mar 132012
 

Bo Lidegaard angreb i søndags de miljøøkonomiske vismænd for at vrøvle i deres seneste analyse. Under overskriften “NÃ¥r vismænd vrøvler” pÃ¥stÃ¥r han, at vismændenes forudsætninger “blæser i vinden“, at analysen forudsætter, “at priserne pÃ¥ kul og gas ikke stiger“. Han pÃ¥stÃ¥r ogsÃ¥, at vismændende glemmer den økonomiske værdi af at forsikre Danmark mod prisstigninger, at vismændende ikke medregner de afledte fordele ved vedvarende energi, og at fremsynede politikere er Ã¥rsagen til at vi har succesfulde virksomheder i Danmark.

Bos analyse er velskrevet – men desværre forkert.

For det første, så blæser forudsætningerne ikke i vinden. En af deres kritikpunkter er netop, at støtte til fx vindmøller og omstilling til biomasse ikke har nogen CO2-effekt, fordi der er et kvotemarked. Forudsætningen er altså, at der er et kvotemarked.

Desuden så tager vismændene rent faktisk højde for, at priserne på kul og gas stiger. Men de stiger ikke nær så hurtigt, når vi laver dårlige klimaaftaler eller støtter vedvarende energi i Danmark/EU. En af konsekvenserne heraf er at omstillingen i andre lande derfor går langsommere, fordi højere kul- og oliepriser i sig selv ansporer mennesker til at omstille til vedvarende energi.

Jeg ved faktisk ikke, om vismændene medregner en værdi af at forsikre Danmark mod fremtidige prisstigninger. Men jeg vil faktisk ogsÃ¥ argumentere for, at der ikke er nogen værdi. Hvis priserne i omverdenen stiger, ville det være svært at forestille sig, at priserne i Danmark ikke ogsÃ¥ ville stige. Vi har jo ikke lave, stabile benzinpriser, bare fordi vi er selvforsynende med olie. I øvrigt forstÃ¥r jeg ikke Bos argument om at udsving i prisen pÃ¥ importeret (fossil) energi skulle være et argument for at satse pÃ¥ vedvarende energi. SÃ¥ vidt jeg ved, sÃ¥ svinger priserne pÃ¥ fx el vildt afhængigt af om vinden blæser eller om der er vand til de svenske vandværker…

Endelig fremhæver Bo de danske politikere i 1970’erne for at være fremsynede og bane vejen for dygtige virksomheder som Danfoss og Grundfos. Jeg synes, det er en hÃ¥n mod grundlæggerne, Mads Clausen og Poul Due Jensen, at pÃ¥stÃ¥, at de ikke var blevet til noget, hvis ikke det var for politikerne. Desuden sÃ¥ medfører støtte til nogen virksomheder jo blot, at man flytter ressourcerne fra andre dele af økonomien, som dermed fÃ¥r det sværere. MÃ¥ske havde Microsoft eller Apple ligget i Danmark, hvis ikke politikerne havde brugt samfundets ressourcer pÃ¥ miljøteknologi?

Muligvis står der også noget rigtigt i Bos analyse. Men det drukner i den vrøvlende kritik.

Så desværre Bo. Det er dig, der vrøvler. Rådfør dig med nogen, der ved noget om økonomi, inden du kritiserer vismændene en anden gang.

okt 192011
 

Snakken om højere afgifter pÃ¥ benzinslugere og lavere afgifter pÃ¥ miljøvenlige biler, fÃ¥r mig til at mindes mit gamle indlæg om, hvorfor SUV’er er(/kunne være) en super idé for klimaet!

Det hele handler om, hvordan vi prioriterer statens midler. Og her vægter miljø åbenbart ikke lige så højt, som når politikerne fører signalpolitik.

Faktisk kan man argumentere for, at provenuneutral omlægning vil skade miljøet, fordi man vil gÃ¥ glip af brændstofafgifter, som alternativt ville kunne være brugt pÃ¥ miljøtiltag…

jul 252011
 

Nedenstående indlæg skrev jeg for over et år siden. Af uransagelige årsager (dvs. jeg glemte det) fik jeg det aldrig publiceret. Men her er det i en lettere omskrevet version, da flere af tingene stadig gælder (så vidt jeg har set, er der også meget få/ingen passagerer med 11A, som er den nye version af CityCirkel)
***************
1. marts 2009 åbnede busruten City Cirkel i København. Busruten skulle medvirke til at gøre trafikken i København mere klimavenlig, og den var desuden en del af Københavns Kommunes ”Showroom” i forbindelse med COP 15. Således skrev Københavns Kommune på sin hjemmeside under punktet ”Klimavenlig bytrafik”: Under Klimatopmødet i 2009 vil vi bruge busserne til at vise, at København går foran med de nyeste klimavenlige teknologier.

