feb 142018
 

CASA udarbejdede i 2010 en kasseberegning for det offentlige af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Beregningerne illustrerede, at det “samfundsøkonomisk” kan betale sig med tidlige sociale indsatser med henblik på at undgå, at udsatte børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et ’dårligt liv’ i voksentilværelsen. CASA kaldte det selv en samfundsøkonomisk analyse, men i mine øjne omfatter en samfundsøkonomisk analyse ikke kun de offentlige kasser, men – som navnet siger – hele samfundet. 1)Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.

Det er dog på ingen måde en kritik af CASAs arbejde! Faktisk er jeg sikker på, at deres konklusioner havde været meget tydligere, hvis de havde medregnet personens egne gevinster ved at opnå et ‘godt liv’ frem for et ‘dårligt liv’. Både i form af en højere løn, men så sandelig også i form af en forbedret livskvalitet. Eller hvis de havde medregnet de pårørendes bekymringer for personen, der lever et ‘dårligt liv’. Eller hvis andre effekter, som f.eks. ændringer i begået kriminalitet ved overgangen fra et ‘dårligt liv’ til et ‘godt liv’, blev medregnet. Mange kommuner vil sikkert finde kasseberegningen mere interessant i en tid med nedskæringer og besparelser. Men vil vi gøre samfundet bedst muligt, er det ikke nok kun at se på det offentliges kasser. I mine øjne tog CASA derfor et af de første, vigtige skridt mod en forbedret prioritering af det offentliges midler indenfor det sociale område. Men dog kun det første…

En af mine sidste opgaver hos Incentive var at hjælpe Socialstyrelsen med at opstille principperne for samfundsøkonomiske analyser på socialområdet. Det er en langsigtet opgave, der stadig arbejdes på (af ovennævnte grunde). Indtil videre har mine tidligere kollegaer for Socialstyrelsen lavet en model, SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan hjælpe kommunerne med at beregne de økonomiske konsekvenser af deres sociale indsatser baseret på empiriske resultater. Altså lidt a’la det samme som CASA, men i en generisk form. I kan læse mere om SØM på Incentives hjemmeside.

I fremtiden håber jeg, at vi bliver bedre til at prioritere ressourcerne, når vi hjælper de svageste. Og at vi bruger pengene på ting, der virker. For selvom det lyder godt, kan det godt være skidt, som jeg bl.a. beskrev i min kommentar i Børsen sidste år:

I et randomiseret forsøg i USA fik halvdelen af testpersonerne en mentorordning, mens de øvrige var kontrolgruppe. Da man senere målte effekten, viste resultaterne, at mentorordningen havde en signifikant, negativ effekt på hver eneste af de parametre, man målte på. De personer, der blev tildelt en mentor, blev simpelthen mere kriminelle, mere syge osv.

PS: Hvis I vil følge lidt med i, hvor skidt det går med at hjælpe de svageste i samfundet, så vil jeg anbefale jer, at følge Nanna W. Gotfredsen fra Gadejuristen på Facebook. Hun har fingeren på pulsen, og ser de mange tilfælde, hvor det offentlige fejler.

References   [ + ]

1. Du kan se mere i Finansministeriets publikation “Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”.
jul 072017
 

I 2016 blev 12 personer dræbt i trafikken i København, og det har fået Morten Kabell til at lægge op til en vision for København som en by uden dræbte eller alvorligt tilskadekomne i trafikken. Det skal ifølge Kabell bl.a. ske ved at “vi have bilernes hastighed markant ned”. Der er næppe uenighed om, at færre trafikdræbte er ubetinget godt. Men en sænkning af hastigheden har jo også omkostninger. I København køres der på en gennemsnitlig hverdag ca. 5 mio. km. Nogle steder køres der langsommere end 50 km/t – andre steder hurtigere. Lad os for eksemplets skyld antage, at en sænkning af den tilladte hastighed til 40 km/t sænker gennemsnitsfarten fra 45 km/t til 44 km/t  i København. Så vil det samlede tidsforbrug på transport som følge af forslaget stige fra 111.111 timer om dagen til 113.636 timer om dagen. En forskel på ca. 2.500 timer om dagen – eller ca. 800.000 timer om året 1)Man bruger normalt en faktor 329 til at omregne fra hverdagsdøgn til år. Tallet kan selvfølgelig variere, men i dette øjemed er det ikke så vigtigt..

Folk er i gennemsnit villige til at betale ca. 120 kroner for at spare en times transportarbejde, og der er i gennemsnit 1,4 personer pr. bil 2)Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Her er der ikke taget højde for, at vare- og lastbiler vil betale op til 4 gange mere for at spare en time., så de 800.000 timer har en samlet værdi for folk på godt 130 mio. kroner om året 3)Børn tæller kun halvt jf. Transportøkonomiske Enhedspriser. Da samfundets omkostning for en undgået omkommen i trafikken er ca. 30 mio. kroner 4)Kilde: Igen Transportøkonomiske Enhedspriser., vil det med ovenstående forudsætninger løbe rundt samfundsøkonomisk, hvis vi kan redde ca. 3 menneskeliv i trafikken pr. år. Derudover vil der også være gevinster fra færre tilskadekomne, mindre støj m.m.

