i højere grad gå foran og støtte«, siger Peter Hamborg Faarbæk, projektleder hos 3F.

Det offentliges midler skal gå til offentlige goder og til at hjælpe de svage. En fagforening er på ingen måde svag.

3F bør selv skaffe deres medlemmer kantine, frugt og fitness!

Specielt deres læserbreve. Hvilken eminent brug af ironi :-)

Bragt i Børsen d. 13-01-2011.

Mange tror, at hvis man fjerner efterlønnen, så stiger arbejdsløsheden. Så er der jo ikke jobs nok til alle!

Men det gælder kun, hvis man afskaffer efterlønnen fra dag til dag eller – fejlagtigt – tror, at antallet af jobs er konstant og uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse. Men over de 15 år, Løkke lægger op til, vil der også være jobs til dem, der ikke kan gå på efterløn.

Ham her forklarer det meget bedre end mig: http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/06/retirement

Specielt er jeg vild med citatet “leave the labor force in order to provide jobs for your sons and daughters” – helt, helt forfejlet politik! Specielt på længere sigt…

Men også “Indeed, an influx of women into the labour force didn’t reduce male employment or wages.”

Faktisk. Læs det hele.

Link: Nu får København (desværre) billige boliger.

Til gengæld for en lavere husleje end traditionelt alment nybyggeri skal lejerne selv sørge for snerydning, rense tagrender og stå for andre praktiske opgaver.

Det får de aldrig gjort! Det kan med nød og næppe lade sig gøre i en familie, fordi altruistiske Mor til sidste tvinger Far til at gøre det. Men i en forening med mange mennesker der ikke kender hinanden… Næppe. Har du boet på kollegium Frank Jensen?

Byens kernetropper på arbejdsmarkedet…

Hvem er det? Frank Jensen mener sikkert sygeplejersker og politibetjente, men hvad med kassedamen, gadefejeren, sekretæren, konsulenten og Frank Jensen selv? Hvem definerer, hvem der er byens “kernetropper”? Og hvorfor kun på arbejdsmarkedet? Hvad med pensionisterne? Eller handicappede? Eller studerende?

Selv om vi nu bygger 1.000 nye familieboliger, så er det ikke engang 10 procent af de nye københavnere, der vil få en almen bolig.

Det betyder jo ikke, at de sidste 90% kommer til at stå uden tag over hovedet. Og byggede kommunen slet ingen nye familieboliger, ville de sidste 10% sikkert også få løst problemet. I Sovjetunionen havde man faktisk samme problem med brød. Det var der heller ikke nok af, da staten ville stå for uddelingen af det.

I stedet for at bo på Sydsjælland og pendle ind kan politibetjenten eller sosu–medarbejderen på plejehjemmet få en bolig i København, der både er rummelig, nem at vedligeholde og til at betale.

Så vi forærer en billig bolig til politibetjenten, der flytter til København. Men betjenten der gerne vil bo i Næstved, han får ikke noget. Er det ikke urimeligt? Hvorfor ikke give dem begge en lønforhøjelse, og så kunne de selv bestemme, hvor de ville bo…

VK–regeringen satte et kæp i hjulet på Ritt Bjerregaards boligprojekt ved at sige nej til ønsket om at sælge byggegrunde til under markedsprisen…

Det håber jeg også næste regering vil gøre. For kommunen kunne jo alternativt sælge grundene til markedspris, og bruge de ekstra penge på noget, som kommer alle til gode. Skoler, plejehjem, politi, sygehuse osv…

Faktisk præcis de steder, hvor Frank Jensens kernetropper arbejder (??)

© 2010 Jonas Herby.dk "The purpose of civilization is to protect us from nature" Emmerson Suffusion theme by Sayontan Sinha