Lad os starte med DF. Jeg så, at Kristian Thulesen Dahl er citeret for at sige “Vi byder ind med ekspertise og kapital.” Det er rigtigt nok, at vi har ekspertise i at oprette statslige monopoler, men hvad angår minedrift er det vist mest kalk og sten. Jeg vil faktisk ikke engang afvise, at vi er nogle af de bedste indenfor kalk (det har vi trods alt ret meget af). Men indenfor kobber, zink, jern og sjældne jordarter (hvad det end er), er jeg sikker på, at grønlænderne kan finde mange, mange samarbejdspartnere med samme “ekspertise” som danskerne. Det er i hvert fald ikke et argument for at oprette endnu et statsligt monopol.

En anden trist nyhed er, at Gyldendal beder politikerne om at rulle liberaliseringen af bogmarkedet tilbage. Det kommer forhåbentlig ikke til at ske. Men blot det at en stor spiller på det danske bogmarked foreslår det, burde være nok til at man – i stedet for at være “parat til at lytte til branchens bekymringer” – sagde, at “her gik I over stregen! I må klar jer i konkurrencen mod bedre bøger.”
I øvrigt er det en trist holdning, at nogle mener, at kvalitetslitteraturen er den, der (åbenbart) ikke kan klare sig på markedsvilkår. Man skulle faktisk tro, at det var omvendt. At kvalitet var noget af det, der solgte. Det er vist det princip, som Apple lever efter…

En anden interessant historie er Danske Bank. De tør hvor andre tier, må man sige. Det bliver spændende at følge, om de får andre banker til at følge trop (så alle skal betale for at have en bankkonto), eller om de bliver bragt til orden af politikerne eller deres konkurrenter, som lige nu må opleve en sand tilstrømning af kunder, de i bund og grund ikke er interesserede i. Mht. til at betale for at hæve penge i kassen, så hørte jeg en fornuftig mand, der sagde noget a’la “Hæv da over beløbet, når I alligevel er i Netto.” Jeg vil tro det er billigere for alle (måske endda også for Netto?)

På baggrund af artiklen — og specielt de to tilhørende artikler i papirversionen — fristes man til at spørge ”Hvad er årsagen til problemet?”. For artiklerne handler om, hvor synd det er for immigranterne — og at de ikke er velkomne i Danmark.

Et par citater.

“Der er en stor risiko for udnyttelse. Arbejdsgiveren er klar over, at du er sårbar, og at du ikke kan gå til myndighederne.”, Trine Lund Thomsen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

“De får alt det dårligste arbejde, det beskidte manuelle arbejde, og derudover får de en betydeligt lavere løn end normalt ansatte. Og hvis de henvender sig til myndighederne, får de en enkeltbillet hjem”, Morten Fischer-Nielsen, 3F.

“Vi hører dagligt om de usle forhold, udlændingene arbejder under. Det er et regulært problem, som kun er blevet værre de sidste 4-5 år.” Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel & Restauration København

En af artiklerne handler om John fra Nigeria, der søger ufaglært arbejde, selvom ”ufaglært arbejde med sikkerhed ikke gør ham til en realistisk kandidat til opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.”

”Selvom du har opholdstilladelse i Spanien, giver det dig ikke ret til at arbejde i Danmark”, Erik Hjelm, senioranklager.

”De bliver indlogeret under kummerlige forhold, og de betaler en uforholdsmæssig høj pris af den lille løn, de får. Så de bliver virkelig udnyttet”, Erik Hjelm, senioranklager

Problemet er bare ikke, at

• de bliver udnyttet. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
• det er synd for dem. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
• de får en lavere løn og det dårligste arbejde. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)

I virkeligheden er deres alternativ — arbejdsløshed i Sydeuropa eller helt igennem elendige forhold i deres hjemlande — jo bare så dårlige, at de hellere vil arbejde til en meget lav løn i Danmark. Hvis jeg skulle svare (det har jeg faktisk tidligere gjort), så vil jeg hellere give følgende årsager til problemet:

