Snakken om højere afgifter på benzinslugere og lavere afgifter på miljøvenlige biler, får mig til at mindes mit gamle indlæg om, hvorfor SUV’er er(/kunne være) en super idé for klimaet!

Det hele handler om, hvordan vi prioriterer statens midler. Og her vægter miljø åbenbart ikke lige så højt, som når politikerne fører signalpolitik.

Faktisk kan man argumentere for, at provenuneutral omlægning vil skade miljøet, fordi man vil gå glip af brændstofafgifter, som alternativt ville kunne være brugt på miljøtiltag…

Nedenstående indlæg skrev jeg for over et år siden. Af uransagelige årsager (dvs. jeg glemte det) fik jeg det aldrig publiceret. Men her er det i en lettere omskrevet version, da flere af tingene stadig gælder (så vidt jeg har set, er der også meget få/ingen passagerer med 11A, som er den nye version af CityCirkel)
***************
1. marts 2009 åbnede busruten City Cirkel i København. Busruten skulle medvirke til at gøre trafikken i København mere klimavenlig, og den var desuden en del af Københavns Kommunes ”Showroom” i forbindelse med COP 15. Således skrev Københavns Kommune på sin hjemmeside under punktet ”Klimavenlig bytrafik”: Under Klimatopmødet i 2009 vil vi bruge busserne til at vise, at København går foran med de nyeste klimavenlige teknologier.

Mange mener meget om elkøretøjer, og der er relativ bred enighed om, at elbusser udleder mindre CO2 pr. køretøjskm end busser, der kører på diesel. Men det er en misforståelse, at elbusser i sig selv er klimavenlige. Flere elbusser fører alt andet lige til flere CO2-emissioner.[1] Det er kun hvis man overflytter (tilpas mange) folk fra mere forurenende køretøjer, at der kan være en gevinst. Og det er lige præcis her, at City Cirkel havde problemer.

Problemet med City Cirkel

Ens første tanke er, at en bus der kører i Indre By primært vil servicere folk, der ellers ville gå, cykle eller tage andre busser/metro, da der nok ikke er mange, der vælger bilen som alternativ til City Cirkel-ruten/11A-ruten. I så fald vil der ikke være nogen klimagevinst – snarere tvært imod, da elbusser forurener mere end cykler og gang.

Ens første tanke er imidlertid sjældent 100% rigtig – heller ikke i dette tilfælde. På baggrund af de efterhånden mange (som i 20-30 stk.) observationer jeg gjorde/har gjort, tyder det på, at stort set ingen er overflyttet til City Cirkel. Få gange så jeg 1-2 personer i bussen (udover chaufføren naturligvis), men meget ofte var bussen helt uden passagerer, som nedenstående billede også viser (beklager kvaliteten af billederne, men mobilkameraer I ved…). Er man skeptisk overfor de uskarpe billeder (hvilket vil være forståeligt), kan man evt. se denne udmærkede video[2]. Ganske vist er bussen fyldt i starten, men man skal ikke langt ind i filmen, før man ser den ene tomme bus efter den anden.

Så problemet var altså ikke blot, at City Cirkel ikke havde nogen positiv klimaeffekt. Det var endnu værre. Der var ingen, der brugte ruten. Ingen der kunne se lidt gavn i at bruge den. Man brugte penge, energi og chaufførens kostbare tid på at køre en tom bus rundt i København til ingen verdens nytte.

En mulig løsning

Alle der har prøvet at køre med 5A fra Nørreport og op ad Nørrebrogade ved, at busserne meget ofte er fyldte. Af og til så fyldte, at den ikke kan medtage alle passagererne ved et stoppested. Hvis man ønsker en elbus i København, så sæt den ind der, hvor der er brug for den. Rute 5A kunne være en mulighed…

Mere om City Cirkel

Se mere her. Bemærk at et af de nævnte fakta om elbussen er, at den mindsker trafikbelastningen i Middelalderbyen, hvilket nok ikke er helt korrekt… Der kom en bus og forsvandt 2 fodgængere – det giver vist ikke mindre trafik…


  1. Når der ikke tages højde for EU’s kvotemarked – ellers er effekten nul. [Tilbage]
  2. Videoen har også et kort over CityCirkels rute. [Tilbage]

…så er det om muligt endnu sværere at nå til enighed!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe altid har været lidt Lomborg-fan. Ikke fordi jeg altid er enig med ham (faktisk tvivler jeg i den konkrete sag)[1], men fordi han har haft succes med at sætte prioritering på dagsordenen.

