jan 182012
 

Fra 2000 til 2010 er Det Kongelige Teaters lønudgifter steget fra 260 mio. kroner til 490 mio. kroner – altså i alt 230 mio. kroner årligt. Hvorfor?

I den private sektor er lønnen i samme periode steget med 43% 1)Kilde: “LON04: FORTJENESTE FOR PRIVATANSATTE EFTER BRANCHE (DB07), LøNMODTAGERGRUPPE, LøNKOMPONENTER OG KøN” i Statistikbanken. Fremskriver vi de 260 mio. i 2000 til 2010 lønniveau, svarer det altså til 372 mio. kroner. De 112 mio. kan altså forklares med den generelle lønudvikling.

Men hvad med forskellen mellem de 490 og 372 mio. kroner? Det svarer til en stigning i lønudgifterne på 32%. Fra 2000 til 2010 er personalet på Det Kongelige Teater øget fra 847 til 1.089 målt i årsværk. 2)Kilde: Det Kongelige Teaters årsberetning Det svarer til en stigning i antallet af årsværk på 28%. Stort set hele stigningen i lønudgiften kan altså forklares med flere ansatte.

Hvor stiller det os?

Flere ansatte har sikkert ført til bedre og mere kunst. Uffe Ellemann advarer mod at udsulte Det Kongelige Teater, hvis man fortsat vil have scenekunst i verdensklasse. Betyder det, at det ikke var verdensklasse i 2000? Og var danskerne så utilfredse med Det Kongelige Teater i 2010?

Hvis Det Kongelige Teater skal holdes fri af besparelserne, der rammer mange steder i samfundet for tiden, så skal de kunne dokumentere, at danskerne får noget for pengene. Er vi blevet gladere eller mere tilfredse? Er det blevet billigere? Er der flere brugere (og gerne af dem, der ikke har råd til at betale fuld pris)?

Vi må have svar!

References   [ + ]

1. Kilde: “LON04: FORTJENESTE FOR PRIVATANSATTE EFTER BRANCHE (DB07), LøNMODTAGERGRUPPE, LøNKOMPONENTER OG KøN” i Statistikbanken
2. Kilde: Det Kongelige Teaters årsberetning
aug 172010
 

Så gik der en uge, og man er efterhånden ovenpå igen, efter en helt og aldeles fantastisk Skanderborg.

Der har efterfølgende været kommentarer om, at Skanderborg er for meget fest og for lidt musik. Jeg kan ikke være mere uenig. Der er præcis så meget fest, som der er brug for. Og store rocknavne passer ikke til alle lejligheder. Eller alle scener for den sags skyld. Bøgescenen er et glimrende eksempel!

Man får en masse indtryk på sådan en festival. Her følger en ikke prioriteret liste over mine indtryk fra 2010.

  • Når man ser sine første 20 min nogensinde live med Thomas Helmig, skal man passe på. Ellers springer skabsdøren op!
  • “Hvorfor spiller I aldrig noget af det gamle? Hvorfor spiller I ikke noget, fra dengang I var rigtig fede?”, Kasper Eistrup, Kashmir. Well – I er faktisk stadig rigtig fede! Men når man har eksisteret siden 1991, har man jo efterhånden stablet et stor repertoire på benene, og det kan man jo lige så godt udnytte. Så fortsæt endelig den nye stil med en god blanding!
  • Julemænd er et hit. MiB (med sølvslips) er et hit. Generelt er udklædning på en festival et hit. Det kunne kostumebar lære noget af…
  • Pas på med rullefald!
  • Fadøl på en festival er et hit, men det kan forfines.
  • Cider er et lige så stort hit. Specielt for pigerne i lejren.
  • Trangian er det største hit!

