aug 172012
 

I går skrev jeg på Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er så gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

References   [ + ]

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag.
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned.
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
jun 042012
 

Sat på spidsen: Nogle velmenende aktivister hjælper nu de stakkels ansatte hos Café Sommersko, som åbenlyst ikke kan tage vare om sig selv. Er de ansatte heldige, kan de snart se frem til en tilværelse på dagpenge sammen med deres kollegaer fra Agnes Cupcakes

Bliver der tid til det, så tager jeg en øl på Café Sommersko en af de nærmeste dage. Præcis som jeg gjorde, da Nørrebro Bryghus var i fokus. I mine øjne bør (og kan) medarbejderne i langt de fleste tilfælde selv lave fornuftige aftaler med deres arbejdsgivere. Er man ung, er en lidt lavere løn endda én af måderne at undgå arbejdsløsheden på. Til gavn for alle – ikke mindst den unge selv…

sep 012011
 

Vi siger nej til at arbejde mere, men vil gerne arbejde mere for velfærden.

I følge Børsen ønsker kun knap syv procent en senere fyraften. Hele 81 procent vil derimod beholde deres nuværende arbejdsuge, mens 12 procent vil arbejde mindre.

Samtidig siger LO, at næsten to ud af tre danskere vil lægge en time ekstra på jobbet om ugen, hvis det fører til, at der ikke bliver sparet på velfærden i samfundet.

Umiddelbart lyder det som om, at de to undersøgelser giver to vidt forskellige resultater. Men faktisk er de ikke modstridende! Børsen spørger til hvad folk ønsker i dag med de nuværende regler. LO har spurgt til hvad folk vil gøre, hvis de får mere velfærd.

En 3. analyse der havde været super spændende, havde været svar på spørgsmål: Vil du arbejde mere, givet and andre arbejder mere, så du får mere velfærd, uanset hvad du gør? Resultatet af det spørgsmål var nok kommet tæt på Børsens analyse.

Hvis/når S+SF får magten bliver det interessante, hvor gode fagforeningerne er til at koordinere deres forhandlinger. Hvis alle samtidig bliver enige om at arbejde lidt mere, kan det måske gennemføres. Man kommer jo kun til at arbejde mere, hvis alle andre også stemmer ja til at arbejde mere. Så måske kan den store koordinering lykkes?

Vi, der ikke er omfattet af en fagforening, kan så læne os tilbage og nyde velfærden, mens fagforeningsfolket arbejder mere. Jeg glæder mig! 🙂

aug 302011
 

Forleden skrev jeg om makroøkonomisk steady state og Brøndby IF. Men makroøkonomi kan også bruges mere seriøst til at fortælle lidt om, hvordan det bliver i fremtiden.

Et af de helt store temaer for valget 2011 er “vækst”. Hvordan skal vi få vækst? Hvor skal den komme fra? Er væksten gået helt i stå?

Svarene på ovenstående spørgsmål er ret enkle. “Ved at lade være med at dumme os.”, “Det ved vi ikke, men den kommer.” og “Ja, men den kommer tilbage (med mindre vi dummer os)”. Kort og godt: Uanset om Helle eller Lars bliver statsminister, så vil de begge med stor sandsynlighed før eller siden få succes med at skabe vækst.

Nedenstående figur viser BNP pr. indbygger i Danmark i perioden 1966-2010. Der har været bump på vejen, men på den lange bane har væksten været ca. 1,5% om året i gennemsnit over hele perioden. Muligvis er det Danmarks steady state – Danmarks langsigtsligevægt. Lige nu er vi (som figuren viser) under vores potentiale, men over en årrække vil vi med meget stor sandsynlighed komme tilbage på (og af og til over!) vores langsigtede potentiale.

blog.incentivepartners.dk skrev jeg engang om økonomers og politikeres effekt på væksten. Den kan man selvfølgelig påvirke. Men som politiken og embedsmandsapparatet (heldigvis) er i Danmark i dag, så sker der næppe de store katastrofer (som f.eks. Sovjet var), og vi kan med ro i sinde forvente relativ høj vækst i fremtiden. Sikkert snart….


Note: Vækstraterne angiver den gennemsnitlige vækst, hvis vi skal være tilbage på langsigtsligevægten i år 20xx.

