jul 072017
 

I 2016 blev 12 personer dræbt i trafikken i København, og det har fået Morten Kabell til at lægge op til en vision for København som en by uden dræbte eller alvorligt tilskadekomne i trafikken. Det skal ifølge Kabell bl.a. ske ved at “vi have bilernes hastighed markant ned”. Der er næppe uenighed om, at færre trafikdræbte er ubetinget godt. Men en sænkning af hastigheden har jo også omkostninger. I København køres der på en gennemsnitlig hverdag ca. 5 mio. km. Nogle steder køres der langsommere end 50 km/t – andre steder hurtigere. Lad os for eksemplets skyld antage, at en sænkning af den tilladte hastighed til 40 km/t sænker gennemsnitsfarten fra 45 km/t til 44 km/t  i København. Så vil det samlede tidsforbrug på transport som følge af forslaget stige fra 111.111 timer om dagen til 113.636 timer om dagen. En forskel på ca. 2.500 timer om dagen – eller ca. 800.000 timer om året 1)Man bruger normalt en faktor 329 til at omregne fra hverdagsdøgn til år. Tallet kan selvfølgelig variere, men i dette øjemed er det ikke så vigtigt..

Folk er i gennemsnit villige til at betale ca. 120 kroner for at spare en times transportarbejde, og der er i gennemsnit 1,4 personer pr. bil 2)Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Her er der ikke taget højde for, at vare- og lastbiler vil betale op til 4 gange mere for at spare en time., så de 800.000 timer har en samlet værdi for folk på godt 130 mio. kroner om året 3)Børn tæller kun halvt jf. Transportøkonomiske Enhedspriser. Da samfundets omkostning for en undgået omkommen i trafikken er ca. 30 mio. kroner 4)Kilde: Igen Transportøkonomiske Enhedspriser., vil det med ovenstående forudsætninger løbe rundt samfundsøkonomisk, hvis vi kan redde ca. 3 menneskeliv i trafikken pr. år. Derudover vil der også være gevinster fra færre tilskadekomne, mindre støj m.m.

Så det første spørgsmål er: Kan vi det? Kan en reducering af gennemsnitshastigheden med 1 km/t reducere antallet af trafikdræbte med knap 4 personer?

Det næste spørgsmål er: Hvor langt skal vi ned i fart, for at nå 0 trafikdræbte? De 12 trafikdræbte og 180 alvorligt tilskadekomne koster samfundet ca. 1,2 mia. kr. om året. Det er ca. hvad det koster samfundet at reducere hastigheden fra 45 km/t til 37 km/t – altså 8 km/t. Vil det mon fjerne alle trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne?

References   [ + ]

1. Man bruger normalt en faktor 329 til at omregne fra hverdagsdøgn til år. Tallet kan selvfølgelig variere, men i dette øjemed er det ikke så vigtigt.
2. Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Her er der ikke taget højde for, at vare- og lastbiler vil betale op til 4 gange mere for at spare en time.
3. Børn tæller kun halvt jf. Transportøkonomiske Enhedspriser
4. Kilde: Igen Transportøkonomiske Enhedspriser.
 Posted by at 8:02
jul 072016
 

I går havde jeg en diskussion med nogle venner om, hvorvidt ulighed fører til mere kriminalitet. Jeg har altid været rimelig skeptisk over for den påstand, da jeg ikke rigtig kan se, hvorfor man skulle blive et skidt menneske, bare fordi man har en lav indkomst.

I dag kom jeg sÃ¥ til at tænke pÃ¥ denne figur. Den viser, at antallet af voldssager er steget markant siden velfærdstatens indførelse (i 1960 betalte vi ca. halvt sÃ¥ meget i skat som i dag. Skattetrykket var godt 25% – i dag er det ca. 50%.)

vold

Udviklingen i tyverier (som nok er mere relevant i forhold til ulighed) er den samme.

tyverier

Figurerne er fra kapitlet “Kriminalitet: Farlig er den, som intet har at miste” i bogen Taberfabrikken af Ole Birk Olesen, som I kan finde her.

Pointen i kapitlet er, så vidt jeg husker (jeg læste den for mange år siden), at når staten garanterer dig en ganske fin overførselsindkomst, så har du mindre grund til at opføre dig ordentligt, fordi du ikke er afhængig af dine nærmeste.

PS: Der kan være mange forklaringer på, at figurerne ser ud som de gør (er der fx taget højde for mørketal), men det er alligevel en spændende teori, som sender bolden over på modstandernes banehalvdel.

mar 272012
 

En undersøgelse har vist, at man kun lever 3 uger længere, hvis man spiser økologisk frem for konventionelt.

3 uger er selvfølgelig ogsÃ¥ værd at tage med, men kan det overhovedet betale sig? Lad os regne lidt pÃ¥ det. Antag at du som 18-Ã¥rig kan vælge mellem at spise 1) konventionel mad eller 2) økologisk mad. Hvis du spiser konventionel mad dør du ca. som 72-Ã¥rig. Hvis du spiser økologisk mad dør du som “72 + 3 uger”-Ã¥rig.

