apr 072020
 

Vi slipper ikke undgå at prioritere. Gør vi det ikke med åbne øjne, så bliver prioriteringen fortaget alligevel – blot med lukkede øjne og dermed mere tilfældigt og mindre effektivt.

Det er mit primære budskab i min kommentar i Børsen i dag, som du kan læse i sin fulde længde her:

"Når vi har et offentligt sundhedsvæsen, er det vigtigt, at der anvendes samme værdi af et reddet leveår på tværs af forskellige indsatsområder. Ellers får vi hverken mest mulig sundhed for pengene eller ligebehandling af borgerne. Denne værdisætning af leveår er ikke noget, vi som samfund kan lukke øjnene for. Lukker vi øjnene for værdisætningen, vil leveår i stedet blive værdisat indirekte i prioriteringen mellem forskellige projekter.

Uheldige mennesker vil dø, som kunne være blevet reddet af en behandling, der koster mindre, end hvad man bruger andre steder. Nettoresultatet ville blive, at vi redder færre mennesker, end vi kunne have gjort for de samme ressourcer, hvis vi prioriterede med åbne øjne. Manges første indvending mod dette er, at vi så blot burde bruge flere penge på at redde liv, men dette afspejler næppe folks reelle ønsker. Inden corona valgte vi med åbne øjne at bruge penge på kultur, klima, osv., selvom de samme penge kunne have købt bedre behandlinger. Spørgsmålet er derfor, om ressourcerne bruges fornuftigt under den nuværende krise. Sundhedsstyrelsen forventer, at corona vil medføre en overdødelighed på 1680-5600 patienter under epidemiens første bølge frem mod sommer. Hvis nedlukningen reddede alle, ville den samfundsøkonomiske gevinst af de sparede dødsfald være i størrelsesordenen 19 til 63 mia. kr. Realistisk set er effekten af nedlukningen markant mindre.

Sundhedsstyrelsens prognoser viser, at behandlingsbehovet kun havde oversteget respiratorkapaciteten med et par hundrede patienter uden nedlukningen. Samtidig ser mindst halvdelen af respiratorpatienterne desværre ud til at dø på trods af behandlingen. Derfor skal de samfundsøkonomiske gevinster snarere opgøres i encifrede milliardbeløb.

Hertil kommer selvfølgelig mulige gevinster ved at udskyde smitten, så f.eks. nye behandlingsmetoder kan tages i brug, mens gevinsten i form af færre smittede kan være helt fraværende, hvis regeringens strategi – som mere og mere tyder på – er at opnå flokimmunitet, hvor ca. 60 pct. af danskerne før eller siden skal inficeres. Nedlukningen er da blot en udskydelse af, hvornår vi bliver smittet.

Enkelthistorierne om danskere, der lider under nedlukningen, er mange, mens det store overblik over omkostningerne primært findes i form af økonomiske prognoser. Her er bl.a. Nationalbanken og CEPOS kommet frem til, at omkostningerne langt overstiger 63 mia. kr. Meget tyder altså på, at nedlukningen har været for kraftig.

Det var i mine øjne rigtigt, at man givet situationen 11. marts hev i håndbremsen. Men det er på høje tid, at regeringen fremlægger et beslutningsgrundlag for den videre håndtering af krisen og revidere nedlukningen på baggrund af fagkundskab og en klar strategi. Ellers kan det, der startede som coronakrisen, ende med at blive husket som nedlukningskrisen."




Source

mar 312020
 

Værs'go! Her har du hele min opsang til regeringen på Berlingske.dk i dag: https://www.berlingske.dk/…/cepos-offentligheden-fortjener-…

****Cepos: Offentligheden fortjener klar dokumentation for, hvorfor vi skal sætte vores liv på pause****

På statsministerens pressemøde i mandags slog faglig direktør Kåre Mølbak fast, at Statens Serum Institut (SSI) kan modellere konsekvenserne af forskellige strategier for åbningen af samfundet. Men ikke én gang de seneste tre uger har vi set modelleringer af gevinsterne ved de enkelte foranstaltninger. Hvorfor ikke? Og hvorfor har regeringen ikke givet offentligheden indsigt i, hvilke gevinster den forventede at opnå ved – imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger – at lukke grænserne og begrænse forsamlingsfriheden?

23. marts kom en opsigtsvækkende rapport fra Sundhedsstyrelsen (SST). Rapporten viste, at der – selv uden de seneste ugers nedlukning – ville være kapacitet nok i sundhedssektoren til at håndtere covid-19-epidemien. Baseret på italienske data vurderede SST, at overkapaciteten ville være på ca. 20 pct., når flest patienter var indlagt på intensiv.

Vi var altså solidt placeret på det grønne forløb på sundhedsminister Magnus Heunickes berømte figur. Konklusionen var så klar, at Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi udtalte, at »der er ikke noget, der tyder på nogen form for nedsmeltning af sundhedsvæsenet, næsten ligegyldigt hvordan det går«. Kjellberg blev bakket op af tre andre professorer.

