nov 272018
 

Hvad ville du gøre, hvis du havde en bil, der kunne køre 50 km på literen? Ville du køre bare lidt mere, end du gør i dag? Hvad hvis man opfandt energieffektive fly, så billetpriserne faldt. Ville du så flyve mere? Engang bragte The Economist en leder, som i bund og grund handlede om ovenstående. De så på sammenhænget mellem prisen på lys, og hvor meget lys vi bruger. Og konklusionen var overraskende: jo mere effektive vores lyskilder er, desto mere energi bruger vi på belysning. Så måske fører energisparepærerne til, at vi i fremtiden øger vores energiforbrug til kunstig belysning. Eller som The Economist skriver:

The consequence may not be just more light for the same amount of energy, but an actual increase in energy consumption, rather than the decrease hoped for by those promoting new forms of lighting.

Kan vi forestille os samme effekt andre steder?

Ja, sagtens. Varmepumper kan fx føre til et øget energiforbrug til opvarmning. Nogle, jeg kender meget godt (det er mine forældre…), har fået installeret en varmepumpe i deres sommerhus, så de kan holde det frostfrit året rundt. Det vil sandsynligvis medføre, at energiforbruget til opvarmning stiger en del (de har endda fået tilskud til den). Eller hvad med en opvarmet (udendørs!) swimmingpool?

Som økonom begejstres man altså, når alt ikke nødvendigvis bliver, som man skulle tro/havde håbet, fordi de økonomiske incitamenter ville det anderledes.

 Posted by at 16:09
nov 272018
 

NB: Dette indlæg er en kopi af mit indlæg fra 2015 på altandetlige.dk

Politikerne vil gerne have danskerne til at arbejde mere, så vi kan finansiere velfærdsstaten i fremtiden. Men danskernes opbakning til politikernes ønsker kan ligge på et relativt lille sted, og hverken S+SF’s 12 minutter eller planen om færre helligdage blev til noget.

For folk fra andre lande kan det måske virke pudsigt, at vi danskere ikke vil arbejde mere. Vi arbejder trods alt markant (13%) mindre end amerikanerne. Så travlt kan vi vel heller ikke have?

Jo, vi kan!

I sommerferien læste jeg ”Det kreative samfund” af Lars Tvede (kan varmt anbefales pånær det sidste kapitel), og her blev jeg henvist til et svensk studie, som viser, at ”hvor de umiddelbare statistikker indikerede, at amerikanere arbejdede mere end svenskere, var realiteten faktisk, at de to folkeslag arbejdede lige meget, når man medregnede privat arbejde som madlavning, reparationer af hjemmet osv. Forskellen var, at amerikanere var mere tilbøjelige til at spise ude, ringe efter en håndværker osv., da indkomstskatter og afgifter her var mindre hæmmende for specialiseringen og arbejdsdelingen.” (1)

''Hvor de umiddelbare statistikker indikerede, at amerikanere arbejdede mere end svenskere, var realiteten faktisk, at de to folkeslag arbejdede lige meget, når man medregnede privat arbejde som madlavning, reparationer af hjemmet osv.''Click To Tweet

Egentlig er det ikke så mærkeligt. Hvis du skal have et nyt skur, kan du enten lade en tømrer bygge det på 20 timer eller selv bruge 50 timer. Økonomisk vil det på grund af skatter og afgifter være næsten det samme for dig, og så giver du den en ekstra skalle i hjemmet.

Hvorfor?

Med 25% moms og 50% skat skal du have 250 kr. udbetalt i løn, hvis du vil betale en tømrer, så han får 100 kr. udbetalt i løn. Hvis I har samme timeløn, skal tømreren altså være mindst 150% hurtigere end dig, før du lader ham bygge dit nye skur for dig. Og så er 20 timer pludselig 50 timer værd.

En af mine venner sagde engang, at han syntes høje skatter var godt, for så ville folk arbejde mindre, hvilket var godt for dem og deres familie (SIC!). (2) Det viser sig, at verden ikke er så simpel…

1) Oprindelig kilde: Government Size and Implications for Economic Growth
2) Måske er han inspiratoren bag Michael Teits eksamensopgaver i mikro 2 😉

 Posted by at 12:23
nov 212018
 

Ovenstående var titlen på en rapport, jeg sammen med en kollega lavede i 2009 i min tid i COWI. Rapporten var første spadestik i forhold til at få lavet enhedspriser for cykling til brug i samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren, og enhedspriserne er sidenhen blevet en del af Transport- Bygnings- og Boligministeriets metodegrundlag og nøgletal.

