Søgeresultater : lejeloven » Jonas Herby.dk

aug 172012
 

I går skrev jeg på Facebook, at “Jeg klandrer lejeloven, for at mulighederne for at svindle er så gode…, i forbindelse med en historie fra DR, som handlede om at boligsøgende bliver bedraget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været specielt stor fan af lejeloven. Det vidner adskillige indlæg om lejeloven på diverse blogs om. 1)Se fx jonasherby.dk og Optimalt? Og selvom jeg klandrer lejeloven, klandrer jeg selvfølgelig først og fremmest dem, der franarrer håbefulde boligsøgende tusindvis af kroner. 2)Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag. Men lejeloven bidrager efter min mening i meget høj grad til, at der overhovedet er et marked for snydepelse.

Tag for eksempel det ene gode råd, som DR giver i deres artikel: “Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, er det nok for godt til at være sandt.” Med den nuværende lejelov, er det råd totalt ubrugeligt. Min lejlighed (62 m2 på østerbro) koster 4.725 kr./måned inkl. vand og varme. Hvis man står uden bolig og med et begrænset budget, så er det for godt til at være sandt. 3)Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned. Ikke desto mindre findes der tusindvis af lejligheder som disse i København – man skal bare være rigtig heldig for at få en.

Og hvordan gør det så livet let for svindlerne?

Den alt for lave leje på en del af boligmarkedet giver fup-udlejerne rigtig gode kort på hånden. Forestil dig at du er ude og se på en god, billig lejlighed, som du meget gerne vil have. Udlejer siger, at det er din, hvis du skriver under og betaler depositum med det samme. Egentlig ved du godt, at du burde få rådgivning, inden du giver udlejeren nogen penge. På den anden side ved du også, at der er 40 andre i kø, som er villig til at skrive under med det samme. Hvad gør du? I rigtig mange tilfælde, går det jo godt – måske er du en af de heldige? 4)Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…

Min påstand (som jeg mener at have underbygget i mange af de førnævnte blogindlæg, og som også anes i indlæg som fx dette) er, at hvis der var en markedspris, der matchede efterspørgslen, så ville udlejerne i meget højere grad forsøge at fremstå som ordentlige personer, der var service mindede og gjorde alt for deres lejere. Lejerne ville blive opfattet som rigtige kunder, som man skal tiltrække, i stedet for en pøbel, der er masser af. Sandheden er jo, at udlejer kan behandle lejerne som de mere eller mindre har lyst til. I hvert fald indtil juristerne bliver indblandet. Det “værste” der kan ske, er at lejeren flytter. Og det giver jo blot udlejer mulighed for at indkassere depositum. Og en ny lejer finder du nemt i stakken af breve. 5)Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.

Så jeg fastholder – og udbygger – mit første udsagn. Lejeloven har været med til at skabe et boligmarked fyldt med konflikter og muligheder for at svindle. Det kan nærmest kun overraske, at rockerne ikke er massivt til stede på markedet endnu…

References   [ + ]

1. Se fx jonasherby.dk og Optimalt?
2. Bemærk at jeg ikke altid vil kalde det at narre nogen, hvis man tager 6.000 kr./måned for en lejlighed, som loven siger man kun må tage 4.000 kr./måned for. Der er jo lavet en kontrakt som begge i princippet kan være enige om. Men hvis man udlejer en lejlighed der ikke findes, eller udlejer den til mange – dvs. laver fupkontrakter – så er det en anden sag.
3. Til sammenligning koster den billigste ikke-regulerede lejlighed på Rovsingsgade 9.400 kr./måned.
4. Da jeg fik min lejlighed, skulle jeg mødes med udlejer på en parkeringsplads. Det var lidt skummelt. Men egentlig forstår jeg godt, at han gerne ville se sin lejer an, inden han forærede ham en bolig. Som udlejer af alt for billige boliger, kan man jo vælge og vrage mellem lejerne…
5. Et eksempel er min udlejer, hvor vi har forsøgt at få en ekstra nøgle til gården, så Henriette og jeg kan have en hver. Det har indtil videre – 8 måneder senere – været umuligt. Havde jeg boet på Rovsingsgade for 9.400 kr./måned, så vil jeg vædde på, at nøglen havde ligget i min postkasse ugen efter.
nov 272010
 

