dec 242012
 

Ifølge dagens Politiken, er indvandrere, der arbejder illegalt, et stigende problem i Danmark.

På baggrund af artiklen — og specielt de to tilhørende artikler i papirversionen — fristes man til at spørge ”Hvad er årsagen til problemet?”. For artiklerne handler om, hvor synd det er for immigranterne — og at de ikke er velkomne i Danmark.

Et par citater.

“Der er en stor risiko for udnyttelse. Arbejdsgiveren er klar over, at du er sårbar, og at du ikke kan gå til myndighederne.”, Trine Lund Thomsen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

“De får alt det dårligste arbejde, det beskidte manuelle arbejde, og derudover får de en betydeligt lavere løn end normalt ansatte. Og hvis de henvender sig til myndighederne, får de en enkeltbillet hjem”, Morten Fischer-Nielsen, 3F.

“Vi hører dagligt om de usle forhold, udlændingene arbejder under. Det er et regulært problem, som kun er blevet værre de sidste 4-5 år.” Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel & Restauration København

En af artiklerne handler om John fra Nigeria, der søger ufaglært arbejde, selvom ”ufaglært arbejde med sikkerhed ikke gør ham til en realistisk kandidat til opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.”

”Selvom du har opholdstilladelse i Spanien, giver det dig ikke ret til at arbejde i Danmark”, Erik Hjelm, senioranklager.

”De bliver indlogeret under kummerlige forhold, og de betaler en uforholdsmæssig høj pris af den lille løn, de får. Så de bliver virkelig udnyttet”, Erik Hjelm, senioranklager

Problemet er bare ikke, at

  • de bliver udnyttet. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
  • det er synd for dem. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
  • de får en lavere løn og det dårligste arbejde. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)

I virkeligheden er deres alternativ — arbejdsløshed i Sydeuropa eller helt igennem elendige forhold i deres hjemlande — jo bare så dårlige, at de hellere vil arbejde til en meget lav løn i Danmark. Hvis jeg skulle svare (det har jeg faktisk tidligere gjort), så vil jeg hellere give følgende årsager til problemet:

  1. Vi tillader ikke, at vores medmennesker tager arbejde i Danmark. Ganske almindelige mennesker, som tilfældigvis er født i et andet land.
  2. Vi tillader ikke, at mennesker med meget dårlige evner (som fx ikke snakker dansk og ikke kan læse), tager et job til en meget lav løn.
  3. Vi forarges over, at de hellere vil bo i en papkasse end at bruge de penge, der kan købe deres familier et slot i hjemlandet, på at leje et ordentligt værelse. 1)Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen,  boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.)

Hvis nogen efter dette skulle være i tvivl, så kan jeg se rigtig mange fordele i LA’s udlændingepolitik med åbne grænser og lukkede kasser…

References   [ + ]

1. Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen,  boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.)
okt 252012
 

Historie på Berlingske: Truede dagpengemodtagere finder job i stor stil.

I september viste tal fra HKs a-kasse, der med sine knap 220.000 medlemmer er landets næststørste, at cirka 1.000 medlemmer ville miste retten til dagpenge allerede i januar. Det tal er på blot én måned faldet med 15 pct.

Vestager: Sådan er det jo.
HK: Sådan er det bare.

Det er et faktum, at vores medlemmer nu begynder at være mindre kræsne og søge jobs bredere til sidst i ledighedsperioden. […] Sådan er det bare.

Enhedslisten: Blob blip blang…

Folk bliver ikke mere kreative, jo tættere de kommer på at falde ud af dagpengesystemet. Det er en misforståelse.

aug 172012
 

I går skrev jeg på Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er så gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

References   [ + ]

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag.
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned.
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
aug 082012
 

Ole Birk Olesen har i dag et blogindlæg, hvor han argumenterer for, at Danmark er gået fra at være det rigeste land nord for Alperne til at være det fattigste.

Det lyder jo skræmmende. Og selvom jeg generelt er meget liberal og er stor fan af Ole Birks bog, Taberfabrikken, var jeg alligevel lidt skeptisk.

