Hvis du ikke orker at læse bogen (Den er fremragende, men hvis du ikke er til økonomi, kan det accepteres), bør du i det mindste gå ind og se filmen. Freakonomics handler om incitament, tilskyndelse, bevæggrunde og grunde til/for, at vi gør som vi gør. Se den! 1. oktober!
sep 132010
mar 252009
Når man skal sælge sin bolig, er man primært interesseret i to ting:[1]
- Salgsprisen
- Salgstidspunktet
Derimod er man pisse fløjtende ligeglad med, hvor meget ejendomsmægleren sætter lejligheden ned for at få den solgt. De fleste mennesker vil heller sælge en lejlighed for 1,1 mio. kr. der er sat 400.000 kr. ned fra 1,5 mio. kr, end de vil sælge en lejlighed til 1,0 mio. kr. der er sat 200.000 kr. ned fra 1,2 mio. kroner.
Ligeledes vil de fleste hellere sælge en lejlighed til 1,1 mio. kroner næste måned end sælge til 1,0 mio. kroner i denne måned.
Boliga begår derfor en eklatant fejl, når de på baggrund af liggetider og afslag i prisen kårer RealMæglerne til den bedste ejendomsmægler netop nu.
Faktisk kan man lige så vel kårer RealMæglerne til de værste netop nu!
Hvis man har læst Freakonomics vil man vide, at ejendomsmægleres egne boliger (i USA) i gennemsnit ligger længere end de boliger de sælger for andre. Det gør de fordi gevinsten ved at få en lidt højere pris, når de sælger en andens bolig, er lille i forhold til det ekstra arbejde, der skal lægges i salget, da de kun får en lille procentdel af merprisen. Når de sælger deres egen bolig, får de derimod den fulde gevinst, hvilket gør det lidt mere interessant at vente på en bedre pris.[2]
Det kan derfor tænkes, at RealMæglerne mere eller mindre bevidst sætter en meget lav pris for at kunne sælge lejligheden hurtigt uden for meget arbejde. Omkostningerne i form af tabt indtjening bæres af sælger.
Jeg vil ikke anklage RealMæglerne for at være værre end andre ejendomsmæglere, men jeg vil gerne anklage Ricco Zuschlag fra Boliga for at være for hurtig på aftrækkeren. Men han havde nok heller ikke samme betænkningstid som mig…
///
Politiken havde i går en artikel under overskriften “Fire timers høj puls om ugen = syv ekstra leveår“, ledsaget af et billede af en pige i et fitnesscenter med teksten “Lis Hansen arbejdede i går hårdt… for at sikre sin alderdom“.
Nu tilhører jeg en del af de vel mindst 95% af befolkningen, som finder det ualmindeligt kedeligt og dyrt at gå i fitnesscenter, så derfor blev jeg lidt bekymret ved udsigten til, at jeg i fremtiden muligvis skulle til at spendere mine kostbare timer med sådan en ugerning.
Heldigvis ser det ud til, at mit speciale-team bestående af Casper og mig har reddet mig. Regnestykket er ret simpelt, men lad os først lave et par antagelser:
- Fitnesscenter er ikke sjovt. I hvert fald ikke for 300,- om måneden sjovt. Så vi sætter glæden ved at motionere incl. omkostninger til 0.
- Renten er 6% om året
- Man er vågen 17 timer i døgnet.
- Man blver 75 år uden motion – 82 med motion.
- Man behøver kun at motionere efter det 15. år. Motionere man fra man er 15 til 75 (60 år), er de ekstra 7 år gratis – dvs. man skal ikke motionere disse år.
Opstil nu regnestykket:
Omkostninger: 4 timer/uge x 52,18 uger/år x 60 år = 12.480 timer
Gevinst: 17 timer/døgn x 365,24 døgn/år x 7 år = 43.463 timer
“Aha!” tænker man umiddelbart “Jeg skal i gang med at motionere!“. Men “Vent!” siger økonomerne. “Tænk lige på, at du begynder at betale omkostningerne nu, men du får først gevinsten om 60 år! Det skal tilbage diskonteres!”[1] Tilbagediskonterer man alle omkostninger og gevinster, ser man klart, at man ikke skal motionere for at forlænge sit liv. Det er simpelthen ikke tiden værd, så længe den årlige rente er over 3,31%.
- Lige præcis her, er det åbenlyst, at der skal tilbagediskonteres. I stedet for at motionere nu, kunne du arbejde og få en løn, som kan sættes i banken, så du kan holde fri senere. [Tilbage]
dec 072005
Er der nogen derude, der nogensinde har hørt om en person, der overlevede et flystyrt over åbent hav, fordi han benyttede redningsvesten monteret under sædet? Casper og jeg har aldrig hørt om det, og det foranledigede følgende beregninger. Indrømmet – det er ‘back of an envelope’-beregninger!
Antagelser:
- Der er 2 millioner (passager)flysæder i Verden.
- Der er 20 millioner flysæde-afgange om dagen (dvs. hvert sæde er i luften 10 gange)
- En redningsvest koster 100 kroner og vejer 0.5 kg
- Et fly flyver i gennemsnit op i 7000 m højde og tyngdekraften er i gennemsnit 9,82 N/kg
- Flybrændstof har et energiindhold på 43.5 GJ/TonDette tal er fundet på nettet. Kilden var dog noget der lignede en fysik-opgave, 1 Ton = 1000 Liter
- Flybrændstof koster $1.70 per literDette tal fandt vi på en officiel amerikansk hjemmeside. Det var dog uklart, om det var hvad flyselskaberne betalte, eller om det var prisen i New York havn. Sandsynligvis det sidste= 2.86 kr/L
- Der er ingen afskrivninger på redningsvestene (dvs. de varer for evigt). Renten er til gengæld 10% om året (hvilket nok er lidt højt).
Først beregner vi den energi der skal til, for at løfte redningsvestene op i luften.
- 20 mio flysædeafgange * 0.5 kg = 10 mio kg om dagen
- Potentiel Energi = m x g x h = 10 mio kg x 9.82 x 7.000 m = 700 mia J
Som i brændstof og kroner svarer til
- 700 mia J / (43.5 GJ/ton) x 1000 liter/ton = 16.000 liter
- á 2,68 kroner => 43.000 kroner om dagen => 15,5 mio kroner om året i brændstof.
Da redningsvestene koster penge, beregnes det i det følgende, hvor meget det koster at have beholdningen af redningsveste.
- 2 mio flysæder med hver en redningsvest á 100 kroner = 200 mio kroner
- 200 mio til en rente á 10% = 20 mio kroner om året i kapitaludgifter
I alt giver det
- 15,5 mio kroner i brændstof om året +
- 20 mio kroner i kapitaludgifter om året
- I alt: 35,5 mio kroner om året på at redde 0 (nul!) liv!Med mindre nogen kan fortælle mig, at redningsveste rent faktisk redder liv
I vanlig Lomborgstil spørger jeg derfor: Kunne disse penge ikke bruges bedre?
Note: Dette indlæg er så høker-agtigt, at det ikke er værdigt til at komme ind som mit synspunkt. Men hvis jeg (med andres hjælp) får præciseret tallene og opdateret kilderne, så er jeg ikke bleg for at kalde det ‘En økonoms synspunkt’. 
Social Media