Med denne overskrift angreb Lejernes LO Politikens dækning af udlejere, der var kommet i klemme i lejeloven, for at være “usaglig”. LLO-formandens kommentar rummer i sig selv stof til 3-4 blogindlæg (fx fremføres manglen på lejeboliger som et argument for at fastholde huslejereguleringen; selvom det er 1. års økonomipensum, at huslejereguleringen netop er årsag til manglen på lejeboliger. Forklaringen er den enkle, at en kunstigt lav pris resulterer i stor efterspørgsel og lille udbud; og dermed boligmangel.) Men her skal vi koncentrere os om det interessante filosofiske spørgsmål, som stilles i overskriften. Dilemmaet er følgende: En boligsøgende har skrevet under på en kontrakt, hvor han bliver enig med en udlejer om at leje en lejlighed til fx 6.000 kr. om måneden. Efter at være flyttet ind læser han en artikel i avisen, som gør ham opmærksom på, huslejen ifølge lejeloven formentlig er ulovlig høj. Lejeren har nu to muligher:

  1. Han kan indbringe sagen for huslejenævnet og få nedsat sin husleje. Herved bryder han sit ord, for han havde jo skrevet under på at ville betale 6.000 kr. om måneden for lejligheden.
  2. Han kan undlade at gøre noget som helst. Derved afstår han fra at holde på sin ret og accepterer implicit at indgå i en handel, som er i strid med loven, fordi huslejen er for høj. Til gengæld holder han sit ord.

Hvad er det moralske valg? At bryde loven eller at bryde sit ord? Og afhænger svaret af, om man synes, at loven er forkert? LLO-formanden mener utvivlsomt, at svaret på spørgsmålet i overskriften er et klart og tydeligt nej.

Men selv kunne jeg nu godt have min tvivl…

 Posted by at 15:59
jul 312009
 

I de seneste par uger har Politiken bragt et hav af artikler om lejeboligmarkedet i København. Som den fremragende avis den er, er avisen nærmest helt blottet for holdninger og bringer historier fra både den ene og den anden side af sagen. I dag bringer de på deres hjemmeside artiklen “Boligudlejere udnytter hul i loven“. Egentlig en ganske god overskrift, selvom “Boligudlejere bruger hul i loven” havde været lige i øjet.

I artiklen er der et link til artiklen “Her er gode råd mod boligsvindlerne“, og man er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt der linkes til en artikel, der hjælper udlejerne eller lejerne. Det er altså god journalistik!

Dagens artikel (altså den om boligudlejere der udnytter hul i loven) viser meget smukt, at når man forsøger at lægge restriktioner på markedet, så finder markedet en løsning. Nøjagtigt som man så det med penge under bordet, da andelsboliger var meget, meget billige i forhold til markedsprisen. Vandet finder en vej, som en ingeniørkollega så smukt udtrykte det. 1)Han snakkede godt nok om oversvømmede veje, men metaforen er passende.

Jeg er meget, meget spændt på, hvad debatten om lejeloven fører til. Jeg håber, at lejelovens omfang reduceres i forhold til i dag, og at man samtidig sørger for at hente en stor del af de profitter, der ligger i en liberalisering, hjem til kommunekassen. Jeg frygter, at man prøver at stramme skruen endnu mere og får et endnu mindre fungerende boligmarked i København.

Vi må se…

References   [ + ]

1. Han snakkede godt nok om oversvømmede veje, men metaforen er passende.
 Posted by at 10:18
maj 222006
 

Da jeg i dag var ved at finde ud af, hvordan man melder sig ud af Folkekirken 1)Mere om dette i et senere indlæg. Det er et projekt, jeg ikke har tænkt 100% igennem endnu, stødte jeg tilfældigt på Beregn din Boligstøtte. Da jeg – som nogen af jer ved – overvejer min fremtid efter kollegiet, smuttede jeg lige en tur forbi siden.

Jeg har kigget på en lejlighed til 8.200 om måneden 2)“Dyrt!!” tænker nogen nok, men det er en lejlighed der ikke er reguleret af ¤&/%!” Lejeloven, og det betyder at man rent faktisk har en chance for at få fat i den!. Min løn bliver 30.000 om måneden, hvoraf 9% (tror jeg det er) går til Arbejdsmarkedsbidrag og SP, og 5,7% skal indbetales på en pensionsopsparing. I alt giver det 307.080 kr i beregningsgrundlaget.
Jeg har som bekendt en lejlighed på Amager – værdi 1,5-1,7 mio kroner, men den offentlige vurdering er vist kun ca. 800.000 – og lånet er på ca. 600.000. Så den formue Boligstøtten vil have oplyst er ca. 200.000 kroner. Jeg tastede det hele ind, og resultatet er:

Min boligstøtte

475 kroner i boligstøtte! Hvad s**** sker der? Hvorfor skal en ung, forholdsvis velstillet ung mand have støtte? Det er jo helt gak gak! Det er mig også uforståeligt, hvorfor jeg kan få boligstøtte til min pensionsopsparing! Hvis jeg indbetaler mere på min pensionsopsparing modregnes det i min indkomst, så jeg kan få en højere boligstøtte. Indbetaler jeg f.eks. de 15% som der anbefales, så kan jeg få 828 kroner i boligstøtte…

Er det bare mig, eller er den heeeelt gal?

