maj 072019
 

Ingen i Danmark er tvunget til at vente på statens pensionsalder, før de trækker sig tilbage. Fagforeningerne har altså haft rig mulighed for at lave en forsikringsordning, så deres medlemmer kunne få økonomisk støtte, hvis de blev nedslidt.

I disse dage raser debatten om tidligere pensionsalder for visse grupper. I medierne kan man høre den ene historie efter den anden om folk, der bliver nedslidt. F.eks. havde to deltagere i »Debatten« 24. januar på DR ondt i lænden og problemer med at sove på trods af, at de begge knap var 30 år gamle. Fagbevægelsen deltager ivrigt og begejstret i den debat. Men på intet tidspunkt bliver spørgsmålet rejst: Hvad er fagbevægelsens eget ansvar her? Fagbevægelsen har nemlig snorksovet i timen og forsømt at varetage deres medlemmers interesser.

For hvis fagforeningernes medlemmer er nedslidt, hvorfor lader fagforeningerne det så være op til et snævert flertal i Folketinget at bestemme, hvornår deres medlemmer kan trække sig tilbage med økonomisk støtte? Hvorfor har fagforeningerne ikke med rettidig omhu taget vare på deres medlemmers interesser, så de kan få den fornødne hjælp i slutningen af arbejdslivet?

Ingen i Danmark er tvunget til at vente på statens pensionsalder, før de trækker sig tilbage. Fagforeningerne har altså haft rig mulighed for at lave en forsikringsordning, så deres medlemmer kunne få økonomisk støtte, hvis de blev nedslidt.

Et eller andet sted har fagforeningerne jo gamblet med medlemmernes alderdom ved at overlade dem til flertallets gunst. Man har satset på, at resten af Danmarks befolkning ville finansiere medlemmernes tidlige tilbagetrækning. Og det lotteri mener man åbenbart selv, at man har tabt.

Jeg skal på ingen måde gøre mig klog på, hvordan ens krop har det efter 30, 40 eller 50 år som murer eller sosu-assistent. Men det undrer mig, at fagforeningerne ikke har sørget for at sikre deres medlemmer en fornuftig alderdom, hvis det står så slemt til.

Havde fagforeningerne stillet krav om at få en bedre forsikringsordning eller bedre arbejdsforhold, er det klart, at medlemmerne enten ville have været nødt til at gå ned i løn, eller også ville fagforeningerne have mistet medlemmer, fordi højere udgifter for arbejdsgiverne reducerer efterspørgslen på arbejdskraft.

Men er det rimeligt, at fagforeningerne har ladet deres medlemmer slide sig ned uden tilstrækkelig sikring af deres alderdom? Er det rimeligt, at arbejdsgiverne ikke har betalt den fulde pris for arbejdskraften?

En høj pris på arbejdskraften ville have sendt et signal til arbejdsgiverne om, at denne udsatte arbejdskraft kun burde bruges, når det var strengt nødvendigt. Det ville have givet arbejdsgiverne en endnu større tilskyndelse til at investere i nye metoder og ny teknologi, som kunne reducere nedslidningen af medarbejderne. Og en lavere løn ville have signaleret til arbejdstagerne, at de skulle søge over i andre brancher, hvor man ikke bliver nedslidt. Begge dele ville have ført til færre nedslidte danskere. Og de, der blev nedslidt, ville have været dækket af fagforeningernes forsikringer i stedet for som nu at leve på flertallets nåde og regning.

Der mangler i den grad kritik af fagforeningerne i debatten om nedslidning på jobbet.

PS: Ovenstående indlæg er tidligere bragt i Berlingske.

okt 252012
 

Historie på Berlingske: Truede dagpengemodtagere finder job i stor stil.

I september viste tal fra HKs a-kasse, der med sine knap 220.000 medlemmer er landets næststørste, at cirka 1.000 medlemmer ville miste retten til dagpenge allerede i januar. Det tal er på blot én måned faldet med 15 pct.

Vestager: Sådan er det jo.
HK: Sådan er det bare.

Det er et faktum, at vores medlemmer nu begynder at være mindre kræsne og søge jobs bredere til sidst i ledighedsperioden. […] Sådan er det bare.

Enhedslisten: Blob blip blang…

Folk bliver ikke mere kreative, jo tættere de kommer på at falde ud af dagpengesystemet. Det er en misforståelse.

mar 202012
 

Tjek lige disse to udmeldinger fra landets statsminister:

Helle påpeger først, at danskernes produktivitet er for lav. Sandsynligvis fordi produktivitetsvæksten i Danmark har været historisk lav de seneste år.

samme pressemøde siger hun, “Der kommer til at gå nogle penge fra by til land. Det er fordi, man har haft væksten i de store byer. I landkommunerne er der ikke særlig meget vækst.”

