aug 172012
 

I går skrev jeg på Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er så gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

References   [ + ]

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag.
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned.
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
aug 082012
 

Ole Birk Olesen har i dag et blogindlæg, hvor han argumenterer for, at Danmark er gået fra at være det rigeste land nord for Alperne til at være det fattigste.

Det lyder jo skræmmende. Og selvom jeg generelt er meget liberal og er stor fan af Ole Birks bog, Taberfabrikken, var jeg alligevel lidt skeptisk.

Så jeg lavede nedenstående figur med data fra Verdensbanken. 1)jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her. Min skepsis er nok ikke helt ved siden af. Dermed ikke sagt, at min figur viser sandheden. Den viser bare, at man kan vælge forskellige tal og få forskellige konklusioner. Måske er det OECD’s fremskrivning til 2017 (som Ole Birk bruger), der er noget galt med?

Kommentarer til figuren

  • Norge har overhalet os. Det skyldes nok især en tyk sort væske i undergrunden.
  • Sverige har på det seneste overhalet os. Er der ikke noget med, at de havde en kraftig økonomisk krise i 90’erne?
  • Andre lande (ekskl. Schweiz) har halet ind på os. Generelt er det svært at holde et forspring over lange perioder, fordi andre lande kopierer gode idéer. Måske er velfærdsstaten forklaringen. Måske har de andre bare kopieret vores gode metoder. Måske er det begge ting + meget andet?

EDIT: Her er det købekraftjusterede BNP, som ønsket af Claus i kommentarerne.

References   [ + ]

1. jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her.
mar 272012
 

En undersøgelse har vist, at man kun lever 3 uger længere, hvis man spiser økologisk frem for konventionelt.

3 uger er selvfølgelig også værd at tage med, men kan det overhovedet betale sig? Lad os regne lidt på det. Antag at du som 18-årig kan vælge mellem at spise 1) konventionel mad eller 2) økologisk mad. Hvis du spiser konventionel mad dør du ca. som 72-årig. Hvis du spiser økologisk mad dør du som “72 + 3 uger”-årig.

  1. Din ene mulighed er altså at spise konventionel mad. Hvis dit månedlige madbudget er 2.000 kroner, bruger du i løbet af dit liv ca. 1.320.000 kroner på mad.
  2. Din anden mulighed er at spise økologisk mad. økologi er ca. 10% dyrere end konventionel mad, så hvis du køber 25% af din mad økologisk, bliver dit livslange madbudget ca. 1.353.000 kroner – altså ca. 33.000 mere end hvis du havde købdt konventionel mad.

Lad os nu antage, at du tjener 100 kroner i timen efter skat. Så skal du arbejde 330 timer, for at tjene ekstra for at købe økologisk fremfor at købe konventionel mad. Men 3 ugers ekstra levetid svarer til 504 timer, så i dette regnestykke vinder du faktisk 204 timer ved at spise økologisk. økologi er en god idé!

Der er dog en række problemer i ovenstående tilgang:

  1. For det første, skal du arbejde ekstra i dag for at købe økologi, så du kan leve længere senere. Hvis du i stedet arbejdede ekstra i dag, købte konventionel mad og satte pengene i banken, ville du kunne holde mere end de 3 uger fri i fremtiden.
  2. For det andet veksler du 330 timer i vågen og aktiv tilstand mod 504 timer, hvor du skal sove, spise m.m. – hvis du sover ca. 1/4 af timerne væk (ældre sover ikke så meget), er gevinsten kun 78 timer. Sover du 1/3 af timerne væk, er gevinsten kun 36 timer.
  3. Og sikkert meget, meget mere…

Desuden mener mange, at økologisk mad smager bedre, hvilket i sig selv kan være et argument for at købe det…

mar 202012
 

Tjek lige disse to udmeldinger fra landets statsminister:

Helle påpeger først, at danskernes produktivitet er for lav. Sandsynligvis fordi produktivitetsvæksten i Danmark har været historisk lav de seneste år.

samme pressemøde siger hun, “Der kommer til at gå nogle penge fra by til land. Det er fordi, man har haft væksten i de store byer. I landkommunerne er der ikke særlig meget vækst.”

Så det er altså et problem, at vi ikke er produktive nok. Men alligevel støtter Regeringen lav produktivitetsvækst. Lad os endelig få mere af det!