  1. Din ene mulighed er altså at spise konventionel mad. Hvis dit månedlige madbudget er 2.000 kroner, bruger du i løbet af dit liv ca. 1.320.000 kroner på mad.
  2. Din anden mulighed er at spise økologisk mad. Økologi er ca. 10% dyrere end konventionel mad, sÃ¥ hvis du køber 25% af din mad økologisk, bliver dit livslange madbudget ca. 1.353.000 kroner – altsÃ¥ ca. 33.000 mere end hvis du havde købdt konventionel mad.

Lad os nu antage, at du tjener 100 kroner i timen efter skat. Så skal du arbejde 330 timer, for at tjene ekstra for at købe økologisk fremfor at købe konventionel mad. Men 3 ugers ekstra levetid svarer til 504 timer, så i dette regnestykke vinder du faktisk 204 timer ved at spise økologisk. Økologi er en god idé!

Der er dog en række problemer i ovenstående tilgang:

  1. For det første, skal du arbejde ekstra i dag for at købe økologi, så du kan leve længere senere. Hvis du i stedet arbejdede ekstra i dag, købte konventionel mad og satte pengene i banken, ville du kunne holde mere end de 3 uger fri i fremtiden.
  2. For det andet veksler du 330 timer i vÃ¥gen og aktiv tilstand mod 504 timer, hvor du skal sove, spise m.m. – hvis du sover ca. 1/4 af timerne væk (ældre sover ikke sÃ¥ meget), er gevinsten kun 78 timer. Sover du 1/3 af timerne væk, er gevinsten kun 36 timer.
  3. Og sikkert meget, meget mere…

Desuden mener mange, at økologisk mad smager bedre, hvilket i sig selv kan være et argument for at købe det…

mar 252009
 

Når man skal sælge sin bolig, er man primært interesseret i to ting: 1)Faktisk er det kun én, da det er nutidsværdien af indtægterne, man er interesserede i. Men den er en funktion af de 2 her nævnte ting

  1. Salgsprisen
  2. Salgstidspunktet

Derimod er man pisse fløjtende ligeglad med, hvor meget ejendomsmægleren sætter lejligheden ned for at få den solgt. De fleste mennesker vil heller sælge en lejlighed for 1,1 mio. kr. der er sat 400.000 kr. ned fra 1,5 mio. kr, end de vil sælge en lejlighed til 1,0 mio. kr. der er sat 200.000 kr. ned fra 1,2 mio. kroner.

Ligeledes vil de fleste hellere sælge en lejlighed til 1,1 mio. kroner næste måned end sælge til 1,0 mio. kroner i denne måned.

Boliga begår derfor en eklatant fejl, når de på baggrund af liggetider og afslag i prisen kårer RealMæglerne til den bedste ejendomsmægler netop nu.

Faktisk kan man lige så vel kårer RealMæglerne til de værste netop nu!
Hvis man har læst Freakonomics vil man vide, at ejendomsmægleres egne boliger (i USA) i gennemsnit ligger længere end de boliger de sælger for andre. Det gør de fordi gevinsten ved at få en lidt højere pris, når de sælger en andens bolig, er lille i forhold til det ekstra arbejde, der skal lægges i salget, da de kun får en lille procentdel af merprisen. Når de sælger deres egen bolig, får de derimod den fulde gevinst, hvilket gør det lidt mere interessant at vente på en bedre pris. 2)Selvom eksemplet er fra USA, gør samme incitament sig gældende i Danmark. Hvorvidt det er et stort problem, ved jeg ikke.

Det kan derfor tænkes, at RealMæglerne mere eller mindre bevidst sætter en meget lav pris for at kunne sælge lejligheden hurtigt uden for meget arbejde. Omkostningerne i form af tabt indtjening bæres af sælger.

Jeg vil ikke anklage RealMæglerne for at være værre end andre ejendomsmæglere, men jeg vil gerne anklage Ricco Zuschlag fra Boliga for at være for hurtig pÃ¥ aftrækkeren. Men han havde nok heller ikke samme betænkningstid som mig…

///

References   [ + ]

1. Faktisk er det kun én, da det er nutidsværdien af indtægterne, man er interesserede i. Men den er en funktion af de 2 her nævnte ting
2. Selvom eksemplet er fra USA, gør samme incitament sig gældende i Danmark. Hvorvidt det er et stort problem, ved jeg ikke.
 Posted by at 10:01
apr 062006
 

Politiken havde i gÃ¥r en artikel under overskriften “Fire timers høj puls om ugen = syv ekstra leveÃ¥r“, ledsaget af et billede af en pige i et fitnesscenter med teksten “Lis Hansen arbejdede i gÃ¥r hÃ¥rdt… for at sikre sin alderdom“.
Nu tilhører jeg en del af de vel mindst 95% af befolkningen, som finder det ualmindeligt kedeligt og dyrt at gå i fitnesscenter, så derfor blev jeg lidt bekymret ved udsigten til, at jeg i fremtiden muligvis skulle til at spendere mine kostbare timer med sådan en ugerning.

