Målet er god samfundsøkonomi i den sociale sektor

 En økonoms synspunkt, Mit synspunkt  No Responses »
feb 142018
 

CASA udarbejdede i 2010 en kasseberegning for det offentlige af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Beregningerne illustrerede, at det “samfundsøkonomisk” kan betale sig med tidlige sociale indsatser med henblik på at undgå, at udsatte børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et ’dårligt liv’ i voksentilværelsen. CASA kaldte det selv en samfundsøkonomisk analyse, men i mine øjne omfatter en samfundsøkonomisk analyse ikke kun de offentlige kasser, men – som navnet siger – hele samfundet. 1)Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.

Det er dog på ingen måde en kritik af CASAs arbejde! Faktisk er jeg sikker på, at deres konklusioner havde været meget tydligere, hvis de havde medregnet personens egne gevinster ved at opnå et ‘godt liv’ frem for et ‘dårligt liv’. Både i form af en højere løn, men så sandelig også i form af en forbedret livskvalitet. Eller hvis de havde medregnet de pårørendes bekymringer for personen, der lever et ‘dårligt liv’. Eller hvis andre effekter, som f.eks. ændringer i begået kriminalitet ved overgangen fra et ‘dårligt liv’ til et ‘godt liv’, blev medregnet. Mange kommuner vil sikkert finde kasseberegningen mere interessant i en tid med nedskæringer og besparelser. Men vil vi gøre samfundet bedst muligt, er det ikke nok kun at se på det offentliges kasser. I mine øjne tog CASA derfor et af de første, vigtige skridt mod en forbedret prioritering af det offentliges midler indenfor det sociale område. Men dog kun det første…

En af mine sidste opgaver hos Incentive var at hjælpe Socialstyrelsen med at opstille principperne for samfundsøkonomiske analyser på socialområdet. Det er en langsigtet opgave, der stadig arbejdes på (af ovennævnte grunde). Indtil videre har mine tidligere kollegaer for Socialstyrelsen lavet en model, SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan hjælpe kommunerne med at beregne de økonomiske konsekvenser af deres sociale indsatser baseret på empiriske resultater. Altså lidt a’la det samme som CASA, men i en generisk form. I kan læse mere om SØM på Incentives hjemmeside.

I fremtiden håber jeg, at vi bliver bedre til at prioritere ressourcerne, når vi hjælper de svageste. Og at vi bruger pengene på ting, der virker. For selvom det lyder godt, kan det godt være skidt, som jeg bl.a. beskrev i min kommentar i Børsen sidste år:

I et randomiseret forsøg i USA fik halvdelen af testpersonerne en mentorordning, mens de øvrige var kontrolgruppe. Da man senere målte effekten, viste resultaterne, at mentorordningen havde en signifikant, negativ effekt på hver eneste af de parametre, man målte på. De personer, der blev tildelt en mentor, blev simpelthen mere kriminelle, mere syge osv.

PS: Hvis I vil følge lidt med i, hvor skidt det går med at hjælpe de svageste i samfundet, så vil jeg anbefale jer, at følge Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen på Facebook. Hun har fingeren på pulsen, og ser de mange tilfælde, hvor det offentlige fejler.

References   [ + ]

1. ↑ Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.

Milton Friedman var en klog mand

 Enig!, Liberale synspunkter, Mit synspunkt  No Responses »
aug 312017
 

For noget tid siden så jeg Milton Friedman i en Youtube-video, hvor han sagde nedenstående. Desværre var jeg så dum, at jeg ikke fik noteret linket samtidig. Og jeg kan ikke finde citatet nogle steder online. Så indtil videre må I stole på mig (ellers er det mit citat, hvilket ville være endnu bedre! :-))

“I view government as a way in which we jointly do certain things together that would be difficult or impossible to do separately. An instrument through which we achieve our values. It is not something that is going to impose its values on us.”, Milton Friedman

Jeg elsker det citat, fordi det meget præcist beskriver den gode stats rolle…

 Posted by at 8:32

Med bureaukrati skal bureaukrati bygges

 Liberale synspunkter, Mit synspunkt  No Responses »
maj 162017
 

Forleden hørte jeg Cordua & Steno på Radio 24syv, hvor de havde en interessant debat om feriepenge med Dennis Kristensen (formand for FOA) og Rasmus Jarlov (MF’er for Det Konservative Folkeparti).