References   [ + ]

1. Mere om dette i et senere indlæg. Det er et projekt, jeg ikke har tænkt 100% igennem endnu
2. “Dyrt!!” tænker nogen nok, men det er en lejlighed der ikke er reguleret af ¤&/%!” Lejeloven, og det betyder at man rent faktisk har en chance for at få fat i den!
 Posted by at 16:18
apr 022006
 

Jeg flyttede ind for snart ni år siden Dengang kunne man blot henvende sig til fru Madsen. Hun styrede butikken selv. Hvis hun kunne lide dig, fik du en lejlighed.

Sådan siger Palle Jensen i en artikel om ejendomsselskabers omgåen af lejeloven i Jyllands-Posten i dag 1)Jyllands-Posten, søndag d. 2. april, Indblik s. 1-3. Og det må jo stå klart for enhver! Nepotisme er bedre end markedskræfterne, så lejeloven er et ubetinget gode!

Ejendomsselskaberne omgår (lovligt) lejeloven ved at udleje til virksomheder, som derefter videreudlejer til ansatte/bekendte uden fortjeneste. Det bliver dermed juridisk opfattet som et erhvervslejemål mellem udlejer og virksomhed, og her er huslejen fri.

Jeg synes, det er fantastisk smukt! Et strålende eksempel på, at når man forsøger at holde priserne kunstigt lave, gør markedet hvad det kan, for at finde tilbage i ligevægtsprisen. Her blev der indført et ekstra led i handelen. Det er besværligt, dyrt og uoverskueligt, men det er markedet villig til at betale, for at komme nærmere det en lejlighed reelt er værd.

References   [ + ]

1. Jyllands-Posten, søndag d. 2. april, Indblik s. 1-3.
 Posted by at 12:15
mar 042006
 

Da Carlsberg valgte at samle produktionen i Fredericia, klappede Ritt Bjerregaard sikkert i sine hænder. Det gav hende en mulighed for i skjul at bruge en masse af Købenavns ressourcer på sit eget 5×5 boligbyggeri frem for andre af byens problemer. I skjul, fordi Københavns Kommune ikke direkte skal have penge op af lommen for at købe grundene fra Carlsberg, men i stedet pålægger byggeriet restriktioner, som har mindst samme omkostninger.

Faktisk var meningen med dette indlæg på en god, ordentlig og økonomis måde at forklare, hvorfor Ritts 5×5 projekt – specielt i kombination med lejeloven og andre foranstaltninger – er en dårlig ide. Men grundet gårsdagens madklub, bliver det i stedet for til en række hypotetiske spørgsmål, som I selv må tænke over.

  1. Hvis du f.eks. var skolelære – altså en af dem som Ritt gerne vil hjælpe til at få en bolig – ville du så helst have en 9.000 kroners bolig for 5.000 kr. – eller en lønforhøjelse på 4.000 kroner? Her bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at du selvfølgelig har muligheden for at bruge lønforhøjelsen på at købe selvsamme bolig.
  2. Hvis du var f.eks. Carlsberg, hvad ville du så betale mest for? En byggetilladelse med få restriktioner eller en byggetilladelse med mange restriktioner? Som for eksempel at der skulle bygges et vist antal af Ritts billige boliger på din grund
  3. Hvorfor skal det offentlige hjælpe skolelæren med en god billig bolig tæt på København (altså et stærkt eftertragtet gode), når han ikke skal hjælpes til at få f.eks. en Mercedes, men i stedet må nøjes med en Mazda 323? Hvorfor skal man lige præcis på boligområdet ikke sætte tæring efter næring?
  4. Hvis der mangler 30.000 boliger i København, betyder det så, at der vil være 25.000 når der er bygget 5.000 boliger mere?Hint: Der kan være visse paraleller mellem at stå i kø til en bolig og holde i kø på motorvejen. Kan det være, at der ikke mangler 30.001 boliger, fordi nummer 30.001 finder det for umuligt, til at han gider stille sig i kø?

Kom med et bud…

 Posted by at 22:59