Så jeg lavede nedenstående figur med data fra Verdensbanken. 1)jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her. Min skepsis er nok ikke helt ved siden af. Dermed ikke sagt, at min figur viser sandheden. Den viser bare, at man kan vælge forskellige tal og få forskellige konklusioner. Måske er det OECD’s fremskrivning til 2017 (som Ole Birk bruger), der er noget galt med?

Kommentarer til figuren

  • Norge har overhalet os. Det skyldes nok især en tyk sort væske i undergrunden.
  • Sverige har på det seneste overhalet os. Er der ikke noget med, at de havde en kraftig økonomisk krise i 90’erne?
  • Andre lande (ekskl. Schweiz) har halet ind på os. Generelt er det svært at holde et forspring over lange perioder, fordi andre lande kopierer gode idéer. Måske er velfærdsstaten forklaringen. Måske har de andre bare kopieret vores gode metoder. Måske er det begge ting + meget andet?

EDIT: Her er det købekraftjusterede BNP, som ønsket af Claus i kommentarerne.

References   [ + ]

1. jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her.
mar 272012
 

En undersøgelse har vist, at man kun lever 3 uger længere, hvis man spiser økologisk frem for konventionelt.

3 uger er selvfølgelig også værd at tage med, men kan det overhovedet betale sig? Lad os regne lidt på det. Antag at du som 18-årig kan vælge mellem at spise 1) konventionel mad eller 2) økologisk mad. Hvis du spiser konventionel mad dør du ca. som 72-årig. Hvis du spiser økologisk mad dør du som “72 + 3 uger”-årig.

  1. Din ene mulighed er altså at spise konventionel mad. Hvis dit månedlige madbudget er 2.000 kroner, bruger du i løbet af dit liv ca. 1.320.000 kroner på mad.
  2. Din anden mulighed er at spise økologisk mad. økologi er ca. 10% dyrere end konventionel mad, så hvis du køber 25% af din mad økologisk, bliver dit livslange madbudget ca. 1.353.000 kroner – altså ca. 33.000 mere end hvis du havde købdt konventionel mad.

Lad os nu antage, at du tjener 100 kroner i timen efter skat. Så skal du arbejde 330 timer, for at tjene ekstra for at købe økologisk fremfor at købe konventionel mad. Men 3 ugers ekstra levetid svarer til 504 timer, så i dette regnestykke vinder du faktisk 204 timer ved at spise økologisk. økologi er en god idé!

Der er dog en række problemer i ovenstående tilgang:

  1. For det første, skal du arbejde ekstra i dag for at købe økologi, så du kan leve længere senere. Hvis du i stedet arbejdede ekstra i dag, købte konventionel mad og satte pengene i banken, ville du kunne holde mere end de 3 uger fri i fremtiden.
  2. For det andet veksler du 330 timer i vågen og aktiv tilstand mod 504 timer, hvor du skal sove, spise m.m. – hvis du sover ca. 1/4 af timerne væk (ældre sover ikke så meget), er gevinsten kun 78 timer. Sover du 1/3 af timerne væk, er gevinsten kun 36 timer.
  3. Og sikkert meget, meget mere…

Desuden mener mange, at økologisk mad smager bedre, hvilket i sig selv kan være et argument for at købe det…

mar 202012
 

Tjek lige disse to udmeldinger fra landets statsminister:

Helle påpeger først, at danskernes produktivitet er for lav. Sandsynligvis fordi produktivitetsvæksten i Danmark har været historisk lav de seneste år.

samme pressemøde siger hun, “Der kommer til at gå nogle penge fra by til land. Det er fordi, man har haft væksten i de store byer. I landkommunerne er der ikke særlig meget vækst.”

Så det er altså et problem, at vi ikke er produktive nok. Men alligevel støtter Regeringen lav produktivitetsvækst. Lad os endelig få mere af det!

Det er da den helt forkerte tilgang, hvis man gerne vil have vækst!