Mange mener meget om elkøretøjer, og der er relativ bred enighed om, at elbusser udleder mindre CO2 pr. køretøjskm end busser, der kører pÃ¥ diesel. Men det er en misforstÃ¥else, at elbusser i sig selv er klimavenlige. Flere elbusser fører alt andet lige til flere CO2-emissioner. 1)NÃ¥r der ikke tages højde for EU’s kvotemarked – ellers er effekten nul. Det er kun hvis man overflytter (tilpas mange) folk fra mere forurenende køretøjer, at der kan være en gevinst. Og det er lige præcis her, at City Cirkel havde problemer.

Problemet med City Cirkel

Ens første tanke er, at en bus der kører i Indre By primært vil servicere folk, der ellers ville gå, cykle eller tage andre busser/metro, da der nok ikke er mange, der vælger bilen som alternativ til City Cirkel-ruten/11A-ruten. I så fald vil der ikke være nogen klimagevinst – snarere tvært imod, da elbusser forurener mere end cykler og gang.

Ens første tanke er imidlertid sjældent 100% rigtig – heller ikke i dette tilfælde. På baggrund af de efterhånden mange (som i 20-30 stk.) observationer jeg gjorde/har gjort, tyder det på, at stort set ingen er overflyttet til City Cirkel. Få gange så jeg 1-2 personer i bussen (udover chaufføren naturligvis), men meget ofte var bussen helt uden passagerer, som nedenstående billede også viser (beklager kvaliteten af billederne, men mobilkameraer I ved…). Er man skeptisk overfor de uskarpe billeder (hvilket vil være forståeligt), kan man evt. se denne udmærkede video 2)Videoen har også et kort over CityCirkels rute.. Ganske vist er bussen fyldt i starten, men man skal ikke langt ind i filmen, før man ser den ene tomme bus efter den anden.

Så problemet var altså ikke blot, at City Cirkel ikke havde nogen positiv klimaeffekt. Det var endnu værre. Der var ingen, der brugte ruten. Ingen der kunne se lidt gavn i at bruge den. Man brugte penge, energi og chaufførens kostbare tid på at køre en tom bus rundt i København til ingen verdens nytte.

En mulig løsning

Alle der har prøvet at køre med 5A fra Nørreport og op ad Nørrebrogade ved, at busserne meget ofte er fyldte. Af og til så fyldte, at den ikke kan medtage alle passagererne ved et stoppested. Hvis man ønsker en elbus i København, så sæt den ind der, hvor der er brug for den. Rute 5A kunne være en mulighed…

Mere om City Cirkel

Se mere her. Bemærk at et af de nævnte fakta om elbussen er, at den mindsker trafikbelastningen i Middelalderbyen, hvilket nok ikke er helt korrekt… Der kom en bus og forsvandt 2 fodgængere – det giver vist ikke mindre trafik…

References   [ + ]

1. NÃ¥r der ikke tages højde for EU’s kvotemarked – ellers er effekten nul.
2. Videoen har også et kort over CityCirkels rute.
 Posted by at 12:56
maj 242011
 

…sÃ¥ er det om muligt endnu sværere at nÃ¥ til enighed!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe altid har været lidt Lomborg-fan. Ikke fordi jeg altid er enig med ham (faktisk tvivler jeg i den konkrete sag) 1)Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om Ã¥ret for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo ogsÃ¥ lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, sÃ¥ mÃ¥ske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet…, men fordi han har haft succes med at sætte prioritering pÃ¥ dagsordenen.

DR2 kører for tiden en serie “Der er noget galt i Danmark“, hvor forskellige mennesker fÃ¥r lov til at instruere en (subjektiv) film. Den 22. maj var det Lomborgs tur, og han havde valgt at fokusere pÃ¥ vandmiljøplanerne, som han mener, har været vanvittigt dyre i forhold til effekten. Alt det er der lavet en film om (!!), men det interessante er faktisk debatten bagefter mellem Bjørn Lomborg og den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling.

Efter en længere debat, hvor Lomborg pÃ¥peger, at man i stedet kunne have reddet 20.000 mennesker 2)Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altsÃ¥ gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, nÃ¥r vi snakker om at redde mennesker. ved at bruge pengene pÃ¥ partikelfiltre, afslutter Rehling med bemærkningen, at DN dengang pÃ¥pegede, at “..der skal ogsÃ¥ gøres noget ved partikelforureningen!”

NÃ¥r Lomborg snakker om at prioritere midlerne, og Rehlings svar er, at man skal gøre begge dele, sÃ¥ er det klart, at de aldrig bliver gode venner 🙂

Man er nødt til at prioritere. Man kan være uenig om hvor meget et menneskeliv tæller i forhold til rene vandløb og mindre iltsvind. Men man bør ikke være uenige i præmissen: Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer.

PS: I øvrigt mener jeg, at DR NU er mega fedt!

References   [ + ]

1. Umiddelbart synes jeg ikke, at 5 mia. kroner om Ã¥ret for et renere vandmiljø lyder af for meget. Men jeg er jo ogsÃ¥ lystfisker, sejler og generelt vildere med naturen, sÃ¥ mÃ¥ske er min betalingsvillighed højere end den gennemsnitlige dansker. Og det er jo ham – og ikke mig – der bør træffe beslutningerne i samfundet…
2. Bemærk, at partikelforurening fører til for tidlig død. Det er altså gamle mennesker, vi snakker om, hvilket naturligvis er vigtigt, når vi snakker om at redde mennesker.
dec 182010
 

Jeg læser næsten altid diverse klimaråd i aviser, og hvor jeg ellers støder på dem. Tag cyklen – ikke bilen – på indkøb, spis mindre kød, udskift dine pærer til sparepærer osv. Mange store organisationer har dem, så de fremstår som gode verdensborgere, som tænker på miljøet.