På trods af den klare konklusion lagde regeringen ikke op til at slække på foranstaltningerne. Først i går lysnede det endelig, da Mette Frederiksen stillede danskerne en langsom oplukning i udsigt. Timingen kan dog virke besynderlig for udeforstående, da meldingen kom samme dag som en ny prognose fra SST og SSI viste, at behovet for intensivpladser uden foranstaltninger ville blive større end man forventede for blot en uge siden – og endda overskride kapaciteten opgjort af SST.

Hvorfor regeringen melder ud om lempelser nu og ikke 23. marts, kan vi kun gisne om. For som altid under denne krise, har oplysningerne til offentligheden om, hvorfor regeringen gør A og ikke B, været utroligt sparsomme. Danskerne yder store ofre for at følge regeringens retningslinjer, men får kun meget lidt at vide om, hvilke gevinster ofrene fører til.

Regeringen har ikke givet offentligheden indsigt i én eneste vurdering af, hvor mange patienter man forventer at redde med forskellige foranstaltninger og forskellige strategier. Regeringen har ikke fremlagt vurderinger af, hvor meget foranstaltningerne koster samfundet, eller hvor mange liv vi kunne redde andre steder for de samme ressourcer.

Den manglende indsigt i beslutningsprocessen bidrager til at gøre strategien uklar for danskerne – og muligvis også for regeringen og myndighederne selv. I mandags udtalte statsministeren således, at »bliver færre smittet, vil færre dø«, mens Kåre Mølbak forleden sagde, at en stor andel af befolkningen skal smittes, for at undgå, at anden bølge af epidemien slår for hårdt. De to udtalelser er modsætninger – så hvad er strategien egentlig?

Imens Danmark er lukket ned, kan danskerne misundeligt skæve til Sverige, hvor livet går videre under mere acceptable forhold. Selvom dødstal og indlæggelser indtil videre ikke ligefrem fremstiller den danske strategi som bedre, kan det på længere sigt vise sig, at den danske nedlukningsstrategi ud fra en samlet vurdering var bedst. Men hvis vores motivation skal holdes oppe, må Mette Frederiksen lukke op for flere informationer, så offentligheden kan få klar dokumentation for, hvorfor vi skal sætte vores liv på pause. Ellers kan store dele af de nuværende ofre – med SSTs rapporter i hånden – synes nyttesløse for mange danskere.
****************

PS: Hvis du har adgang, så brug linket til berlingske.dk – der kan du finde links til dokumentation.




Source

mar 312020
 


Jeg forstår godt, at folk er ret vilde med TV-lægen Peter Geisling. Han forklarer det ret godt. Tilpas mange skal være immune. En vaccine kan ligge meget langt ude i fremtiden. Ergo er der nok ikke anden vej, end at få tilpas mange smittet.

At lige mange skal smittes i rødt og grønt forløb er sandsynligvis også forklaringen på, at arealerne under rød og grøn kurve er præcis lige store i Sundhedsministerens Danmarkskendte figur (ja – jeg har opmålt dem ).

Det ER simpelthen strategien, selvom Mette Frederiksen i går kom til at sige, at "bliver færre smittet, vil færre dø". Det gælder kun, hvis man presser på sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse.

Underligt at så mange (inkl. mig selv) er i tvivl og ikke forstår, hvad det indebærer.Jo længere vi er fra kapacitetsgrænsen, jo længere tid går der, inden vi kan slippe helt for nedlukningen. Sådan en strategi kan nemt komme til at tage mange måneder, selvom tilfældige stikprøver i befolkningen vil gøre det nemmere at styre tæt på kapacitetsgrænsen (fordi man kan følge smitteudviklingen lang tid før folk bliver syge eller direkte indlagt).

Det positive er, at Sundhedsstyrelsens rapporter viser, at vi næsten har kapacitet nok til at slippe tøjlerne helt. Så før eller siden -når tilpas mange er smittet- kan det være en løsning (med mindre man slår over i en helt anden strategi med test/isolér indtil vaccine er klar).

I mellemtiden kan vi håbe, at der kommer bedre behandlinger, som kan redde flere menneskeliv. En vaccine er sværere at forcere , fordi man er nødt til at teste den på mennesker, inden man sprøjter den ind i alle.

Jeg mener, at regeringen bør lægge sine vurderinger ud til offentligheden, så vi har mulighed for at vurdere indsatsen og afvejningerne. Lige nu er kampgejsten høj, men med tiden risikerer vi, at danskerne mister gejsten, hvis ikke det står helt klart, hvad der kæmpes for.




Source

mar 312020
 


Jeg forstår godt, at folk er ret vilde med TV-lægen Peter Geisling. Han forklarer det ret godt. Tilpas mange skal være immune. En vaccine kan ligge meget langt ude i fremtiden. Ergo er der nok ikke anden vej, end at få tilpas mange smittet.