1. Vi tillader ikke, at vores medmennesker tager arbejde i Danmark. Ganske almindelige mennesker, som tilfældigvis er født i et andet land.
2. Vi tillader ikke, at mennesker med meget dårlige evner (som fx ikke snakker dansk og ikke kan læse), tager et job til en meget lav løn.
3. Vi forarges over, at de hellere vil bo i en papkasse end at bruge de penge, der kan købe deres familier et slot i hjemlandet, på at leje et ordentligt værelse.^[1]

Hvis nogen efter dette skulle være i tvivl, så kan jeg se rigtig mange fordele i LA’s udlændingepolitik med åbne grænser og lukkede kasser…

1. Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen,  boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.) [Tilbage]

I september viste tal fra HKs a-kasse, der med sine knap 220.000 medlemmer er landets næststørste, at cirka 1.000 medlemmer ville miste retten til dagpenge allerede i januar. Det tal er på blot én måned faldet med 15 pct.

Vestager: Sådan er det jo.
HK: Sådan er det bare.

Det er et faktum, at vores medlemmer nu begynder at være mindre kræsne og søge jobs bredere til sidst i ledighedsperioden. [...] Sådan er det bare.

Enhedslisten: Blob blip blang…

Folk bliver ikke mere kreative, jo tættere de kommer på at falde ud af dagpengesystemet. Det er en misforståelse.

Alt sammen er meget fint, men der er ét problem: Annettes kritikpunkter er forfejlede. Lad os bare se på et par stykker (alle citaterne er fra debatindlægget i Politiken):

“Dream-modellen – der bl.a. bygger på antagelser om, at fagforeninger er årsag til arbejdsløshed….”
Anette Vilhelmsen

Det ville være en skandale, hvis det var så enkelt. Men det er det naturligvis heller ikke. Antagelserne er meget mere simple. Og meget mere realistiske. Faktisk er det nok at antage, at:

1. Man køber mere af noget, hvis det er billigere.
2. En højere løn stiller – alt andet lige – en lønmodtager bedre.
3. Fagforeningerne arbejder for at stille lønmodtagerne bedre.

Med disse enkle – men vel egentlig meget realistiske – antagelser kan man med matematik vise, at fagforeningerne vil være i stand til at presse lønningerne op til gavn for deres medlemmer. Det er nok ikke så overraskende. Når lønningerne er højere, vil der blive efterspurgt mindre arbejdskraft. Det er nok heller ikke så overraskende. Hvis en tømrer skal have 330 kr. i timen, er der (lidt) flere, der vil fravælge det nye køkken, end hvis han skulle have 310. kr i timen. Lavere efterspørgsel efter arbejdskraft vil føre til højere arbejdsløshed. Voilà! Bemærk at dette vil være ok med fagforeningerne, fordi deres medlemmer i job får en højere løn. Der er altså et trade-off mellem løn og arbejdsløshed.

Historien og matematikken er selvfølgelig lidt mere kompleks i de økonomiske modeller (og kan sikkert forklares meget bedre, end jeg formår). Men det antages under ingen omstændigheder, at fagforeninger er årsag til arbejdsløshed. Det er konsekvensen af meget mere realistiske antagelser…

Vi skal overveje, om det ikke er os, der er galt på den, når diskonteringsrenten for grønne investeringer er højere hos os end i vores nabolande.
Anette Vilhelmsen

Enig. Og det overvejer man naturligvis løbende. Man skal desuden huske på, at en lavere diskonteringsrente også vil gøre fx motorveje mere rentable, da fremtidige bilisters gevinster vil vægte højere i beregningerne, end de gør i dag. Et helt centrale spørgsmål er: Bliver fremtidens borgere mere glade for vores grønne investeringer, end de ville blive, hvis vi satte ressourcerne i andre langsigtede projekter. Det kunne fx være en fond som Norges oliefond. Men problemstillingen er rigtig og vigtig. Men den er langt fra ny…

Økonomiske modeller har stor betydning for den politik, vi vedtager på Christiansborg…
Anette Vilhelmsen

Gud ske tak og lov!