  • Cykler er faktisk også et hit. Specielt dagene op til festivalen. (Er det mig, der er blevet for gammel?)
  • Jeg er ikke for gammel endnu! Gennemsnitsalderen er 35. Og det er et gennemsnit!
  • ½ koncert onsdag
  • 3 koncerter i alt torsdag og fredag.
  • 3-4 koncerter lørdag.
  • Lejrlivet vil altid trække mere end det hårde arbejde på festivalpladsen….

Hvad så nu? Jeg er tilbage i det strukturerede, behagelige liv, med prioriteringer, samfundsorienterede ytringer og en “jeg ved sandsynligvis bedre end dig”-attitude…

repertoire
jun 152006
 

Jeg ved det! jonasherby.dk har været særdeles uaktuel de seneste 2 uger. Faktisk ufatteligt meget uaktuel!

Til gengæld har Jonas Herby IRL været særdeles aktiv! For det første har jeg haft fødselsdag. Mange af jer huskede det – tak for det – men alligevel blev det en fødselsdag-halv-trist super spændende dag! Trist fordi jeg ikke blev fejret – spændende fordi jeg var i Sønderborg med COWI!

For en anden ting der er sket her i juni er, at jeg endelig er startet ved COWI. Og det har været super indtil videre! Jeg er foreløbigt koblet på to projekter: Et hvor vi skal lave en samfundsøkonomisk analyse af en udvidelse af Nordvestbanen (Roskilde – Tølløse – Holbæk – Kalundborg). Og et andet hvor vi arbejder for Cimber Air. Og det var dette projekt, der bragte mig til Sønderborg d. 13. juni! Det var en lang og hård dag, men meget interessant at komme ned og præsentere sig som konsulent! Sønderborg er i øvrigt en fantastisk dejlig by!

Sidste weekend fik jeg også mere eller mindre mit gennembrud som målmand! Mit eget hold spillede om fredagen, og her blev det efter 1½ måneds skadespause til 15-20 minutter på højre back, inden vi for 3. kamp (7 halvlege) i træk kunne slutte kampen med et clean sheet! Det ses ikke ofte i serie 5!! Lørdag manglede 3. holdet en målmand, og som klubbens formand stiller man selvfølgelig op for at hjælpe et hold i nød. Det gik faktisk ok, hvis ikke lige det havde været for de 1½ mål jeg kostede 🙁 Så var det straks bedre søndag morgen, hvor 6. holdet stod i samme situation. Denne gang med noget bedre personligt udfald, idet jeg blev kampens 2. bedste spiller (!!!!) Men jeg stod faktisk også en udmærket kamp, så længe jeg fik fat i bolden, inden modstanderen fik afsluttet 😉 Desværre tabte vi 2-0, hvor i hvert fald et af målene (efter en ½-friløber) sandsynligvis var blevet reddet af en rigtig målmand.

Det er sjovt at spille bold, men lige præcis denne weekend passede det dårligt med alle de kampe, da min lillebror var på besøg. Vi spiste umådeligt dårligt stegt flæsk på Rio Bravo om fredagen, da de kom, og lørdag var vi inde for at se Anden paa coke – et udmærket show, når først det er gået op for en, at det ikke er stand-up men snarere teater man ser. Desværre blev det aldrig lige så hyggeligt som det plejer på grund af al fodbolden – formandskabet er hårdt!

Nåh ja! Jeg var faktisk også til bryllup lørdag d. 3. En af vennerne fra madklubben skulle lænkes, og det blev fejret med alt hvad der skal til på en restaurant i Frederiksberg Have. Jeg viste min sædvanlige præcision ved at komme præcis 5 sekunder før bruden gik ind i kirken. Faktisk nåede jeg lige at hilse på hende og hendes far i våbenhuset, inden jeg forvirret drønede ind i kirken 🙂 Den sene ankomst skyldtes delvist at jeg ikke rigtig havde noget tøj, da jeg vågnede lørdag. Og der var det allerede blevet middag, da jeg havde været til polterabend dagen før – altså i forbindelse med en 3. persons bryllup…

