jan 202012
dec 142011
Citat Poul Schou:
når den offentlige sektor påvirker fordelingen af vores forbrugsmuligheder, skyldes det i altdominerende grad udgiftssiden på den offentlige saldo: Overførselsindkomsterne giver tilsammen en væsentligt mere lige indkomstfordeling. Og tager man endvidere hensyn til at det offentlige også stiller diverse tjenesteydelser (uddannelse, sundhed osv.) gratis til rådighed, har Finansministeriet for nogle år siden beregnet at dette sænker Ginikoefficienten yderligere med godt 5 pct.point. Selve skattebetalingen påvirker derimod ikke indkomstfordelingen synderligt – men den finansierer selvfølgelig den indkomstudligning som så finder sted når det offentlige giver pengene ud igen.
En flad skat vil altså ikke påvirke uligheden væsentligt…
Nummer 1:
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Man lever fx ikke nødvendigvis længere, fordi man tager en uddannelse, selvom mange studier viser en sammenhæng mellem uddannelse og levetid. Måske er det andre sociale baggrunde der forklarer begge ting (hvis du har ressourcestærke forældre lever du sundere og tager en uddannelse).
Korrelation vs. kausalitet
Nummer 2:
Incitamenter virker! Fedtafgiften får os alt andet lige til at spise mindre fedt. Lavere marginalskatter får os alt andet lige til at arbejde mere. Højere dagpengesatser får os til at arbejde mindre. Og pant på flasker (og andet) får os til at aflevere flere af dem tilbage til butikken.
Incitamenter
Lær mere på dilbert.com
Jeg har ofte været efter genbrugssystemet for flasker. Det holder ikke, at man skal håndtere hver enkelt dåse/flaske selvstændigt! Det tager al for lang tid.
Desværre har aviscontaineren i min gård taget ved lære af flaskesystemet. Hullerne er nu blevet så smalle, at hver avis skal foldes en ekstra gang, for at kunne komme ind.
Mine røg i skraldespanden denne gang. Sammen med et par flasker…
Hvis vi vil genbruge i Danmark, skal det være nemt. Når Røde Kors kan gøre det super nemt at aflevere tøj, så burde myndighederne også kunne gøre det nemt at aflevere glas og papir…
Indtil da vil mine glas og aviser af og til ryge i skraldespanden, hvis jeg har travlt eller ikke lige finder det optimalt at bruge masser af tid på noget relativt simpelt.
Beklager…
aug 232011
Nu stopper det! Hanherred Havbåde!! Come on!
Er det noget Monrad og Rislund har fundet på?
aug 162011
Du kan se hele historien https://plus.google.com/105509972586526129718/posts//p/pub?hl=da
Stavnsbåndet i 1700-tallets Danmark, forhindrede mænd i at bosætte sig, hvor de ville. Var man født på et gods, var man tvunget til at bo der i praktisk taget hele sit liv.
Når vi i dag tænker tilbage på dengang, virker det absurd, at man var bundet til et bestemt gods og ikke kunne bosætte sig, hvor man havde lyst. Hvorfor skulle nogle mennesker (herremændene og godsejerne) bestemme hvor andre skulle bo? Konsekvensen var – naturligvis – at bønderne havde langt dårligere forhold end de ellers ville have haft, fordi godsejerne ikke i samme grad var udsat for konkurrence fra omkringliggende godsejere. Behandlede man “sine” bønder dårligt, kunne de ikke flytte til et andet gods, der tilbød bedre forhold. Absurd!
Når man tænker over det, bliver man faktisk lidt bekymret for, hvad vores efterkommere tænker om os og landegrænser om 2-300 år. Vil de mon tænke “Hvor var det absurd, at man ikke kunne bosætte sig i det land, man havde lyst til!” Helt ærligt – det er da absurd, at en dansker ikke bare kan flytte til USA og arbejde. Eller at en australier ikke kan bosætte sig i Danmark, hvis han vil. Er vi – heriblandt vælgerne i de demokratiske lande – nutidens herremænd og godsejere?
Jeg er ikke uenig i, at der er sociale ydelser m.m., som vi kun ønsker at give til vores “egne”. Men hvis Amadou fra Libyen kan klare sig selv – hvorfor skal han så ikke have lov til at komme til Europa? Hvorfor skal alverdens diktatorer have lov til at undertrykke deres egne, uden at det har konsekvenser for dem i form af udvandring?
Hvad vil de tænke om 300 år?
Social Media