Der er mange argumenter for at afskaffe statens indblanding i folks økonomi – herunder feriepengene. Men det mest interessante ved diskussionen var Dennis Kristensens argument for at bevare bureaukratiet. Argumentet lød ganske enkelt: Vi er nødt til at beholde bureaukratiet, fordi en anden bureaukratisk regel gør, at mine medlemmer ellers kan miste en ydelse. 1)SIC!

SÃ¥ i stedet for at sige “Det er en god idé, men lad os lige fÃ¥ fikset noget andet bureaukrati ogsÃ¥”, sÃ¥ kæmper FOA-formanden for bureaukratiets bevarelse (det er selvfølgelig ogsÃ¥ typisk hans medlemmer, der flytter papirerne :-)).
Fra Max Pixel

Argumentet er lidt i samme stil som argumentet for, at man engang indførte et krav om niveaufri adgang til alle nye boliger. Kommunerne står nemlig for udgifterne, når boliger skal tilpasses, så borgere, der bliver bevægelseshæmmede, kan blive i eget hjem. Og derfor kunne kommunerne spare penge, hvis boligerne var niveaufri i forvejen.

Et mere naturligt valg havde selvfølgelig været at kigge pÃ¥ rimeligheden i, at de andre borgere i kommunen skal bære alle udgifterne, eller om man med rimelighed kan forvente, at borgerne selv tager sig af (eller forsikrer sig imod) udgifter udover “normalen”. Heldigvis overvejer man nu at afskaffe det krav.

Konklusion
Det ville være en befrielse, hvis politikerne – nÃ¥r der er problemer – som hovedregel fokuserede pÃ¥ at fjerne andre regler frem for at indføre nye regler og bureaukrati. Og hvis de engang imellem stod fast pÃ¥, at folk af og til mÃ¥ klare sig selv eller lave deres egen ordninger, hvis de har problemer…

Men som Amalie Lyhne skriver her, sÃ¥ er det desværre sjældent det fokus, politikerne har…

References   [ + ]

1. ↑ SIC!

Astrid Krag forsøger at forplumre debatten

 4 timer senere...., Mit synspunkt  No Responses »
mar 272017
 

I Børsen d. 16. marts skrev Astrid Krag et modsvar til Børsens leder d. 10. marts, som — baseret på Radio24syvs afsløringer d. 8. marts og min kronik d. 7. marts — hævder, at Astrid Krag er blevet klædt af til skindet i debatten om Plejehjemmet Lotte.

Astrid Krag skriver i sit indlæg, at ”Thyra Franks plejehjem har i årevis været brugt af højrefløjen som bevis for, at man sagtens kan skære ned i den offentlige sektor, uden det kan mærkes. For på Lotte fik de så meget mere for mindre. Det billede krakelerede, da det kom frem, at Lotte havde haft markant flere penge end andre plejehjem i kommunen.”

Astrid Krag fortsætter herefter med et angreb på Radio24syvs data og hævder, at ”Radio24syvs historie bygger altså på en falsk præmis”.

Hvis man har sat sig ind i historien bag Thyra Frank og Plejehjemmet Lotte, kan man næsten ikke se Astrid Krags debatindlæg som andet end et forsøg på at forplumre debatten og skabe tvivl om, hvorvidt den ene eller anden part har ret. Den slags tricks ser man jo ofte, når der er tal på bordet. Og ikke kun fra venstrefløjen vel at mærke.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Astrid Krag eller Radio24syv har ret. Men jeg kan ikke undlade at bemærke, at Astrid Krag ikke forholder sig til de 12 år FØR 2000, hvor sammenligningen af Lotte og andre plejehjem — som jeg skrev i min kronik — er væsentligt mere enkel.