Det er da den helt forkerte tilgang, hvis man gerne vil have vækst!

mar 132012
 

Bo Lidegaard angreb i søndags de miljøøkonomiske vismænd for at vrøvle i deres seneste analyse. Under overskriften “Når vismænd vrøvler” påstår han, at vismændenes forudsætninger “blæser i vinden“, at analysen forudsætter, “at priserne på kul og gas ikke stiger“. Han påstår også, at vismændende glemmer den økonomiske værdi af at forsikre Danmark mod prisstigninger, at vismændende ikke medregner de afledte fordele ved vedvarende energi, og at fremsynede politikere er årsagen til at vi har succesfulde virksomheder i Danmark.

Bos analyse er velskrevet – men desværre forkert.

For det første, så blæser forudsætningerne ikke i vinden. En af deres kritikpunkter er netop, at støtte til fx vindmøller og omstilling til biomasse ikke har nogen CO2-effekt, fordi der er et kvotemarked. Forudsætningen er altså, at der er et kvotemarked.

Desuden så tager vismændene rent faktisk højde for, at priserne på kul og gas stiger. Men de stiger ikke nær så hurtigt, når vi laver dårlige klimaaftaler eller støtter vedvarende energi i Danmark/EU. En af konsekvenserne heraf er at omstillingen i andre lande derfor går langsommere, fordi højere kul- og oliepriser i sig selv ansporer mennesker til at omstille til vedvarende energi.

Jeg ved faktisk ikke, om vismændene medregner en værdi af at forsikre Danmark mod fremtidige prisstigninger. Men jeg vil faktisk også argumentere for, at der ikke er nogen værdi. Hvis priserne i omverdenen stiger, ville det være svært at forestille sig, at priserne i Danmark ikke også ville stige. Vi har jo ikke lave, stabile benzinpriser, bare fordi vi er selvforsynende med olie. I øvrigt forstår jeg ikke Bos argument om at udsving i prisen på importeret (fossil) energi skulle være et argument for at satse på vedvarende energi. Så vidt jeg ved, så svinger priserne på fx el vildt afhængigt af om vinden blæser eller om der er vand til de svenske vandværker…

Endelig fremhæver Bo de danske politikere i 1970’erne for at være fremsynede og bane vejen for dygtige virksomheder som Danfoss og Grundfos. Jeg synes, det er en hån mod grundlæggerne, Mads Clausen og Poul Due Jensen, at påstå, at de ikke var blevet til noget, hvis ikke det var for politikerne. Desuden så medfører støtte til nogen virksomheder jo blot, at man flytter ressourcerne fra andre dele af økonomien, som dermed får det sværere. Måske havde Microsoft eller Apple ligget i Danmark, hvis ikke politikerne havde brugt samfundets ressourcer på miljøteknologi?

Muligvis står der også noget rigtigt i Bos analyse. Men det drukner i den vrøvlende kritik.

Så desværre Bo. Det er dig, der vrøvler. Rådfør dig med nogen, der ved noget om økonomi, inden du kritiserer vismændene en anden gang.

jan 312012
 

HK har indført en lønforsikring for deres medlemmer, så dagpengene suppleres op til 80% af lønnen. I dag modtager en HK’er på dagpenge nemlig kun 60% af sin løn i gennemsnit. En arbejdsløs HK’er med en gennemsnitsindtægt vil dermed i fremtiden få ca. 4.000 kroner mere om måneden end i dag. Denne ekstra sikkerhed får HK’erne for et ekstra kontingent på kun 30-35 kroner pr. medlem pr. måned.

Jeg forstår ikke helt, hvordan HK får den ekstra service til at løbe rundt.

Lad os se på 100 medlemmer. De betaler i alt 3.500 kr. i ekstra kontingent. Hvis én af dem bliver arbejdsløs, får han 4.000 fra HK. Det vil sige, at med en arbejdsløshed på bare 1%, får HK et underskud på 500 kr. for de 100 medlemmer. I følge Arbejderen er arbejdsløsheden blandt HK’ere 4,1% – så der kommer til at mangle en masse penge. 5,8 mio. kroner om måneden, hvis jeg ikke tager meget fejl. 70 mio.kroner om året. 1)Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.

Og i ovenstående er der ikke engang medregnet “adverse selection” og dynamiske effekter:

  • Det vil primært være højtlønnede og/eller personer med høj risiko for arbejdsløshed, der melder sig ind i HK igen. De får jo mest ud af det (Adverse selection).
  • Arbejdsløsheden blandt HK’ere vil stige, fordi HK’erne vil være mere villige til at vente på det rigtige job (Dynamiskeeffekter).

Er der noget jeg har glemt? Betaler det offentlige en del af det, så det kan løbe rundt for HK imens det er meget dyrt for det offentlige? Eller hvad er det, de har gang i?

References   [ + ]

1. Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.