PS: Selvfølgelig er det hele ikke så enkelt. Men alligevel: væksten kommer ikke fra de 179 folketingspolitikere, men fra de 5,5 mio. danskere og deres evner til at få idéer og bruge ny teknologi.

aug 232011
 

Man får nærmest lyst til at blive en slags Glistrupsk frihedskæmper, når man ser hvor stupide boligpolitiske forslag begge fløje i dansk politik kommer med for tiden.

Seneste skud på stammen er S+SF’s forslag “til at få gang i andelsboligmarkedet“.

Hvis man bruger tilpas mange offentlige kroner, kan man få gang i alle markeder.

Men jeg betaler altså ikke skat for at politikerne kan dele pengene ud til tilfældige mennesker, som ikke engang nødvendigvis er bare lidt fattige!

jun 222011
 

Lige nu er der et program i radioen om privatisering af børnehaver. En af de ting, man frygter, er at privatisering vil føre til et A- og et B-hold, hvor A-holdet kan købe sig til bedre forhold for deres børn, end det B-holdet kan få. Diskussionen er velkendt fra plejehjem m.m., og jeg undrer mig altid rigtig meget over den.

Det er jo ikke muligheden for at tilkøbe flere eller færre services, der skaber A- og B-holdet. A- og B-holdene er der jo allerede. Hvis ikke A-børnene via øget betaling får bedre en børnehave, så får de flere ferier, mere nyt tøj eller noget helt tredje.

Måske kan der være noget om, at det er meget sundt for A-børn at omgås B-børn, så de kan lære, at der skal være plads til alle. Men det gælder da slet ikke for folk på plejehjem.

Det er da en underlig måde at forsøge at føre fordelingspolitik på! Hvorfor kæmpe for at begrænse folks muligheder for at bruge deres penge optimalt, frem for at kæmpe for at fordele pengene mere lige? Det virker da lidt mere smart…

jun 082011
 

DR bringer i dag en historie om, at netbutikker af små omveje undgår den høje danske moms – f.eks. ved at henvise til en vognmand, der kan bringe varen fra butik til kunde, i stedet for at butikken selv sender varen. Eller ved at CD’er og film sendes enkeltvis, så man kommer under bagatelgrænsen for, hvornår der skal betales moms.

Udover at være en smuk fortælling om, hvordan markedet er ustyrligt og ekstremt svært at regulerer, er det også en historie, der illustrerer, hvorfor skatter på fast ejendom er så fremragende et skattegrundlag.

  • Fast ejendom kan nemlig ikke flyttes (i hvert fald ikke selve grunden), og nogen skal eje jorden. Så man slipper for at oprette alle mulige regler og kontrolsystemer for, hvornår der skal betales dansk moms.
  • Ejendomsskatter progressive (rige mennesker bor i de dyreste huse og skal derfor betale mest i skat), hvilket der er ret stor folkelig opbakning til i Danmark.
  • En beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger vil reducere de fordelingsmæssige tilfældigheder, der opstår som følge af de svingende boligpriser. (DøRS)

Med så mange argumenter for, skulle man tro, at der kunne findes en aftale, som alle partier i Danmark går ind for. Men det kan man åbenbart ikke? Jeg er målløs!

  • At S+SF ikke går ind for højere boligskat (som er en progressiv skat), men er varme fortalere for højere afgifter på f.eks. tobak (som er en regressiv skat), er mig en gåde…
  • At V, K og LA ikke går ind for boligskatter frem for skat på arbejde, er mig en gåde…

Faktisk er det kun ø, R og DF, der virker konsistente på dette punkt.

  • DF er imod boligskatter, men deres politik er også næsten altid mærkværdig. Så ergo er de konsistente i det…
  • ø går ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver indtægter til en større offentlig sektor…
  • R går ind for højere boligskatter, da beskatningen er progressiv og giver mulighed for at sænke mere skadelige skatter (på f.eks. arbejde)…

Jeg er – ikke overraskende – enig med R, men sympatiserer lidt med ø, som i det mindste står ved deres politiske målsætninger…

Læs mere hos DøRS her. Blandt andet om, hvordan man simpelt kan beskatte boliger, uden at folk skal “spise mursten” – dvs. uden at man oplever en løbende højere skat på sit hus.