At lige mange skal smittes i rødt og grønt forløb er sandsynligvis også forklaringen på, at arealerne under rød og grøn kurve er præcis lige store i Sundhedsministerens Danmarkskendte figur (ja – jeg har opmålt dem ).

Det ER simpelthen strategien, selvom Mette Frederiksen i går kom til at sige, at "bliver færre smittet, vil færre dø". Det gælder kun, hvis man presser på sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse.

Underligt at så mange (inkl. mig selv) er i tvivl og ikke forstår, hvad det indebærer.Jo længere vi er fra kapacitetsgrænsen, jo længere tid går der, inden vi kan slippe helt for nedlukningen. Sådan en strategi kan nemt komme til at tage mange måneder, selvom tilfældige stikprøver i befolkningen vil gøre det nemmere at styre tæt på kapacitetsgrænsen (fordi man kan følge smitteudviklingen lang tid før folk bliver syge eller direkte indlagt).

Det positive er, at Sundhedsstyrelsens rapporter viser, at vi næsten har kapacitet nok til at slippe tøjlerne helt. Så før eller siden -når tilpas mange er smittet- kan det være en løsning (med mindre man slår over i en helt anden strategi med test/isolér indtil vaccine er klar).

I mellemtiden kan vi håbe, at der kommer bedre behandlinger, som kan redde flere menneskeliv. En vaccine er sværere at forcere , fordi man er nødt til at teste den på mennesker, inden man sprøjter den ind i alle.

Jeg mener, at regeringen bør lægge sine vurderinger ud til offentligheden, så vi har mulighed for at vurdere indsatsen og afvejningerne. Lige nu er kampgejsten høj, men med tiden risikerer vi, at danskerne mister gejsten, hvis ikke det står helt klart, hvad der kæmpes for.




Source

mar 282020
 

Berlingske skriver i dag om min nyeste COVID-19-analyse

Under normale omstændigheder er vi villige til at betale ca. en halv mio. kr. for hvert kvalitetsjusteretleveår, vi regner med, en medicinsk behandling kan give en syg person. Men selv i et meget optimistisk scenarie – hvor regeringens foranstaltninger sikrer, at ingen dør af COVID-19 – betaler vi i størrelsesordenen fem gange så meget pr. vundet leveår, som vi normalt er villige til. I et mere realistisk scenarie er prisen pr. vundet leveår over 20 gange højere, end det vi normalt er villige til at betale.

I Berlingske er jeg citeret for følgende:
"Analysen rejser spørgsmålet, om ikke kuren i virkeligheden er værre end sygdommen. Det kan lyde nærmest umenneskeligt at sige, at økonomi spiller en rolle, når det gælder liv, men det er vigtigt at huske, at de penge vi bruger nu, de vil mangle, når vi i fremtiden fx skal redde kræftpatienter eller hjælpe skleroseramte. Er de meget stramme foranstaltninger gevinsten i form af reddede liv værd, når man stiller det op over for de store økonomiske omkostninger? Og så skal man huske, at økonomi jo ikke bare er penge, for bag arbejdsløshed og konkurser ligger jo personlige tragedier."

"Regeringen er nødt til at sandsynliggøre eller dokumentere, at de har ret i, tiltagene har en betydelig effekt. Den må kunne fremlægge prognoser eller modelkørsler for, hvor mange smittede der vil være ved forskellige foranstaltninger, og hvordan det står mål med slaget mod økonomien. Lige nu ved vi, hvad vi skal gøre, men ikke rigtig hvad gevinsten er."

"Nogen mener, at hvis sygehusene bliver overbebyrdet, kan det ødelægge tilliden i samfundet. Jeg synes den kritik er ensidig, fordi den kun handler om Corona-krisen. Men hvad når vi står om et år og ikke har råd til medicin, der kan redde mange liv, fordi ressourcerne er brugt på at redde langt færre liv. Så vil folk jo også miste tilliden".

Historien i Berlingske kan findes her: https://www.berlingske.dk/…/er-regningen-for-hoej-et-reddet…
Min analyse kan læses her: https://cepos.dk/…/corona-tiltag-er-mindst-fem-gange-saa-d…/




Source

mar 272020
 


Så er det ude!
Mit nye podcast, ”Regelstaten”, hvor jeg taler med forskere og eksperter om reglers effekt på samfundet og din og min hverdag! Jeg håber I vil lytte med ????
OG!
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tale med nogen, der ved noget om
1) nødlovgivning (hvilke problemer er der med det, har det… Mere




Source

mar 262020
 


Er der en kritisk journalist, der vil gentage spørgsmålet til sundhedsminister Magnus Heunicke?

Hvis en minister beder Folketinget om at få magt til bl.a. at forbyde danskerne at samles mere end to ad gangen, så må ministeren da have en ret klar idé om, hvad der skal til, før han vil bruge en så enorm magt.

Hvornår er sundhedssektoren så belastet, at ministeren vil indføre forbuddene?

Jeg håber virkelig, at det er taget ud af kontekst, eller at TV Avisen (helt uforståeligt) valgte at klippe en god forklaring fra….




Source