Så det er altså et problem, at vi ikke er produktive nok. Men alligevel støtter Regeringen lav produktivitetsvækst. Lad os endelig få mere af det!

Det er da den helt forkerte tilgang, hvis man gerne vil have vækst!

jan 312012
 

HK har indført en lønforsikring for deres medlemmer, så dagpengene suppleres op til 80% af lønnen. I dag modtager en HK’er på dagpenge nemlig kun 60% af sin løn i gennemsnit. En arbejdsløs HK’er med en gennemsnitsindtægt vil dermed i fremtiden få ca. 4.000 kroner mere om måneden end i dag. Denne ekstra sikkerhed får HK’erne for et ekstra kontingent på kun 30-35 kroner pr. medlem pr. måned.

Jeg forstår ikke helt, hvordan HK får den ekstra service til at løbe rundt.

Lad os se på 100 medlemmer. De betaler i alt 3.500 kr. i ekstra kontingent. Hvis én af dem bliver arbejdsløs, får han 4.000 fra HK. Det vil sige, at med en arbejdsløshed på bare 1%, får HK et underskud på 500 kr. for de 100 medlemmer. I følge Arbejderen er arbejdsløsheden blandt HK’ere 4,1% – så der kommer til at mangle en masse penge. 5,8 mio. kroner om måneden, hvis jeg ikke tager meget fejl. 70 mio.kroner om året. 1)Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.

Og i ovenstående er der ikke engang medregnet “adverse selection” og dynamiske effekter:

  • Det vil primært være højtlønnede og/eller personer med høj risiko for arbejdsløshed, der melder sig ind i HK igen. De får jo mest ud af det (Adverse selection).
  • Arbejdsløsheden blandt HK’ere vil stige, fordi HK’erne vil være mere villige til at vente på det rigtige job (Dynamiskeeffekter).

Er der noget jeg har glemt? Betaler det offentlige en del af det, så det kan løbe rundt for HK imens det er meget dyrt for det offentlige? Eller hvad er det, de har gang i?

References   [ + ]

1. Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.
jun 062011
 

EU vil kompensere agurkeproducenterne, fordi de har oplevet tab som følge af VTEC-bakterien.

Men selvfølgelig skal de ikke kompenseres. De opererer på et marked, hvor der af og til sker den slags ting. Nogle gange er det kogalskab, andre gange VTEC. Og lige præcis sådan nogle ting kan en god forsikring hjælpe dig med at overleve.

Jeg kan egentlig godt forstå, at ministeren argumenterer for, at danske landmænd skal have del i pengene. Han skal jo arbejde for Danmarks interesser, og jo flere penge vi får, jo bedre er det. Men først og fremmest burde han sige “Selvfølgelig skal de ikke kompenseres!”.

Argumentet om at “en hel gruppe producenter forsvinder helt fra det europæiske fødevaremarked” er i hvert fald rimelig søgt. Hvis en del af agurkeproducenterne skulle gå fallit, fordi de ikke har forsikret sig, gør det jo bare markedet endnu mere interessant for de øvrige – som derfor vil producere flere agurker.

Og skulle der gå et enkelt år, hvor agurkerne koster 7,95 i stedet for 6,95, så overlever vi nok også det. Det har næppe i nærheden af samme betydning for folks økonomi, som variationen i benzinpriser, renter m.m. har.

Og husk at jo oftere vi griber ind og redder landmændene, fordi der sker noget uventet. Jo mindre tilbøjelige vil de være til at købe forsikringer. Og jo flere ting vil vi være nødt til at hjælpe dem med i fremtiden.

Det bedste er, at I blander jer udenom EU.

mar 042011
 

Jeg følger stadig 1)Se tidligere indlæg her og her. med i DR’s t-shirt-serie.

Programmet er – udover at være et indblik i, hvor ulige verdens ressourcer er fordelt – et studie i hvordan økonomiske incitamenter og kræfter virker, og hvordan det hele kan misforstås, når man ikke har tid og/eller kræfter til at tænke sig grundigt om.