Fra 1988 til 2000 havde Plejehjemmet Lotte med Thyra Frank i spidsen nemlig PRÆCIS samme økonomiske vilkÃ¥r som andre plejehjem i kommunen. De havde nemlig ”samme overenskomst med kommunen som andre plejehjem i kommunen og dermed ogsÃ¥ samme økonomiske grundlag.”, som direktøren for OK Fonden har sagt.

I samme periode havde Plejehjemmet Lotte glade medarbejdere, glade beboere og succes over hele linjen.

Hvordan det skulle kunne krakelere andre end Astrid Krags billede af, at en bedre offentlig sektor primært kommer ved at tilføre flere penge, har jeg meget, meget svært ved at forstå.

Men når verden ikke passer ind i ens politiske billede, er det nok desværre bare den bedste strategi for den enkelte at forsøge at forplumre debatten.

Det fører bare ikke nødvendigvis til et bedre samfund.

Jeg kan sagtens se det interessante i borgerløn

 Mit synspunkt  No Responses »
jan 312017
 

2.000 arbejdsløse finner er blevet udvalgt til et forsøg med borgerløn, og nu venter verden i spænding på at se resultaterne fra det finske eksperiment.

Lad os starte med det mest interessante
Viljen til at lave eksperimenter! Det virker til, at Finland har fokus pÃ¥, at man skal lære noget af eksperimentet “Flere andre lande har lokale eksperimenter med borgerløn, men for de finske politikere var det afgørende, at det blev gennemført pÃ¥ national basis. PÃ¥ den mÃ¥de kan de sikre sig, at lokale forandringer – en virksomhed, der Ã¥bner eller en, der lukker – ikke ”forurener” det endelige resultat.”. Det er selvfølgelig lidt et problem, at man kun har valgt arbejdsløse til eksperimentet, for sÃ¥ fÃ¥r man ikke viden om, hvordan det pÃ¥virker folk i arbejde. Vil de lavtlønnede sige jobbene op i hobetal, hvis de er sikret en borgerløn uden betingelser? Men trods alt stor ros herfra for at turde eksperimentere lidt med folks liv ogsÃ¥ i den økonomiske videnskab. Mere af det tak!

Er borgerløn en god idé?
Borgerløn kan være en god løsning pÃ¥ de omfattende problemer pÃ¥ arbejdsmarkedet. Systemet er sÃ¥ komplekst ogsÃ¥ klienteliserende, at det for mange mennesker pÃ¥ overførselsindkomst er blevet et reelt job at navigere i “systemet”. SÃ¥ jeg kan som liberal sagtens se det interessante i borgerløn. Først og fremmest kan man slippe af med en hær af kontrollanter og regler i det offentlige, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke skal monitoreres hele tiden. Det sparer selvfølgelig lidt penge, men først og fremmest fører det ansvaret og værdigheden tilbage til de arbejdsløse. For det andet kan borgerløn give nogle store gevinster, nÃ¥r den sammensatte marginalskat for de arbejdsløse bliver reduceret betragteligt (fordi de ikke længere bliver trukket i ydelser, nÃ¥r de begynder at arbejde).

Otto Brøns-Petersen fra CEPOS har regnet lidt på det på det på Punditokraterne. I følge ham kan man uddele ca. 640 euro* til alle danskere i den arbejdsdygtige alder, uden at omkostningerne til overførselsindkomsterne stiger. Det betyder selvfølgelig et markant fald i indkomsten for folk på overførsler (de får i gennemsnit 1.700 euro i dag), men til gengæld slipper de for at rende til alverdens kontroller, og de kan tjene penge ved siden af, uden at blive trukket i overførslerne. Så pludselig vil et job til 50 kr./t se interessant ud.

SÃ¥ alt i alt er jeg positiv. Men jeg forudser ogsÃ¥ massive politiske problemer, hvis Christiansborg skal blive enige om at reducere den gennemsnitlige ydelse fra 1.700 euro til 640 euro. Og hvad stiller man op med handicappede, førtidspensionister osv.? Skal de ogsÃ¥ kun have borgerløn, eller skal samfundet fortsat forsikre alle mod den slags “uheld”?

