sep 152017
 

På det seneste har der været meget omtale af kvotekongerne i Danmark. Men kvotekongerne er ikke nødvendigvis det største problem med EU’s kvoter…

DR.dk bragte engang en artikel, som kan give enhver økonom gåsehud. Både fordi historien viser, at folk reagerer på incitamenter og maksimerer nytte og profit (det er smukt!). Men også fordi historierne viser, at en forkert politik kan være ødelæggende (det er grimt!).

Det drejer sig om EU’s fiskepolitik, som (åbenbart) bestemmer præcis hvor mange rødspætter der bliver fanget hvert år. Den maksimale grænse bestemmes af kvoten. Og den minimale grænse bestemmes af … kvoten. Hvorfor? Fordi mindsteprisen på fisk gør, at det altid er optimalt for fiskerne at udnytte hele kvoten.

Lad os starte med det smukke: Fiskerne får en mindstepris for deres fisk, som ligger over omkostningen ved at fange fisken. Derfor vil de naturligvis altid fange alle de fisk, de må, og derfor udnytter de hele deres kvote. 1)Bemærk at Dansk Fiskeriforening siger “Hvis vi gør det (fanger mindre end kvoten, red.), så risikerer vi at vores kvoter bliver sat ned, fordi vi ikke fanger den”. En anden årsag er nok, at hvis de ikke fanger hele kvoten, udnytter de ikke den mindstepris, som EU garanterer dem. De vil jo – som bageren, slagteren og konsulenten – gerne tjene penge. Det er smukt, fordi det viser, at fiskerne reagerer på priserne.

Lad os dernæst tage det grimme: Fiskerne reagerer på forkerte priser! Prisen er holdt kunstigt oppe af EU, så derfor ender man med at smide god fisk ud, i stedet for at sælge den til Hr og Fru Jensen, som gerne vil have rødspætte, men synes at prisen i dag er lidt for høj. Resultatet er, at forbrugerne får færre og dyrere fisk. Man smider god fisk ud. Og man overfisker farvandene unødigt. Det interessante spørgsmål er: Hvorfor sker det her? Svaret er sandsynligvis fordelingspolitik. De små fiskere bor primært i Udkantseuropa. Det ser altså ud til, at EU synes, at Udkantseuropa er vigtigere end fisk og forbrugere. Det er helt ok – EU-politikerne er demokratisk valgt. 2)Men pas nu på med at tro, at demokratiet er en god mekanisme. Men måske kunne man støtte Udkantseuropa på en lidt smartere måde…? 3)Man har vist allerede visse støtteordninger, der går til små både uanset fangsten. Det holder liv i den lille fisker, uden at han direkte opfordres til at smide fisk ud…

PS: Ovenstående er baseret på et gammelt blogindlæg, jeg skrev for Incentive på deres nu lukkede blog.

References   [ + ]

1. Bemærk at Dansk Fiskeriforening siger “Hvis vi gør det (fanger mindre end kvoten, red.), så risikerer vi at vores kvoter bliver sat ned, fordi vi ikke fanger den”. En anden årsag er nok, at hvis de ikke fanger hele kvoten, udnytter de ikke den mindstepris, som EU garanterer dem.
2. Men pas nu på med at tro, at demokratiet er en god mekanisme.
3. Man har vist allerede visse støtteordninger, der går til små både uanset fangsten. Det holder liv i den lille fisker, uden at han direkte opfordres til at smide fisk ud…
 Posted by at 15:19
sep 032017
 

Når vi overlader pengene til politikerne, så kan de ikke afholde sig fra at bruge dem til at tvinge deres egne moraler ned over os andre. Se fx dette interview, hvor spidskandidaten fra Alternativet i København på spørgsmålet “Hvorfor må fru Jensen på plejehjemmet ikke afgøre, hvor ofte hun vil spise en god bøf?”1)Bragt i Politiken 11 august 2017 svarer:

Hvorfor må fru Jensen på plejehjemmet ikke afgøre, hvor ofte hun vil spise en god bøf?
Jamen det må hun sådan set også godt. Hvis fru Jensen betaler af egen lomme, har jeg ikke noget problem med det, men hvis det er kommunen, der betaler, så mener jeg, at det er fair at stille krav til, at vi serverer klimavenlig mad, som er økologisk og en gang om ugen vegetarisk.
Niko Grünfeld, Alternativet

Det er simpelthen et skråplan, at politikerne først tvinger os til at spare op til alderdom osv. gennem skatterne, og så bagefter påstår, at vi ikke selv betaler for ydelserne, og at de derfor har ret til at bestemme, hvordan pengene skal bruges. Netop derfor skal de offentlige ydelser ud på markedet. Det vil sige betales og vælges af borgerne (om finansieringen stadig skal gå igennem det offentlige, kan vi diskutere ved en anden lejlighed).