Heldigvis ser det ud til, at mit speciale-team bestående af Casper og mig har reddet mig. Regnestykket er ret simpelt, men lad os først lave et par antagelser:

  1. Fitnesscenter er ikke sjovt. I hvert fald ikke for 300,- om måneden sjovt. Så vi sætter glæden ved at motionere incl. omkostninger til 0.
  2. Renten er 6% om året
  3. Man er vågen 17 timer i døgnet.
  4. Man blver 75 ̴r uden motion Р82 med motion.
  5. Man behøver kun at motionere efter det 15. Ã¥r. Motionere man fra man er 15 til 75 (60 Ã¥r), er de ekstra 7 Ã¥r gratis – dvs. man skal ikke motionere disse Ã¥r.

Opstil nu regnestykket:
Omkostninger: 4 timer/uge x 52,18 uger/år x 60 år = 12.480 timer
Gevinst: 17 timer/døgn x 365,24 døgn/år x 7 år = 43.463 timer

Aha!” tænker man umiddelbart “Jeg skal i gang med at motionere!“. Men “Vent!” siger økonomerne. “Tænk lige pÃ¥, at du begynder at betale omkostningerne nu, men du fÃ¥r først gevinsten om 60 Ã¥r! Det skal tilbage diskonteres!1)Lige præcis her, er det Ã¥benlyst, at der skal tilbagediskonteres. I stedet for at motionere nu, kunne du arbejde og fÃ¥ en løn, som kan sættes i banken, sÃ¥ du kan holde fri senere. Tilbagediskonterer man alle omkostninger og gevinster, ser man klart, at man ikke skal motionere for at forlænge sit liv. Det er simpelthen ikke tiden værd, sÃ¥ længe den Ã¥rlige rente er over 3,31%.

References   [ + ]

1. Lige præcis her, er det åbenlyst, at der skal tilbagediskonteres. I stedet for at motionere nu, kunne du arbejde og få en løn, som kan sættes i banken, så du kan holde fri senere.
 Posted by at 8:51
dec 072005
 

Er der nogen derude, der nogensinde har hørt om en person, der overlevede et flystyrt over Ã¥bent hav, fordi han benyttede redningsvesten monteret under sædet? Casper og jeg har aldrig hørt om det, og det foranledigede følgende beregninger. Indrømmet – det er ‘back of an envelope’-beregninger!

Antagelser:

  1. Der er 2 millioner (passager)flysæder i Verden.
  2. Der er 20 millioner flysæde-afgange om dagen (dvs. hvert sæde er i luften 10 gange)
  3. En redningsvest koster 100 kroner og vejer 0.5 kg
  4. Et fly flyver i gennemsnit op i 7000 m højde og tyngdekraften er i gennemsnit 9,82 N/kg
  5. Flybrændstof har et energiindhold på 43.5 GJ/TonDette tal er fundet på nettet. Kilden var dog noget der lignede en fysik-opgave, 1 Ton = 1000 Liter
  6. Flybrændstof koster $1.70 per literDette tal fandt vi på en officiel amerikansk hjemmeside. Det var dog uklart, om det var hvad flyselskaberne betalte, eller om det var prisen i New York havn. Sandsynligvis det sidste= 2.86 kr/L
  7. Der er ingen afskrivninger på redningsvestene (dvs. de varer for evigt). Renten er til gengæld 10% om året (hvilket nok er lidt højt).

Først beregner vi den energi der skal til, for at løfte redningsvestene op i luften.

  • 20 mio flysædeafgange * 0.5 kg = 10 mio kg om dagen
  • Potentiel Energi = m x g x h = 10 mio kg x 9.82 x 7.000 m = 700 mia J

Som i brændstof og kroner svarer til

  • 700 mia J / (43.5 GJ/ton) x 1000 liter/ton = 16.000 liter
  • á 2,68 kroner => 43.000 kroner om dagen => 15,5 mio kroner om Ã¥ret i brændstof.

Da redningsvestene koster penge, beregnes det i det følgende, hvor meget det koster at have beholdningen af redningsveste.

  • 2 mio flysæder med hver en redningsvest á 100 kroner = 200 mio kroner
  • 200 mio til en rente á 10% = 20 mio kroner om Ã¥ret i kapitaludgifter

I alt giver det

  • 15,5 mio kroner i brændstof om Ã¥ret +
  • 20 mio kroner i kapitaludgifter om Ã¥ret
  • I alt: 35,5 mio kroner om Ã¥ret pÃ¥ at redde 0 (nul!) liv!Med mindre nogen kan fortælle mig, at redningsveste rent faktisk redder liv

I vanlig Lomborgstil spørger jeg derfor: Kunne disse penge ikke bruges bedre?

Note: Dette indlæg er sÃ¥ høker-agtigt, at det ikke er værdigt til at komme ind som mit synspunkt. Men hvis jeg (med andres hjælp) fÃ¥r præciseret tallene og opdateret kilderne, sÃ¥ er jeg ikke bleg for at kalde det ‘En økonoms synspunkt’. 🙂

 Posted by at 11:19