HK har indført en lønforsikring for deres medlemmer, så dagpengene suppleres op til 80% af lønnen. I dag modtager en HK’er på dagpenge nemlig kun 60% af sin løn i gennemsnit. En arbejdsløs HK’er med en gennemsnitsindtægt vil dermed i fremtiden få ca. 4.000 kroner mere om måneden end i dag. Denne ekstra sikkerhed får HK’erne for et ekstra kontingent på kun 30-35 kroner pr. medlem pr. måned.

Jeg forstår ikke helt, hvordan HK får den ekstra service til at løbe rundt.

Lad os se på 100 medlemmer. De betaler i alt 3.500 kr. i ekstra kontingent. Hvis én af dem bliver arbejdsløs, får han 4.000 fra HK. Det vil sige, at med en arbejdsløshed på bare 1%, får HK et underskud på 500 kr. for de 100 medlemmer. I følge Arbejderen er arbejdsløsheden blandt HK’ere 4,1% – så der kommer til at mangle en masse penge. 5,8 mio. kroner om måneden, hvis jeg ikke tager meget fejl. 70 mio.kroner om året.[1]

Og i ovenstående er der ikke engang medregnet “adverse selection” og dynamiske effekter:

  • Det vil primært være højtlønnede og/eller personer med høj risiko for arbejdsløshed, der melder sig ind i HK igen. De får jo mest ud af det (Adverse selection).
  • Arbejdsløsheden blandt HK’ere vil stige, fordi HK’erne vil være mere villige til at vente på det rigtige job (Dynamiskeeffekter).

Er der noget jeg har glemt? Betaler det offentlige en del af det, så det kan løbe rundt for HK imens det er meget dyrt for det offentlige? Eller hvad er det, de har gang i?


  1. Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned. [Tilbage]

Når man tilmelder sig Rejsekortet, bliver man bl.a. spurgt om, “hvilken trafikvirksomhed, der skal administrere din tank-op-aftale”.

Det er da ikke specielt kundevenligt. Hvad rager det kunden, at trafikselskaberne ikke kan finde ud af at fordele de økonomiske byrder og gevinster?[1]


  1. eller hvad der nu er årsagen til, at kunden skal belemres med valget… [Tilbage]

Forleden kunne man på Politiken.dk læse, at koncertarrangører i Danmark advarer mod udenlandske hjemmesider, der sælger billetter til overpris. Overpris betyder i denne henseende, at man betaler mere end den officielle pris, der er påtrykt billetten.

Jeg prøvede det selv for et par uger siden, da jeg købte billetter til Milan – Barcelona i Champions League. Jeg gav 1.400 kroner pr. billet, selvom den pålydende pris blot var EUR 28 (ca. 208 kroner).

Og jeg var glad! Kampen var for længst udsolgt, og uden Arte udland (eller andre der var villige til at sælge billetten til mere end den pålydende værdi) havde jeg aldrig fået fat i nogle billetter. For helt ærligt: Hvem sælger en billet til en Champions League kamp mellem Milan og Barcelona, hvis man kun kan få 208 kroner for den?

I Danmark har jeg flere gange købt billetter på fx dba.dk til “overpris”. Nogle gange fordi jeg for sent blev opmærksom på arrangementet. Andre gange fordi jeg ikke havde mulighed (eller gad) ligge i kø foran Fona for at få en billet. Og andre gange fordi jeg ikke var blandt de heldige, der slap igennem på billetlugen.dk.

I alle tilfælde var jeg taknemmelig for, at der var mennesker, der valgte at sælge deres billet til mig, frem for selv at gå ind til arrangementet. Selv de gange hvor det åbenlyst var en billethaj, var jeg glad for, at han ydede den service at skaffe mig en billet, når nu DBU, Parken eller hvem nu arrangøren var, ikke selv kunne finde ud af at sætte nogle priser, så os, der er lidt sløve i optrækket, også får mulighed for at komme til koncerter og store fodboldkampe.

Tak for en yderst god billetservice, billethajer!

PS: Fik jeg nævnt, at det er noget af det, vi laver ved Incentive Partners?
PPS: Det er selvfølgelig en anden sag, hvis man bliver narret og ikke får en rigtig billet. Snyd er sjældent det samme som service…

Nummer 1:
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Man lever fx ikke nødvendigvis længere, fordi man tager en uddannelse, selvom mange studier viser en sammenhæng mellem uddannelse og levetid. Måske er det andre sociale baggrunde der forklarer begge ting (hvis du har ressourcestærke forældre lever du sundere og tager en uddannelse).

Korrelation vs. kausalitet

Nummer 2:
Incitamenter virker! Fedtafgiften får os alt andet lige til at spise mindre fedt. Lavere marginalskatter får os alt andet lige til at arbejde mere. Højere dagpengesatser får os til at arbejde mindre. Og pant på flasker (og andet) får os til at aflevere flere af dem tilbage til butikken.

Incitamenter

Lær mere på dilbert.com

Folk med lange videregående uddannelser spytter i gennemsnit 90 gange mere i kassen end ufaglærte. Det må da være definitionen på en bred skulder!

Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd

Snakken om højere afgifter på benzinslugere og lavere afgifter på miljøvenlige biler, får mig til at mindes mit gamle indlæg om, hvorfor SUV’er er(/kunne være) en super idé for klimaet!

Det hele handler om, hvordan vi prioriterer statens midler. Og her vægter miljø åbenbart ikke lige så højt, som når politikerne fører signalpolitik.

Faktisk kan man argumentere for, at provenuneutral omlægning vil skade miljøet, fordi man vil gå glip af brændstofafgifter, som alternativt ville kunne være brugt på miljøtiltag…

Har lige hørt i radioen, at danske biografer vil have støtte for at vise danske film.

Det giver ingen mening! Først giver vi penge til nogle, for at lave en film ingen gider at se. Skal vi så derefter også give penge til nogle, for at vise samme film, som der stadig ikke er nogen, der gider se?

Lad os da hellere droppe at lave filmen, og bruge pengene på noget, vi rent faktidk gider have…

© 2010 Jonas Herby.dk "The purpose of civilization is to protect us from nature" Emmerson Suffusion theme by Sayontan Sinha