Det er suverænt den rapport, jeg har fået flest henvendelser om igennem tiden. Københavns Kommune har desværre ikke rapporten liggende online, men jeg har fået lov til at dele den her. Download den ved at klikke på billedet 🙂

***ENGLISH***
An English summary can be downloaded here.

 Posted by at 14:24
jan 012018
 
Københavns Kommune (altså institutionen - ikke borgerne) har derfor en stærk interesse i at skabe og fastholde et monopol, så deres manglende forretningssans ikke udstilles.Click To Tweet

I 2006 blev en af medejerne bag mobilpriser.dk anholdt for at have truet en konkurrent med et gevær, fordi denne solgte telefoner til en lavere pris.

Helt så alvorligt står det ikke til med Teknik- og Miljøborgforvaltningen i København, men det er alligevel alvorligt, når forvaltningen har sat sine folk til at indsamle bycykelfirmaet Donkey Republics cykler og truer firmaet med påbud og bøder.

Ifølge en artikel i Politiken var den tidligere borgmester Morten Kabell rasende over, at cyklerne fra Donkey Republic, der ”bare er en privat erhvervsvirksomhed med en udlejningscykel”, holder i cykelstativerne og konkurrerer med det kommunale projekt ’Bycyklen’.

Det er ikke overraskende, at en erklæret socialist ser skeptisk på al produktion, der bliver udført af private virksomheder. Det så vi bl.a., da Morten Kabell var ude og forsvare kommunens beslutning om at drive gartneri med et årligt driftsbudget på 2,63 mio. kr. Ifølge borgmesteren ville ingen privat leverandør kunne matche kommunen. Hverken på pris eller kvalitet.

Men der er alligevel grund til at løfte øjenbrynene, når en erklæret bilhader som fra Enhedslisten (som stadig har borgmesterposten) ligefrem går imod cykling i kommunen. For hvad er det reelt, den cykelglade borgmester havde imod de ny bycykler?

For det første kan det være svært at se, at det skulle være et problem, at Donkey Republics cykler rent faktisk holder i cykelstativerne. Københavns Kommune har i årevis arbejdet på at få forbedret cykelparkeringen, så cyklerne i København ikke roder og står i vejen for bl.a. fodgængerne. Derfor har kommunen bl.a. brugt millioner på cykelbutlere og projektet KBH Cykelhåndtering. Hvis Donkey Republic har held med at få deres brugere til at placere cyklerne i stativerne, så fortjente de vel nærmere ros end ris fra borgmesteren og forvaltningen?

Det kan også undre, at borgmesteren Morten Kabell uden nærmere undersøgelser vurderede, at delecyklerne fylder cykelstativerne op. Kommunen har igennem flere år støttet diverse delebilsordninger med bl.a. gode parkeringsforhold, fordi delebiler ifølge kommunen kan være med til at reducere bilejerskabet. Kunne det samme ikke også gælde for cykler?

Det er derfor mest nærliggende at tro, at kommunens modstand mod andre delecykelordninger bundede i, at de konkurrerer med de kommunale bycykler. Københavns Kommune har smidt mindst 40 millioner kroner efter projektet ’Bycyklen’, og øget konkurrence om kunderne vil yderligere presse det i forvejen økonomisk trængte projekt, der i starten af året oplevede en konkurs i selskabet Gobike. Københavns Kommune (altså institutionen – ikke borgerne) har derfor en stærk interesse i at skabe og fastholde et monopol, så deres manglende forretningssans ikke udstilles. For hvem i forvaltningen har egentlig brug for, at skandalen med de kommunale bycykler skal rulle i medierne igen og igen? Og hvad sker der egentlig med kommunens bestyrelsespost i ’Bycyklen’ (der pt. besættes af Enhedslisten), hvis selskabet går konkurs?

Regeringen har blæst til kamp mod kommunernes opgavetyveri, fordi kommuner og andre offentlige myndigheder ikke skal drive virksomhed, hvor der findes et privat alternativ. Københavns Kommunes ageren overfor Donkey Republic viser med al tydelighed, at problemerne med de kommunale virksomheder er langt større end det og ikke kun relateret til områder, hvor der i forvejen er et privat alternativ. For når først kommunen er gået ind på et marked, så har de oftest en stærk interesse i at holde konkurrenterne ude. Og dermed risikerer borgerne at gå glip af nye produkter og services, fordi de private virksomheder er varsomme med at tage konkurrencen op med kommunen.

Der er derfor i høj grad brug for at stække kommunernes virkelyst og skærpe konkurrencelovgivningen, så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får lettere ved at gribe ind over for borgmestre og deres forvaltninger. Præcis som politiet greb ind over for geværmanden i 2006.