Jeg læser dem. Ikke fordi jeg har tænkt mig at følge dem. Og specielt ikke fordi jeg tror, at de kan hjælpe til at redde klimaet. Men fordi jeg (Ã¥benbart) er masochist og nyder selvpineriet, nÃ¥r jeg tænker pÃ¥ hvor meget der snakkes uden at det hjælper en disse. Jeg nyder sekunderne, nÃ¥r jeg læser “UndgÃ¥ madspild” og sarkastisk tænker “Ja, det kommer helt sikkert til at ske! Vi redder Verden pÃ¥ den mÃ¥de!” med en lille smule ondt i maven. Som at stikke sig med en nÃ¥l! 1)AltsÃ¥ – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…

Normalt glemmer jeg dem hurtigt igen og lever (ligesom 99,9% af alle andre) livet videre efter et lille træk pÃ¥ skuldrene. Men i dag var det anderledes – for i dag lærte 2)Egentlig er der ikke sÃ¥ meget at lære, men jeg kom til at tænke pÃ¥ det. jeg noget nyt!

I dag var det nemlig Politiken, der bragte en historie fra Concito, hvor hovedbudskabet var, at vores forbrug af sofaer m.m. ogsÃ¥ forurener, sÃ¥ det er ikke nok at købe en bil, der kører længere pÃ¥ literen, hvis man vil være grøn. Man skal ogsÃ¥ købe de rigtige varer – dvs. en ekstra tur til frisøren frem for et nyt spisebord, da serviceydelser forurener mindre.

——————————————— Efter en lidt for lang indledning kommer pointen herunder ———————————————

Det jeg kom til at tænke pÃ¥ var, at hvis jeg undgÃ¥r madspild, foretager mine indkøb pÃ¥ cykler, spiser mindre kød og køber elsparepærer – sÃ¥ sparer jeg penge. Og de penge bruger jeg pÃ¥ noget andet. Og det “andet” forurener ogsÃ¥. MÃ¥ske endda mere end glødepæren havde gjort? Eller mere end bilen havde gjort?

Faktisk er det sten sikkert, at besparelserne ved elsparepærerne fører til et øget CO2-udslip, nÃ¥r jeg bruger pengene pÃ¥ noget andet (læs mere her). Og pga. de høje afgifter pÃ¥ benzin, gælder det sikkert ogsÃ¥ for bilturen (læs mere her)…

Gode hensigter hjælper ikke klimaet i sig selv: Kun økonomiske virkemidler kan bringe CO2-udslippet drastisk ned.

Jeg er ikke overraskende enig.

References   [ + ]

1. AltsÃ¥ – det gør jeg ikke. Det er bare billedsprog…
2. Egentlig er der ikke så meget at lære, men jeg kom til at tænke på det.
jun 022010
 

..at visse virksomheder tjener kassen pÃ¥ de gratis CO2-kvoter. Som markedet er indrettet er CO2-kvoter et input i produktionen ligesom kul, vand, kalk og hvad der ellers skal til for at lave f.eks. cement. Hvis EU gav Aalborg Portland gratis kul, tjente de nok ogsÃ¥ en formue. 1)Selvfølgelig er det lidt anderledes, da det ogsÃ¥ har hævet virksomhederne omkostninger, men en stor del af disse omkostninger har de kunnet overvælte pÃ¥ forbrugerne – faktisk dem alle, hvis konkurrencen har været hÃ¥rd nok…

Og man bliver vel egentlig ikke sÃ¥ overrasket over, at Maersk Oil udtaler “Vi fÃ¥r brug for alle de kvoter, vi kan fÃ¥ i fremtiden.” Jeg fÃ¥r ogsÃ¥ brug for alle de penge, folk vil give mig i fremtiden. Jo flere jo bedre!

Til gengæld er Connie Hedegaard helt med. Slut med gratis-kvoter fra 2013 (nÃ¥r nu det ikke kan blive før)! SÃ¥ er vi ogsÃ¥ i trÃ¥d med “forureneren betaler princippet” fra Rio-deklarationen (nr. 16).

SÃ¥ mangler vi bare at fÃ¥ transportsektoren, landbruget og alle andre ind under kvotesystemet, og fjerne alle CO2-skatter og støtte til vindmøller, solceller og al anden “vi tror, vi sparer CO2”-produktion. SÃ¥ er vi ved at være der 🙂

References   [ + ]

1. Selvfølgelig er det lidt anderledes, da det ogsÃ¥ har hævet virksomhederne omkostninger, men en stor del af disse omkostninger har de kunnet overvælte pÃ¥ forbrugerne – faktisk dem alle, hvis konkurrencen har været hÃ¥rd nok…