I afsnit 5 får de 5 unge danskere tilbudt et bedre lønnet job (140 rupees for 5 timer), hvor de skal sortere skrald på en losseplads. Selvom lønnen er god, takker danskerne nej. Arbejdsforholdene er simpelthen for ringe. De få minutters TV viser med al ønskelig tydelighed, at “markedet for arbejdsforhold” virker – også i Indien. Der er simpelthen en pris på dårlige arbejdsforhold, og den pris var danskerne ikke villige til at acceptere.

Det samme ser vi i afsnit 6 – eller faktisk måske snarere det modsatte. Danskerne får arbejde på en fabrik med relativt gode arbejdsforhold. Fabrikken farver dyre stoffer, som i sidste ende eksporteres til dyre mærker i bl.a. Europa. Så lang så godt. Men deres kollegaer 2)Det er faktisk kun én ansat, de snakker med, men jeg tillader mig at generalisere… – vil hellere have lidt dårligere arbejdsforhold og en højere løn.

Man skulle tro, at dette kunne lade sig gøre. Hvis fabriksejeren sparede lidt på arbejdsmiljøet kunne han i stedet betalte lidt mere til arbejderne. Men måske er arbejdsmiljømarkedet på netop denne fabrik sat ud af kraft af de vestlige virksomheder, der skal please deres forbrugere og derfor ikke tillader fabriksejeren at slække på arbejdsmiljøet??

Det er også i afsnit 6, at vi ser, hvad sult og manglende hvile 3)Jeg håber, det er det, der gør det!! kan føre til af forvirringer i argumentationsrækken. Maja argumenterer for, at når fabrikken arbejder med meget dyre produkter og har ret gode arbejdsforhold, så burde de ansatte også få mere i løn. Men sådan er det naturligvis ikke. Hvis fabrikken har bedre arbejdsvilkår, kan den netop tilbyde en lavere løn – det var jo præcis det, vi så der skete for danskerne i afsnit 5, da de takkede nej til at sortere affald…

Om få timer flyver jeg til Den Dominikanske Republik, hvorfra rejsen går via Puerto Rico til Jomfruøerne. Jeg vil forsøge at få set de to sidste afsnit fra Caribien… Apropos den ulige fordeling af verdens ressourcer…

References   [ + ]

1. Se tidligere indlæg her og her.
2. Det er faktisk kun én ansat, de snakker med, men jeg tillader mig at generalisere…
3. Jeg håber, det er det, der gør det!!
feb 032011
 

altandetlige.dk og blog.incentivepartners.dk skrev jeg forleden om DR’s t-shirt-program om 5 unge danskere, der er i Indien for at leve og arbejde som indere.

Jeg har lige set 2. del af programmet, og jeg er imponeret. Det er jo super godt tv! Sikkert manipuleret osv., men også meget interessant. Lad mig i det følgende antage, at det nogenlunde afspejler virkeligheden, og hvad der virkelig skete…

For de af jer, der ikke så det (I kan evt. se det på www.dr.dk/t-shirt), så var det første gang danskerne fik udbetalt penge. Tor (som fremstilles som liberal) fik flest (170 rupees) – Sandie mindst (100 rupees). Det førte til diskussion om, hvordan de skulle dele pengene. Skulle man have fælles økonomi eller beholde hver sit? Ikke overraskende var Tor for at beholde pengene selv, mens Sandie var for at dele dem. 1)Jeg tror faktisk, at det primært skyldes forskellige politisk overbevisninger og ikke det faktum, at Sandie havde tjent mindre end Tor.

Det, der er super interessant, er at man allerede i første program kunne se en koncentreret Tor, som prøvede på at gøre det bedst muligt. Det samme var tilfældet i dag. Tor arbejdede uden (for mange) beklagelser. Accepterede den dårlige situation og fik det bedste ud af det. De andre beklagede sig (i forskellig grad) over forholdene – og det endte selvfølgelig med at smitte af på lønningerne. Det kan selvfølgelig være, at Tor har naturtalent for at sy – men det er nok mindst lige så sandsynligt, at han var mere flittig og mere koncentreret om arbejdet.

Hvad kom mon først? Er Tor liberal fordi han er født dygtig og flittig og derfor gerne vil beholde en større bid af kagen selv? Eller er han dygtig og flittig, fordi han er liberal, og derfor tror på, at det på sigt vil betale sig?

Hvad man tror på, afhænger næsten med garanti af ens politiske synspunkt. Tor tror på det sidste. Og han handler ud fra det, han tror på.

Jeg glæder mig til næste gang! Kom så Tor!

References   [ + ]

1. Jeg tror faktisk, at det primært skyldes forskellige politisk overbevisninger og ikke det faktum, at Sandie havde tjent mindre end Tor.