Jonas Herby.dk

I et debatindlæg i Politiken skriver kandidaten til SF’s formandspost, at hun “vil tage et opgør med forældede økonomiske modeller”. Herefter opridser hun en række problemerne med modellerne.

Alt sammen er meget fint, men der er ét problem: Annettes kritikpunkter er forfejlede. Lad os bare se på et par stykker (alle citaterne er fra debatindlægget i Politiken):

“Dream-modellen – der bl.a. bygger på antagelser om, at fagforeninger er årsag til arbejdsløshed….”
Anette Vilhelmsen

Det ville være en skandale, hvis det var så enkelt. Men det er det naturligvis heller ikke. Antagelserne er meget mere simple. Og meget mere realistiske. Faktisk er det nok at antage, at:

1. Man køber mere af noget, hvis det er billigere.
2. En højere løn stiller – alt andet lige – en lønmodtager bedre.
3. Fagforeningerne arbejder for at stille lønmodtagerne bedre.

Med disse enkle – men vel egentlig meget realistiske – antagelser kan man med matematik vise, at fagforeningerne vil være i stand til at presse lønningerne op til gavn for deres medlemmer. Det er nok ikke så overraskende. Når lønningerne er højere, vil der blive efterspurgt mindre arbejdskraft. Det er nok heller ikke så overraskende. Hvis en tømrer skal have 330 kr. i timen, er der (lidt) flere, der vil fravælge det nye køkken, end hvis han skulle have 310. kr i timen. Lavere efterspørgsel efter arbejdskraft vil føre til højere arbejdsløshed. Voilà! Bemærk at dette vil være ok med fagforeningerne, fordi deres medlemmer i job får en højere løn. Der er altså et trade-off mellem løn og arbejdsløshed.

Historien og matematikken er selvfølgelig lidt mere kompleks i de økonomiske modeller (og kan sikkert forklares meget bedre, end jeg formår). Men det antages under ingen omstændigheder, at fagforeninger er årsag til arbejdsløshed. Det er konsekvensen af meget mere realistiske antagelser…

Vi skal overveje, om det ikke er os, der er galt på den, når diskonteringsrenten for grønne investeringer er højere hos os end i vores nabolande.
Anette Vilhelmsen

Enig. Og det overvejer man naturligvis løbende. Man skal desuden huske på, at en lavere diskonteringsrente også vil gøre fx motorveje mere rentable, da fremtidige bilisters gevinster vil vægte højere i beregningerne, end de gør i dag. Et helt centrale spørgsmål er: Bliver fremtidens borgere mere glade for vores grønne investeringer, end de ville blive, hvis vi satte ressourcerne i andre langsigtede projekter. Det kunne fx være en fond som Norges oliefond. Men problemstillingen er rigtig og vigtig. Men den er langt fra ny…

Økonomiske modeller har stor betydning for den politik, vi vedtager på Christiansborg…
Anette Vilhelmsen

Gud ske tak og lov!

Den store uenighed blandt økonomer går populært sagt på, om vi skal lægge vægt på en udbudsorienteret teori … eller … den efterspørgselsorienterede teori.
Anette Vilhelmsen

Uenigheden går snarere mellem Jesper Jespersen (RUC) og Per H. Jensen (mag.scient.soc, AAU) på den ene side og resten af økonomerne på den anden side. Men i virkeligheden er det mere en diskussion om lang vs. kort sigt. Når man forkorter dagpengeperioden, vil det øge arbejdsudbuddet – og dermed på lang sigt føre til flere i arbejde. På kort sigt vil det imidlertid føre til flere arbejdsløse – specielt når man gør det i en lavkonjunktur/krise. Jeg tror faktisk, at de fleste økonomer (inkl. Jesper Jespersen) er enige i, at timingen af dagpengereformen er lidt uheldig…

(Om at hæve grænsen for topskat:) I en efterspørgselsorienteret model vil de afledte effekter af større købekraft blandt de højestlønnede ikke give samme positive effekter, som hvis staten havde brugt pengene på f.eks. bedre folkeskoler.
Anette Vilhelmsen

Hvilke positive effekter snakker Annette mon om? Hvis Annette snakker om arbejdskraftsudbud, så viser empirien, at topskatten er et godt sted at skrue på knapperne. Hvis Annette snakker om efterspørgselen efter arbejdskraft, ja, så er det nok bedre at bruge pengene i det offentlige. Bare husk, at offentligt forbrug har omkostninger på lang sigt, netop fordi skatterne bliver højere. Hvis Annette snakker uddannelsespolitik, så ved man meget lidt om, hvornår gevinsterne er større end omkostningerne (men DEA og Incentive Partners arbejder på det…).

Derfor er det helt afgørende, at vi får større realisme ind i de økonomiske beslutninger og en bedre balance uden blinde vinkler.
Anette Vilhelmsen

Jeg er helt enig i den sætning. Man kan få rigtig megen indsigt ud af at forstå de økonomiske modeller, og det bør smitte af på den førte politik. Mon det er det, Annette Vilhelmsen mener?

Nok desværre ikke…