Jonas Herby.dk

Dødeligheden er sandsynligvis ret lav for COVID-19. Læs her.

Source

Hvor meget genåbningen af samfundet betyder for smittespredningen og behovet for intensivpladser er uvist. Statens Serum Instituts (SSI) modelkørsler viser, at vi — hvis alt var gået galt med genåbningen siden 11. marts — kunne have haft næsten 200 indlagte på intensiv ved udgangen af april.

Men hov, tænker du nok. 11. marts er jo datoen for nedlukningen – ikke genåbningen. Så hvorfor tager SSI udgangspunkt i 11. marts og ikke en senere dato? Og dét er et rigtig godt spørgsmål. For ved at tage udgangspunkt i 11. marts i stedet for en nyere dato, fremstår usikkerheden i fremskrivningerne større, end den egentlig er. Og dermed træffer politikerne mindre oplyste valg, end de kunne. Fx viste SSI’s seneste rapport med scenarier for genåbningen fra d. 16. april, at der d. 16. april ville være mellem 70 og 170 intensivpatienter i et scenarie med halv fysisk afstand, selvom man den dag vidste, at der var 92 indlagte på intensiv.

Når der er (falsk) usikkerhed om udgangspunktet, så spreder denne usikkerhed sig selvfølgelig til fremskrivningerne, og dermed fremstår fremtiden mere usikker, end den reelt er. Der kan være modeltekniske grunde til, at det er praktisk for SSI at regne med udgangspunkt i 11. marts. Men givet betydningen af deres fremskrivninger for politikernes beslutninger, bør man i de endelige afrapporteringer fjerne usikkerheden om fortiden. Der var ikke mellem 70 og 170 indlagte på intensiv d. 16. april. Der var 92.

Få det nu fikset! Så politikerne kan træffe beslutninger på så sikkert et grundlag som muligt.

SSI's rapport her: https://files.ssi.dk/Ekspertrapport%20Matematisk%20modeller…

Source

Lad os tænke lidt over det her.

Som Lars Christensen har beskrevet på sin blog (https://marketmonetarist.com/…/one-factor-explains-most-of…/), så kan andelen af mænd ældre end 80 år forklare en meget stor del af forskellen i antal døde mellem lande. Lægger man andre ikke-politik-faktorer ind (befolkningstæthed, hvornår befolkningen blev opmærksom på pandemien, fedme, gns. størrelse af 65+-åriges husholdninger, lokale foranstaltninger på plejehjem osv), vil man sandsynligvis kunne forklare en endnu større del af forskellen.

Lad os antage, at disse baggrundsfaktorer kan forklare 80% af forskellen i dødsfald. Det efterlader maksimalt 20% til politikerne…

Én af forklaringerne kan være, at der er utilsigtede konsekvenser af enhver politik. Eksempel: Når du lukker skolerne, vil flere bedsteforældre end med at passe børnebørn, hvilket — alt andet lige — er tosset ift. COVID-19.

LIge nu sprøjtes forskning ud om COVID-19, og man skal nok tage de enkelte studier med et gran salt. Men jeg vil overhovedet ikke blive overrasket (eller måske snarere: jeg forventer), hvis politikfejlene er større end markedsfejlene i denne tid, og at de politiske indgreb samlet set gør samfundene dårligere.

Fra studiet:

"This phenomenological study assesses the impacts of full lockdown strategies applied in Italy, France, Spain and United Kingdom, on the slowdown of the 2020 COVID-19 outbreak."

"Our results show a general decay trend in the growth rates and reproduction numbers two to three weeks before the full lockdown policies would be expected to have visible effects. Comparison of pre and post lockdown observations reveals a counter-intuitive slowdown in the decay of the epidemic after lockdown. Estimates of daily and total deaths numbers using pre-lockdown trends suggest that no lives were saved by this strategy, in comparison with pre-lockdown, less restrictive, social distancing policies."

Se https://doi.org/10.1101/2020.04.24.20078717

Full lockdown policies in Western Europe countries have no evident impacts on the COVID-19 epidemic.

This phenomenological study assesses the impacts of full lockdown strategies applied in Italy, France, Spain and United Kingdom, on the slowdown of the 2020 COVID-19 outbreak. Comparing the trajectory of the epidemic before and after the lockdown, we find no evidence of any discontinuity in the grow…


Source