References   [ + ]

1. Bragt i Politiken 11 august 2017
 Posted by at 13:56
sep 012017
 

Forleden var Mathias Tesfay i Berlingske. Årsagen var, at han var blevet opmærksom på, hvor priviligeret han er, fordi han ikke behøver at tænke over prisen på et stykke chokolade. Chokoladen kostede 59 kr., hvilket er forholdsvis mange penge for lidt chokolade, hvis man får 2 kr. 95 øre pr. tagsten, som var det Tesfay fik på sin sidste akkord som murer.

Og hvis man ser lidt på tallene, må man give Tesfay ret. Hvis vi anslår, at han betaler ca. 40% i skat, så skal han lægge 33 tagsten for at kunne købe sin chokolade. Det er hårdt arbejde, og er man chokoladeelsker, kan man hurtigt få slidt sig en pukkel til.

Det interessante er, hvad Mathias vil gøre ved det. Én mulighed kunne være at lette skatterne. Hvis vi ser på det konkrete stykke chokolade, så består prisen på de 59. kr. af ca.

  • 11,80 kr. moms
  • 9,61 kr. chokoladeafgift 1)Hvis chokoladen vejede 200 gram (se her).
  • 37,59 kr. “chokoladeplade”

Han skulle altså kun lægge knap 13 tagsten á 2,95 kr. for at få råd til chokoladen, hvis der ikke var skatter og afgifter… Vil Tesfay og hans parti kæmpe for det?

 

 

 

References   [ + ]

1. Hvis chokoladen vejede 200 gram (se her).
 Posted by at 13:32
jul 272017
 

For et par uger siden var medierne fyldt med diskussioner af, hvorvidt København skal lægge gader til det ene eller det andet racerløb.

Udover miljø, trafikale problemer osv. fylder økonomi en del i diskussionen. Vil det være godt for Københavns økonomi at være vært for et racerløb, der tiltrækker tusindvis af købestærke turister? Vil det være en god forretning for Københavns hotel- og restaurationsbranche?

Det kræver selvfølgelig en nærmere analyse at afgøre den sag. Men diskussion kan som udgangspunkt blive mere kvalificeret, hvis debattørerne er opmærksomme på forskellen mellem det korte sigt og det lange sigt i økonomien.

På kort sigt er der et givet udbud af hotelværelser, restauranter mv. i København. Der er de hotelværelser, der er, og et stort arrangement med nye gæster, vil derfor øge det enkelte hotels belægning, så de tjener flere penge — særligt fordi en stor del af deres omkostninger er faste.

På lang sigt er der derimod andre effekter i spil. For hvad sker der med antallet af hotelværelser, hvis hotellerne bliver vænnet til (og forventer), at kommunen arrangerer Formel 1, Formel E, Cykel VM osv. for skattepengene med jævne mellemrum? Nemlig! Når hotelkæderne ser mulighed for at tjene godt under arrangementerne, kommer der hurtigt flere hotelværelser. De vil til gengæld stå halv- til heltomme imellem de store arrangementer, så hotellerne over en årrække tjener præcist det samme, som de ville have gjort uden Formel 1.

Hvis effekten af at arrangere Formel 1 er, at hoteller, restauranter mv. forventer, at kommunen løbende vil betale for store events, så er resultatet altså, at hverken brancherne eller København som helhed vil tjene på de forskellige events. Hotelbranchen vil ganske vist fylde mere i den københavnske økonomi, men da der nu engang kun er et vist arbejdsudbud, vil det være på bekostning af andre brancher.

Tilbage står altså, at kommunen — hvis det lange sigt er det mest relevante (og det mener jeg) — kun skal arrangere racerløb, hvis det skaber større fornøjelser for københavnerne, end de ville kunne opnå på egen hånd for de samme penge.

Om racerløb gør det? Der er dit gæt nok lige så godt som mit.