Så det første spørgsmål er: Kan vi det? Kan en reducering af gennemsnitshastigheden med 1 km/t reducere antallet af trafikdræbte med knap 4 personer?

Det næste spørgsmål er: Hvor langt skal vi ned i fart, for at nå 0 trafikdræbte? De 12 trafikdræbte og 180 alvorligt tilskadekomne koster samfundet ca. 1,2 mia. kr. om året. Det er ca. hvad det koster samfundet at reducere hastigheden fra 45 km/t til 37 km/t – altså 8 km/t. Vil det mon fjerne alle trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne?

References   [ + ]

1. Man bruger normalt en faktor 329 til at omregne fra hverdagsdøgn til år. Tallet kan selvfølgelig variere, men i dette øjemed er det ikke så vigtigt.
2. Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Her er der ikke taget højde for, at vare- og lastbiler vil betale op til 4 gange mere for at spare en time.
3. Børn tæller kun halvt jf. Transportøkonomiske Enhedspriser
4. Kilde: Igen Transportøkonomiske Enhedspriser.
 Posted by at 8:02
jul 072016
 

I går havde jeg en diskussion med nogle venner om, hvorvidt ulighed fører til mere kriminalitet. Jeg har altid været rimelig skeptisk over for den påstand, da jeg ikke rigtig kan se, hvorfor man skulle blive et skidt menneske, bare fordi man har en lav indkomst.

I dag kom jeg sÃ¥ til at tænke pÃ¥ denne figur. Den viser, at antallet af voldssager er steget markant siden velfærdstatens indførelse (i 1960 betalte vi ca. halvt sÃ¥ meget i skat som i dag. Skattetrykket var godt 25% – i dag er det ca. 50%.)

vold

Udviklingen i tyverier (som nok er mere relevant i forhold til ulighed) er den samme.

tyverier

Figurerne er fra kapitlet “Kriminalitet: Farlig er den, som intet har at miste” i bogen Taberfabrikken af Ole Birk Olesen, som I kan finde her.

Pointen i kapitlet er, så vidt jeg husker (jeg læste den for mange år siden), at når staten garanterer dig en ganske fin overførselsindkomst, så har du mindre grund til at opføre dig ordentligt, fordi du ikke er afhængig af dine nærmeste.

PS: Der kan være mange forklaringer på, at figurerne ser ud som de gør (er der fx taget højde for mørketal), men det er alligevel en spændende teori, som sender bolden over på modstandernes banehalvdel.

nov 262013
 

Skal vi have kvoter for antallet af kvinder i bestyrelserne i danske virksomheder? Eller skal vi stole på, at bestyrelserne udfører deres arbejde, og hyrer dem, de finder bedst uanset køn?

I Norge forsøgte man sig med kvoter i 2006. Og man har siden undersøgt konsekvenserne.

“We find that the constraint imposed by the quota caused a significant drop in the stock price at the announcement of the law and a large decline in Tobin’s Q over the following years, consistent with the idea that firms choose boards to maximize value. The quota led to younger and less experienced boards, increases in leverage and acquisitions, and deterioration in operating performance.”

SÃ¥ blev vi sÃ¥ meget klogere (som Carl-Johan Dalgaard skriver pÃ¥ altandetlige.dk…)

 Posted by at 12:12
jan 222013
 

Tre nyheder fangede min opmærksomhed i går. Danske Bank gør det dyrere at hæve penge ved kassen (40 kr), Gyldendal vil af med liberaliseringen af bogmarkedet, og DF vil lave DONG 2 på Grønland.

Lad os starte med DF. Jeg sÃ¥, at Kristian Thulesen Dahl er citeret for at sige “Vi byder ind med ekspertise og kapital.” Det er rigtigt nok, at vi har ekspertise i at oprette statslige monopoler, men hvad angÃ¥r minedrift er det vist mest kalk og sten. Jeg vil faktisk ikke engang afvise, at vi er nogle af de bedste indenfor kalk (det har vi trods alt ret meget af). Men indenfor kobber, zink, jern og sjældne jordarter (hvad det end er), er jeg sikker pÃ¥, at grønlænderne kan finde mange, mange samarbejdspartnere med samme “ekspertise” som danskerne. Det er i hvert fald ikke et argument for at oprette endnu et statsligt monopol.