Oven i det hele har jeg kigget på kunst. Jeg har været oppe ved en tidligere kollega fra CEBR for at kigge på hendes billeder. Helt konkret kigger jeg på dette – desværre ser det ret kedeligt ud på hendes hjemmeside, men i virkeligheden er der et eller andet ved det, der muligvis får mig til at købe det på et tidspunkt. Men først skal jeg finde ud af, hvor jeg skal bo i fremtiden, og så skal jeg se, hvordan billedet passer ind…

Sidst, men overhovedet ikke mindst, har jeg arbejdet på et stort projekt sammen med et par kammerater. De fleste af jer ved, hvad det går ud på, men der er et par stykker, som ikke ved det endnu, og for dem skal det være en overraskelse…. Så det bliver ikke offentliggjort endnu!

 Posted by at 23:52
maj 162006
 

Storebededag stod Ã…rhus Stiftidende for det fremragende “Grøn Koncert look alike”-arrangement Stiften Rocker i Ã…rhus med bands som Big Fat Snake, Johnny Deluxe DAD og ikke mindst Kashmir! Jeg var nok ikke i en tilstand, der tillader mig at skrive en egentlig anmeldelse (og jeg gider nok heller ikke), men kort kan jeg sige, at den eneste, der 100% sikkert var mere vissen end mig, var Peter Viskinde – og BFS’s koncert var derefter. DAD spillede en ganske udemærket afslutningskoncert, hvor specielt trommeslager Laust (??) gav den gas. Dagens musikalske højdepunkt var dog i mine øjne Kashmir. Kasper Eistrup var i topform, og generelt spiller Kashmir jo noget rimelig godt musik. At jeg ikke har købt deres nyeste CD tidligere er mig uforståeligt, men i går skete det i hvert fald – og den er pengene værd!

Efter koncerterne var vi i byen i Ã…rhus – “Smilets by” som de selv ynder at kalde den, eller “1. divisionsbyen” som jeg forsøgte at overbevise en fyr på Waxies om, at det burde hedde 🙂 Det er faktisk en udemærket by for turister, og jeg havde det mægtig skægt, selvom vi traditionen tro blev splittet for alle vinde.

Lørdagen gik med sightseeing (bl.a. Jokkes nye hus). Desværre var vi for smadret til at tage i byen, så det endte med grill og utallige røverhistorier hjemme ved Chefens kammerat Gubbi.

Men men men – jeg skal helt sikkert tilbage til Ã…rhus, for den her tur var for skæg! Så mon ikke man er at finde til Ã…rhus Festuge senere på året?

 Posted by at 8:44
maj 152006
 

Mon ikke vi er flere, der ser frem til denne filmatisering? det er jo klassisk, at når man er til fodbold (eller Stiften Rocker i Ã…rhus), så har nogen set Beverly, andre har set M*A*S*H, få har set Dallas, mange har set Matador…. Men alle har set Knight Rider!

 Posted by at 9:18
apr 022006
 

Jeg har ikke specielt meget ekspertise i at anmelde film, men hvis man gerne vil se en meget fangende film, hvor man både griner og græder, så er Drømmen helt sikkert anbefalelsesværdig! Man bliver gang på gang frustreret over birollernes manglende støtte til Frits (AKA Martin) og hans forældre, og man glædes i den grad med den lille familie, når tingene går godt. Man får den klassiske historie om den lille mand/familie mod systemet/skoleinspektøren, og den er rigtig godt pakket ind i drama og frustrationer. Samtidig har man noget at tænke over, når man forlader biografen: Var det virkelig så slemt dengang? Hvad vil en lignende film handle om om 50 år? Og vinder AaB mon i morgen?
Jeg synes det var en kanon god film, og man får næppe bedre underholdning for 75 kroner end at smide dem efter Drømmen i Palads (og det kommer fra én, der ellers to gange har haft den fornøjelse at overvære 1½ times AaB-spil for 110,- pr. gang).

 Posted by at 0:09