 Posted by at 9:21
jul 152017
 

David Romer er et glimrende eksempel på, at økonomer ikke kun bruger eksempler fra den normale økonomiske verden for at understrege deres pointer. I hans glimrende artikel “Do Firms Maximize? Evidence from Professional Football“, har han analyseret 700 kampe i NFL for at se, om trænerne foretager rationelle valg på 4. og sidste down – dvs. om de sparker eller “går efter den”. Han finder, at trænerne i NFL er for konservative og for tit vælger at gå efter et field goal i stedet for at prøve at score touch down. Det interessante i hans artikel er, at han ikke kun ser på det forventede antal point ved at sparke/”gå efter den” –  men også på det forventede antal point modstanderne vil få betinget af ens valg. Og dem med kendskab til amerikansk fodbold ved, at det er sjovere at modtage bolden efter et kick-off, end det er at få bolden på ens egen 4-yard-linje. Er det hele bare økonomisk nørderi? Ikke helt. New England Patriots træner, Bill Belichick, er en af de trænere der er enig med Romer, og som oftest går efter touch down på 4. down. Han er også en af de mest vindende trænere i historien – er det tilfældigt?

 

PS: Ovenstående indlæg er tidligere bragt på min blog på arbejde, som ikke længere er online.

 Posted by at 8:07
jul 052017
 

Ofte bliver politikere anklaget for hykleri. For nogle år siden blev flere socialdemokratiske topfigurer anklaget for hykleri. Deres synd bestod i at sende egne børn i privatskole i kontrast til tidligere politiske udmeldinger om, hvad den gode samfundsborger “bør” gøre. Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen foreslog dengang to veje ud af hyklerens dilemma (ud over den oplagte “løsning” med blot at fortsætte hykleriet):

1) Kynikervejen. Droppe idealismen og fortsætte med at opføre sig, som man altid har gjort — nu blot uden den dårlige samvittighed

2) De sidste dages hellige. Omlægge sit liv radikalt, og leve fuldt ud som man prædiker.

Den sidste løsning er næppe realistisk. Selv den rødeste venstrefløjsaktivist vil have svært ved at takke nej til alle de materialistiske glæder, som det kapitalistiske system tilbyder dem. Og selv den mest inkarnerede libertarianer vil næppe insistere på at betale, næste gang han er på skadestuen. Skal vi så vælge kynikervejen og droppe alle drømme om, at ændre samfundet til det bedre? Nej! For der er faktisk en tredje vej ud af hyklerens dilemma:

3) Den bevidste hykler: Den bevidste hykler kan fx være en landmand, som ønsker landbrugsstøtten afskaffet. Han skal modtage sine støttekroner i fuld åbenhed og med god samvittighed. Samtidig skal han arbejde og argumentere for, at landbrugsstøtten skal afskaffes. Hans argumenter vil nu stå endnu stærkere i debatten, netop fordi han selv åbent er på støtten. For han vil derfor ikke kunne beskyldes for at mele sin egen kage, når han ønsker den afskaffet. Se det er en ægte idealist!

Jeg tilhører selv den sidste gruppe. Jeg har simpelthen ikke rygraden og/eller ønsket om at leve liberalt i en delvist socialistisk økonomi. Jeg bruger de muligheder, livet tilbyder mig. Men det betyder ikke, at jeg synes, at samfundet i dag er optimalt.

 

PS: Ovenstående indlæg er stærkt inspireret af et indlæg mit arbejdes tidligere blog.

 Posted by at 9:39
maj 152017
 

Jeg begriber ikke, at man støtter bredbånd. Og det gælder uanset om støttemodtageren bor midt i København eller på Bøhlandet.

I Danmark må folk bosætte sig, hvor de vil. Stavnsbåndet er for længst ophævet, og du vælger selv præcis, hvor du vil bo. Men du kan ikke få i pose og i sæk.

Hvis du prioriterer natur og billige boliger, så vælger du nok et tyndt befolket område. Og her er bredbåndt dårligt, der er langt til butikkerne, jobs osv. Hvis du vælger byen, betaler du i dyre domme for en lille bitte lejlighed. Og du skal leve med støj og forurening. Til gengæld har du 4G på mobilen, 10.000-vis af forskellige jobmuligheder inden for 30 minutters transport osv.

Dit valg har konsekvenser. Og det er dybt, dybt forkert, at staten SÃ… ofte tvinger andre til at betale for konsekvenserne af dine valg.

Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte
Læs artiklen hos Ingeniøren
Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

 Posted by at 12:48