* Faktisk kan beløbet (som Otto skriver) blive højere endnu pga. dynamiske effekter (=flere i arbejde). Når ydelsen reduceres til ca. 1/3, og man reducerer den sammensatte skat, kan der være betydelige effekter i bunden af indkomsterne.

Bliver fattige kriminelle af ulighed?

 Freakonomics, Mit synspunkt  No Responses »
jul 072016
 

I går havde jeg en diskussion med nogle venner om, hvorvidt ulighed fører til mere kriminalitet. Jeg har altid været rimelig skeptisk over for den påstand, da jeg ikke rigtig kan se, hvorfor man skulle blive et skidt menneske, bare fordi man har en lav indkomst.

I dag kom jeg sÃ¥ til at tænke pÃ¥ denne figur. Den viser, at antallet af voldssager er steget markant siden velfærdstatens indførelse (i 1960 betalte vi ca. halvt sÃ¥ meget i skat som i dag. Skattetrykket var godt 25% – i dag er det ca. 50%.)

vold

Udviklingen i tyverier (som nok er mere relevant i forhold til ulighed) er den samme.

tyverier

Figurerne er fra kapitlet “Kriminalitet: Farlig er den, som intet har at miste” i bogen Taberfabrikken af Ole Birk Olesen, som I kan finde her.

Pointen i kapitlet er, så vidt jeg husker (jeg læste den for mange år siden), at når staten garanterer dig en ganske fin overførselsindkomst, så har du mindre grund til at opføre dig ordentligt, fordi du ikke er afhængig af dine nærmeste.

PS: Der kan være mange forklaringer på, at figurerne ser ud som de gør (er der fx taget højde for mørketal), men det er alligevel en spændende teori, som sender bolden over på modstandernes banehalvdel.

Lejeloven medfører konflikter på lejemarkedet

 En økonoms synspunkt, Mit synspunkt  1 Response »
aug 172012
 

I gÃ¥r skrev jeg pÃ¥ Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er sÃ¥ gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven pÃ¥ diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer hÃ¥befulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./mÃ¥ned for en lejlighed, som loven siger man kun mÃ¥ tage 4.000 kr./mÃ¥ned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – sÃ¥ er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode rÃ¥d, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det rÃ¥d totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 pÃ¥ Østerbro) koster 4.725 kr./mÃ¥ned inkl. vand og varme. Hvis man stÃ¥r uden bolig og med et begrænset budget, sÃ¥ er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed pÃ¥ Rovsingsgade 9.400 kr./mÃ¥ned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at fÃ¥ en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje pÃ¥ en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort pÃ¥ hÃ¥nden. Forestil dig at du er ude og se pÃ¥ en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde fÃ¥ rÃ¥dgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. PÃ¥ den anden side ved du ogsÃ¥, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, gÃ¥r det jo godt – mÃ¥ske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer pÃ¥ en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstÃ¥r jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min pÃ¥stand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som ogsÃ¥ anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, sÃ¥ ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstÃ¥ som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at fÃ¥ en ekstra nøgle til gÃ¥rden, sÃ¥ Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 mÃ¥neder senere – været umuligt. Havde jeg boet pÃ¥ Rovsingsgade for 9.400 kr./mÃ¥ned, sÃ¥ vil jeg vædde pÃ¥, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

SÃ¥ jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede pÃ¥ markedet endnu…

References   [ + ]

1. ↑ Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. ↑ Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./mÃ¥ned for en lejlighed, som loven siger man kun mÃ¥ tage 4.000 kr./mÃ¥ned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – sÃ¥ er det en anden sag.
3. ↑ Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed pÃ¥ Rovsingsgade 9.400 kr./mÃ¥ned.
4. ↑ Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer pÃ¥ en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstÃ¥r jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. ↑ Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at fÃ¥ en ekstra nøgle til gÃ¥rden, sÃ¥ Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 mÃ¥neder senere – været umuligt. Havde jeg boet pÃ¥ Rovsingsgade for 9.400 kr./mÃ¥ned, sÃ¥ vil jeg vædde pÃ¥, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
 Older Entries