Den store uenighed blandt økonomer går populært sagt på, om vi skal lægge vægt på en udbudsorienteret teori … eller … den efterspørgselsorienterede teori.
Anette Vilhelmsen

Uenigheden går snarere mellem Jesper Jespersen (RUC) og Per H. Jensen (mag.scient.soc, AAU) på den ene side og resten af økonomerne på den anden side. Men i virkeligheden er det mere en diskussion om lang vs. kort sigt. Når man forkorter dagpengeperioden, vil det øge arbejdsudbuddet – og dermed på lang sigt føre til flere i arbejde. På kort sigt vil det imidlertid føre til flere arbejdsløse – specielt når man gør det i en lavkonjunktur/krise. Jeg tror faktisk, at de fleste økonomer (inkl. Jesper Jespersen) er enige i, at timingen af dagpengereformen er lidt uheldig…

(Om at hæve grænsen for topskat:) I en efterspørgselsorienteret model vil de afledte effekter af større købekraft blandt de højestlønnede ikke give samme positive effekter, som hvis staten havde brugt pengene på f.eks. bedre folkeskoler.
Anette Vilhelmsen

Hvilke positive effekter snakker Annette mon om? Hvis Annette snakker om arbejdskraftsudbud, så viser empirien, at topskatten er et godt sted at skrue på knapperne. Hvis Annette snakker om efterspørgselen efter arbejdskraft, ja, så er det nok bedre at bruge pengene i det offentlige. Bare husk, at offentligt forbrug har omkostninger på lang sigt, netop fordi skatterne bliver højere. Hvis Annette snakker uddannelsespolitik, så ved man meget lidt om, hvornår gevinsterne er større end omkostningerne (men DEA og Incentive Partners arbejder på det…).

Derfor er det helt afgørende, at vi får større realisme ind i de økonomiske beslutninger og en bedre balance uden blinde vinkler.
Anette Vilhelmsen

Jeg er helt enig i den sætning. Man kan få rigtig megen indsigt ud af at forstå de økonomiske modeller, og det bør smitte af på den førte politik. Mon det er det, Annette Vilhelmsen mener?

Nok desværre ikke…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om.^[1] Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner.^[2] Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på Østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt.^[3] Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige?^[4]

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve.^[5]

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt? [Tilbage]
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. [Tilbage]
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. [Tilbage]
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne… [Tilbage]
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter. [Tilbage]

Det lyder jo skræmmende. Og selvom jeg generelt er meget liberal og er stor fan af Ole Birks bog, Taberfabrikken, var jeg alligevel lidt skeptisk.

Så jeg lavede nedenstående figur med data fra Verdensbanken.^[1] Min skepsis er nok ikke helt ved siden af. Dermed ikke sagt, at min figur viser sandheden. Den viser bare, at man kan vælge forskellige tal og få forskellige konklusioner. Måske er det OECD’s fremskrivning til 2017 (som Ole Birk bruger), der er noget galt med?

Kommentarer til figuren

• Norge har overhalet os. Det skyldes nok især en tyk sort væske i undergrunden.
• Sverige har på det seneste overhalet os. Er der ikke noget med, at de havde en kraftig økonomisk krise i 90′erne?
• Andre lande (ekskl. Schweiz) har halet ind på os. Generelt er det svært at holde et forspring over lange perioder, fordi andre lande kopierer gode idéer. Måske er velfærdsstaten forklaringen. Måske har de andre bare kopieret vores gode metoder. Måske er det begge ting + meget andet?

EDIT: Her er det købekraftjusterede BNP, som ønsket af Claus i kommentarerne.

1. jeg har ikke tjekket andre datakilder. Verdensbanken var tilfældigt udvalgt, fordi jeg vidste, det er nemt at finde alle lande her. [Tilbage]

Bliver der tid til det, så tager jeg en øl på Café Sommersko en af de nærmeste dage. Præcis som jeg gjorde, da Nørrebro Bryghus var i fokus. I mine øjne bør (og kan) medarbejderne i langt de fleste tilfælde selv lave fornuftige aftaler med deres arbejdsgivere. Er man ung, er en lidt lavere løn endda én af måderne at undgå arbejdsløsheden på. Til gavn for alle – ikke mindst den unge selv…

Her er hvad man diskuterer i USA: Var det okay at skyde Trayvon?

Tidligere var det langt mindre alvorlige forskelle, jeg satte fokus på…