jul 072011
 

Et par af hovedpunkterne klippet direkte ud af Dansk Økonomi, forår 2001.

“Boligmangel” er resultat af huslejereguleringen

Huslejereguleringen
– begrænser mobiliteten på boligmarkedet
– fremmer et sort marked
– og skaber behov for offentlig byfornyelse

Reguleringsgevinsterne tilfalder i høj grad de bedst stillede
De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2001

Som Claus tidligere har skrevet, skrev man noget lignende allerede i 1965.

Få nu dereguleret boligmarkedet! For alle boligformer!

jun 172011
 

Manden er skarp og velformuleret. Og så har han forstand på økonomi! På altandetlige.dk skriver han bl.a.

Hvordan skal man kunne tage en kritiker af en økonomisk teoretisk metode alvorligt, når denne anerkender at DREAM modellen er en model for den langsigtede udvikling, og dernæst kritiserer dens anvendelighed fordi den danske økonomi ikke altid befinder sig dér?

(…underforstået at på kort sigt, kan økonomien sagtens være langt fra langsigtsligevægten.)

Og senere

…jeg er af den gamle akademiske skole. Og dér vægter råd fra professorer ved institutioner der ikke udbyder en økonomiuddannelse ikke så tungt. Jeg blander mig heller ikke i den offentlige debat i, hvilken bog der skal bruges i psykologiundervisningen ved Roskilde Universitet.

(…underforstået at RUC sikkert er gode til mange ting (psykologi?), men KU er bedre til økonomi.)

Til gengæld er jeg (ligesom Henrik Jensen??) ikke specielt stor fan af Jesper Jespersen.

sep 082010
 

DR Penge har lige nu fokus på reglerne for ledige. Der er for meget bøvl, det er for ufleksibelt og for mange nytteløse aktiveringer. Et af eksemplerne er unge mennesker, der har fået job, men som alligevel tvinges til at udfylde ansøgninger og gå til underlige aktiveringskurser m.m. Jeg er ikke ekspert i aktivering, men jeg har 3 gode ræsonnementer for, at det i hvert fald ikke er nytteløst. Jeg vil beskrive dem under følgende (sigende) overskrifter:

  1. Hvad ville du gøre?
  2. Afskrækkelse.
  3. Der er ingen tvang!

1. Hvad ville du gøre? Forestil dig, at du har planer om at rejse eller sætte dit hus i stand – men fordi du skal skrive ansøgninger og på aktiveringskurser, har du ikke tid til det. Forestil dig endvidere, at du bliver tilbudt et job, hvor det ikke er livsnødvendigt, at du starte med det samme. Forestil dig endelig, at alle krav om kurser og ansøgninger bortfaldt, hvis du kunne fremvise en ansættelsesaftale. Ville du være fristet til at foreslå din kommende arbejdsgiver, at du startede en måned eller to senere? Og så rejse/lave hus på Statens regning?

2. Afskrækkelse? De fleste er enige i, at folk der mister deres arbejde skal hjælpes, så de ikke må gå fra hus og hjem. De fleste (på nær visse [naive] personer) er også enige i, at høje dagpenge mindsker folks lyst til at finde et job. [1] Da vi (og her er jeg helt enig) ikke vil acceptere, at folk skal gå fra hus og hjem, fordi de midlertidigt er arbejdsløse, kan vi i stedet genere dem tilpas meget, til at de bliver motiveret til hurtigt at finde et job. Om de så skal opdage de er en papegøje, eller om økonomen skal tage truckcertifikat er lige meget. Bare det motivere dem til at komme væk fra dagpengene.

3. Der er ingen tvang? Hvis man er så utilfreds med, at man får hjælp fra alle os andre, så kan man jo bare lade være. Det er et frit land. Man skal ikke skrive ansøgninger. Man skal ikke på aktiveringskurser. Me det er en betingelse for at få støtte fra Staten.


  1. Bemærk at jeg ikke på nogen måde påstår, at pengene er det enest, man får ud af at arbejde. Men de er en del af den samlede pakke… [Tilbage]
jan 102008
 

I Sovjetunionen havde man køerne foran butikkerne. Vi har køerne på vejene. Begge dele er udtryk for en forældet planøkonomisk tankegang, som næppe passer til en regering, der siger, at den lægger vægt på effektive markeder og gode levevilkår for borgerne. – Bent Flyvbjerg, trafikforsker ved Aalborg Universitet

 Posted by at 17:14