 Posted by at 10:30
sep 282017
 

Engang kom vi over frokosten i Incentive til at snakke om syndsforladelse, skærsild og deraf følgende afladsbreve. Afladsbreve må være opskriften på noget nær det perfekte produkt! Høj værdi for kunden og stort set ingen produktionsomkostninger.

Spørgsmålet ved frokostbordet var: “Hvordan satte kirken egentlig prisen på afladsbrevene?” Der må have været gode muligheder for at prisdiskriminere (1):

  1. Kirken havde stor viden om produktets værdi for kunden, da præsten sandsynligvis vidste, hvad kunden havde bedrevet af ugerninger. Enten gennem skriftestolen eller den lokale sladder.
  2. Kirken havde stor viden om kundens betalingsvillighed/-evne, da herremanden åbenlyst havde større mulighed for at betale end daglejeren.
  3. “Kunden” var sandsynligvis med på idéen, da aflad nok blev opfattet som noget relativt. Man skulle kunne mærke smerten i pengepungen, før det rigtig forkortede tiden i skærsilden. Derfor ønskede herremanden også at betale mere end daglejeren.

Om kirken til fulde udnyttede informationen, har jeg desværre ikke kunnet finde ud af. Men jeg vil helt sikkert bringe emnet op, næste gang jeg møder en teolog! Måske havde de haft brug for en konsulent dengang?

Kilder og citater:

“Paven rådede over en skat af overskydende fyldestgørende gerninger, hævdede man. Dem kunne han dele ud af, mod betaling, forstås, til dem, der var i underskud.” Kilde.

“Den egentlige afladshandel hører til senmiddelalderen, især tiden efter bogtrykkerkunstens opfindelse o. 1445. Hermed kunne man fortrykke tusindvis af afladsbreve, og blot udfylde med dato og navn på modtageren.” Kilde. Sådan så et afladsbrev ud

Der blev til en vis grad diskrimineret med tilpassede produkter som f.eks. aflad for spisning af smør.

Husk, at du kan læse min bog, Ny Prissætning, online her (kan også købes på bl.a. Saxo).

Hilsen
Jonas

(1)  Prisdiskrimination: Tage forskellige priser fra forskellige kunder for (næsten) samme produkt.

PS: Ovenstående indlæg er tidligere bragt på altandetlige.dk.

 Posted by at 10:16
sep 262017
 

Betaler du din skat med glæde?

Til det svarer mange “Ja”. Og en (gammel) måling fra Greens Analyseinstitut, som viser da også, at 7 ud af 10 danskere mener, at den skat de selv betaler er ganske passende. Der kan imidlertid være stor forskel på, om man spørger folk, eller om man observerer deres handlinger. Det viser Thustrup m.fl. i et spændende projekt, som blev udarbejdet i samarbejde med SKAT. I “Unwilling or Unable to Cheat? Evidence From a Tax Audit Experiment in Denmark” viser de, at skatteundragelsen i Danmark er lav. Ikke fordi folk ønsker at betale skat, men fordi det pga. SKATs høje informationsniveau er svært at snyde. Folk betaler altså ikke deres skat med glæde. De betaler, fordi de er bange for at blive taget i torskegildet.

Personligt betaler jeg helt klart med lidt større glæde mindre ærgrelse, når jeg er forvisset om, at I andre gør det samme…

 Posted by at 21:36
sep 172017
 

David Romer er et glimrende eksempel på, at økonomer ikke kun bruger eksempler fra den normale økonomiske verden for at understrege deres pointer. I hans glimrende artikel “Do Firms Maximize? Evidence from Professional Football“, har han analyseret 700 kampe i NFL for at se, om trænerne foretager rationelle valg på 4. og sidste down – dvs. om de sparker eller “går efter den”. Han finder, at trænerne i NFL er for konservative og for tit vælger at gå efter et field goal i stedet for at prøve at score touch down. Det interessante i hans artikel er, at han ikke kun ser på det forventede antal point ved at sparke/”gå efter den” –  men også på det forventede antal point modstanderne vil få betinget af ens valg. Og dem med kendskab til amerikansk fodbold ved, at det er sjovere at modtage bolden efter et kick-off, end det er at få bolden på ens egen 4-yard-linje. Er det hele bare økonomisk nørderi? Ikke helt. New England Patriots træner, Bill Belichick, er en af de trænere der er enig med Romer, og som oftest går efter touch down på 4. down. Han er også en af de mest vindende trænere i historien – er det tilfældigt?

 Posted by at 15:20