DR2 kører for tiden en serie “Der er noget galt i Danmark“, hvor forskellige mennesker får lov til at instruere en (subjektiv) film. Den 22. maj var det Lomborgs tur, og han havde valgt at fokusere på vandmiljøplanerne, som han mener, har været vanvittigt dyre i forhold til effekten. Alt det er der lavet en film om (!!), men det interessante er faktisk debatten bagefter mellem Bjørn Lomborg og den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling.

Efter en længere debat, hvor Lomborg påpeger, at man i stedet kunne have reddet 20.000 mennesker[2] ved at bruge pengene på partikelfiltre, afslutter Rehling med bemærkningen, at DN dengang påpegede, at “..der skal også gøres noget ved partikelforureningen!”

Når Lomborg snakker om at prioritere midlerne, og Rehlings svar er, at man skal gøre begge dele, så er det klart, at de aldrig bliver gode venner :-)

Man er nødt til at prioritere. Man kan være uenig om hvor meget et menneskeliv tæller i forhold til rene vandløb og mindre iltsvind. Men man bør ikke være uenige i præmissen: Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer.

PS: I øvrigt mener jeg, at DR NU er mega fedt!


  1. Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om året for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo også lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, så måske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet… [Tilbage]
  2. Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker. [Tilbage]

En gang i mellem finder man faktisk et godt indlæg i gratisaviserne… Desværre har jeg glemt hvilken – men manden har helt sikkert en pointe! Faktisk betaler vi allerede i dag – via effekterne af landbrugsstøtten – landmændene for at bruge ekstra gødning, sprøjtemidler m.m… Tsk!

Jeg læser næsten altid diverse klimaråd i aviser, og hvor jeg ellers støder på dem. Tag cyklen – ikke bilen – på indkøb, spis mindre kød, udskift dine pærer til sparepærer osv. Mange store organisationer har dem, så de fremstår som gode verdensborgere, som tænker på miljøet.

Jeg læser dem. Ikke fordi jeg har tænkt mig at følge dem. Og specielt ikke fordi jeg tror, at de kan hjælpe til at redde klimaet. Men fordi jeg (åbenbart) er masochist og nyder selvpineriet, når jeg tænker på hvor meget der snakkes uden at det hjælper en disse. Jeg nyder sekunderne, når jeg læser “Undgå madspild” og sarkastisk tænker “Ja, det kommer helt sikkert til at ske! Vi redder Verden på den måde!” med en lille smule ondt i maven. Som at stikke sig med en nål![1]

Normalt glemmer jeg dem hurtigt igen og lever (ligesom 99,9% af alle andre) livet videre efter et lille træk på skuldrene. Men i dag var det anderledes – for i dag lærte[2] jeg noget nyt!

I dag var det nemlig Politiken, der bragte en historie fra Concito, hvor hovedbudskabet var, at vores forbrug af sofaer m.m. også forurener, så det er ikke nok at købe en bil, der kører længere på literen, hvis man vil være grøn. Man skal også købe de rigtige varer – dvs. en ekstra tur til frisøren frem for et nyt spisebord, da serviceydelser forurener mindre.

——————————————— Efter en lidt for lang indledning kommer pointen herunder ———————————————

Det jeg kom til at tænke på var, at hvis jeg undgår madspild, foretager mine indkøb på cykler, spiser mindre kød og køber elsparepærer – så sparer jeg penge. Og de penge bruger jeg på noget andet. Og det “andet” forurener også. Måske endda mere end glødepæren havde gjort? Eller mere end bilen havde gjort?