En anden trist nyhed er, at Gyldendal beder politikerne om at rulle liberaliseringen af bogmarkedet tilbage. Det kommer forhÃ¥bentlig ikke til at ske. Men blot det at en stor spiller pÃ¥ det danske bogmarked foreslÃ¥r det, burde være nok til at man – i stedet for at være “parat til at lytte til branchens bekymringer” – sagde, at “her gik I over stregen! I mÃ¥ klar jer i konkurrencen mod bedre bøger.”
I øvrigt er det en trist holdning, at nogle mener, at kvalitetslitteraturen er den, der (Ã¥benbart) ikke kan klare sig pÃ¥ markedsvilkÃ¥r. Man skulle faktisk tro, at det var omvendt. At kvalitet var noget af det, der solgte. Det er vist det princip, som Apple lever efter…

En anden interessant historie er Danske Bank. De tør hvor andre tier, mÃ¥ man sige. Det bliver spændende at følge, om de fÃ¥r andre banker til at følge trop (sÃ¥ alle skal betale for at have en bankkonto), eller om de bliver bragt til orden af politikerne eller deres konkurrenter, som lige nu mÃ¥ opleve en sand tilstrømning af kunder, de i bund og grund ikke er interesserede i. Mht. til at betale for at hæve penge i kassen, sÃ¥ hørte jeg en fornuftig mand, der sagde noget a’la “Hæv da over beløbet, nÃ¥r I alligevel er i Netto.” Jeg vil tro det er billigere for alle (mÃ¥ske endda ogsÃ¥ for Netto?)

dec 242012
 

Ifølge dagens Politiken, er indvandrere, der arbejder illegalt, et stigende problem i Danmark.

På baggrund af artiklen — og specielt de to tilhørende artikler i papirversionen — fristes man til at spørge ”Hvad er årsagen til problemet?”. For artiklerne handler om, hvor synd det er for immigranterne — og at de ikke er velkomne i Danmark.

Et par citater.

“Der er en stor risiko for udnyttelse. Arbejdsgiveren er klar over, at du er sÃ¥rbar, og at du ikke kan gÃ¥ til myndighederne.”, Trine Lund Thomsen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

“De fÃ¥r alt det dÃ¥rligste arbejde, det beskidte manuelle arbejde, og derudover fÃ¥r de en betydeligt lavere løn end normalt ansatte. Og hvis de henvender sig til myndighederne, fÃ¥r de en enkeltbillet hjem”, Morten Fischer-Nielsen, 3F.

“Vi hører dagligt om de usle forhold, udlændingene arbejder under. Det er et regulært problem, som kun er blevet værre de sidste 4-5 Ã¥r.” Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel & Restauration København

En af artiklerne handler om John fra Nigeria, der søger ufaglært arbejde, selvom ”ufaglært arbejde med sikkerhed ikke gør ham til en realistisk kandidat til opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.”

”Selvom du har opholdstilladelse i Spanien, giver det dig ikke ret til at arbejde i Danmark”, Erik Hjelm, senioranklager.

”De bliver indlogeret under kummerlige forhold, og de betaler en uforholdsmæssig høj pris af den lille løn, de får. Så de bliver virkelig udnyttet”, Erik Hjelm, senioranklager

Problemet er bare ikke, at

  • de bliver udnyttet. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
  • det er synd for dem. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
  • de fÃ¥r en lavere løn og det dÃ¥rligste arbejde. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)

I virkeligheden er deres alternativ — arbejdsløshed i Sydeuropa eller helt igennem elendige forhold i deres hjemlande — jo bare så dårlige, at de hellere vil arbejde til en meget lav løn i Danmark. Hvis jeg skulle svare (det har jeg faktisk tidligere gjort), så vil jeg hellere give følgende årsager til problemet:

  1. Vi tillader ikke, at vores medmennesker tager arbejde i Danmark. Ganske almindelige mennesker, som tilfældigvis er født i et andet land.
  2. Vi tillader ikke, at mennesker med meget dårlige evner (som fx ikke snakker dansk og ikke kan læse), tager et job til en meget lav løn.
  3. Vi forarges over, at de hellere vil bo i en papkasse end at bruge de penge, der kan købe deres familier et slot i hjemlandet, på at leje et ordentligt værelse. 1)Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen,  boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.)

Hvis nogen efter dette skulle være i tvivl, sÃ¥ kan jeg se rigtig mange fordele i LA’s udlændingepolitik med Ã¥bne grænser og lukkede kasser…

References   [ + ]

1. Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen,  boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.)
okt 252012
 

Historie på Berlingske: Truede dagpengemodtagere finder job i stor stil.

I september viste tal fra HKs a-kasse, der med sine knap 220.000 medlemmer er landets næststørste, at cirka 1.000 medlemmer ville miste retten til dagpenge allerede i januar. Det tal er på blot én måned faldet med 15 pct.

Vestager: SÃ¥dan er det jo.
HK: SÃ¥dan er det bare.

Det er et faktum, at vores medlemmer nu begynder at være mindre kræsne og søge jobs bredere til sidst i ledighedsperioden. […] SÃ¥dan er det bare.

Enhedslisten: Blob blip blang…

Folk bliver ikke mere kreative, jo tættere de kommer på at falde ud af dagpengesystemet. Det er en misforståelse.