Faktisk er det sten sikkert, at besparelserne ved elsparepærerne fører til et øget CO2-udslip, når jeg bruger pengene på noget andet (læs mere her). Og pga. de høje afgifter på benzin, gælder det sikkert også for bilturen (læs mere her)…

Gode hensigter hjælper ikke klimaet i sig selv: Kun økonomiske virkemidler kan bringe CO2-udslippet drastisk ned.

Jeg er ikke overraskende enig.


  1. Altså – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog… [Tilbage]
  2. Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det. [Tilbage]

..at visse virksomheder tjener kassen på de gratis CO2-kvoter. Som markedet er indrettet er CO2-kvoter et input i produktionen ligesom kul, vand, kalk og hvad der ellers skal til for at lave f.eks. cement. Hvis EU gav Aalborg Portland gratis kul, tjente de nok også en formue.[1]

Og man bliver vel egentlig ikke så overrasket over, at Maersk Oil udtaler “Vi får brug for alle de kvoter, vi kan få i fremtiden.” Jeg får også brug for alle de penge, folk vil give mig i fremtiden. Jo flere jo bedre!

Til gengæld er Connie Hedegaard helt med. Slut med gratis-kvoter fra 2013 (når nu det ikke kan blive før)! Så er vi også i tråd med “forureneren betaler princippet” fra Rio-deklarationen (nr. 16).

Så mangler vi bare at få transportsektoren, landbruget og alle andre ind under kvotesystemet, og fjerne alle CO2-skatter og støtte til vindmøller, solceller og al anden “vi tror, vi sparer CO2″-produktion. Så er vi ved at være der :-)


  1. Selvfølgelig er det lidt anderledes, da det også har hævet virksomhederne omkostninger, men en stor del af disse omkostninger har de kunnet overvælte på forbrugerne – faktisk dem alle, hvis konkurrencen har været hård nok… [Tilbage]

S foreslår, at plastikposer skal forbydes. Det er næsten lige så tåbligt, som at forbyde glødepæren!

Plastikposen er slet ikke så dum. Den er holdbar, den er billig, den kan anvendes til våde varer, og den forurener slet ikke så meget som S tror

Desuden er det sjældent smart med et direkte forbud. Hvis man er bekymret for, at den forurener, så beskat dog produktionen/salget af plastikposen. Hvis f.eks. den er skyld i 1 kg. CO2, så er det jo bare at beskatte hver pose med en 15-20 øres CO2 skat[1], så det svarer nogenlunde til prisen på EU’s kvotemarked. Når så pengene er i kassen, kan man købe kvoter og smide dem væk![2]

Fordelen ved skatten er åbenlys. Stofposer er sikkert udemærkede, men hvis man – som mig – ikke altid har planlagt, hvornår man skal handle ind, så er det jo ikke nødvendigvis sikkert, at man har en af sine stofposer ved hånden, når man er i Netto. Så man køber en ny stofpose i Ghettoen, og inden længe har man 25 stk. derhjemme… Hvis vi indfører en skat i stedet for et forbud, vil flere bruge stofposer for at spare pengene til de (nu dyre) plastposer. Men hvis man nu har glemt sin stofpose, kan man købe sin engangs plastpose, og forsøge at huske stofposen næste gang…

Med hensyn til glødepærediskussionen, så skal man bare én gang stå og vente 3 minutter på at man kan se noget (i kunstige farver) i en mørk gang, før man opdager, at glødepæren altså har visse fordele i forhold til sparepæren… I øvrigt gælder argumentet med skatter også her – men det har vi heldigvis opdaget i Danmark :-)


  1. Lad os for en kort stund glemme, at der er 100-vis af andre emissioner fra både plastikposen og elproduktionen [Tilbage]
  2. Hvis man altså synes, at det er bedre end plejehjem og skolebøger… [Tilbage]
© 2010 Jonas Herby.dk "The purpose of civilization is to protect us from nature" Emmerson Suffusion theme by Sayontan Sinha