Søgeresultater : dynamiske effekter » Jonas Herby.dk

nov 032010
 

Som beskrevet tidligere har S og SF tidligere ment, at dynamiske effekter ikke var noget, man skulle regne med, når man lavede skattereformer.

Samtidig vender både Thorning og Søvndal sig mod enhver tanke om at medregne de såkaldte dynamiske effekter af skattelettelserne, når pengene til skattereformen skal findes. [Taget ud af kontekst, red.]

Men det har ændret sig. For når det gælder pensionister, skal det naturligvis regnes med!

Man regner på en grotesk måde, når man tager afgifterne med, men ikke adfærdsændringerne, siger Nick Hækkerup.

SF erkender, at pensionisterne ikke får en gevinst, hvis de fortsætter med at storrige og spise usundt. Men pensionerne vil ændre adfærd, hvis priserne ændrer sig, siger finansordfører Ole Sohn (SF).

Stærkt S og SF! 🙂

aug 202010
 

Hvordan kan S og SF være kritisk overfor dynamiske effekter i forbindelse med skatteændringer, og samtidig juble over at bedre integration m.m. giver 4-9 mia. kroner til deres flair løsning?

De økonomiske Vismænd ved faktisk sådan nogenlunde hvad de taler om, når de snakker dynamiske effekter. Folk reagerer på skatter – ellers var der heller ingen (sundhedsmæssig) grund til at kræve højere afgifter på alkohol m.m. Og de kommer helt af sig selv, når man ændre på skattesatserne. Man skal ikke ansætte integrationskonsulenter, køre kampagner eller noget som helst. De kommer bare. Det er faktisk smukt.

okt 022019
 

Er nedenstående sagt af:
???? En økonom fra Kraka?
???? En økonom fra CEPOS?

"Med regnereglerne skal vi måle effekten af en lille justering af den eksisterende offentlige sektor, og når den er stor, er det sandsynligt, at de dynamiske effekter er små. De kan sågar være nul eller negative"

Gæt først – og find så svaret her: https://uniavisen.dk/pelle-dragsted-siger-vi-undervurderer…/

PS: Den er svær, for Mads Lundby Hansen (CEPOS) og Niels Storm Knigge (Kraka) virker til at være 100% enige her.




Source

maj 232019
 

Vil du forstå, HVOR politisk det er, når Socialdemokratiet siger, at de ikke vil regne med dynamiske effekter, selvom FM (og Vismændene) siger, de er der?

Så forestil dig det ramaskrig, det ville have medført, hvis VLAK havde krævet, at FM skulle regne med dobbelt så store dynamiske effekter, som FM mener, der er…

Det er i sin essens præcis det samme – blot med modsat fortegn.




Source

jan 312017
 

2.000 arbejdsløse finner er blevet udvalgt til et forsøg med borgerløn, og nu venter verden i spænding på at se resultaterne fra det finske eksperiment.

Lad os starte med det mest interessante
Viljen til at lave eksperimenter! Det virker til, at Finland har fokus på, at man skal lære noget af eksperimentet “Flere andre lande har lokale eksperimenter med borgerløn, men for de finske politikere var det afgørende, at det blev gennemført på national basis. På den måde kan de sikre sig, at lokale forandringer – en virksomhed, der åbner eller en, der lukker – ikke ”forurener” det endelige resultat.”. Det er selvfølgelig lidt et problem, at man kun har valgt arbejdsløse til eksperimentet, for så får man ikke viden om, hvordan det påvirker folk i arbejde. Vil de lavtlønnede sige jobbene op i hobetal, hvis de er sikret en borgerløn uden betingelser? Men trods alt stor ros herfra for at turde eksperimentere lidt med folks liv også i den økonomiske videnskab. Mere af det tak!

Er borgerløn en god idé?
Borgerløn kan være en god løsning på de omfattende problemer på arbejdsmarkedet. Systemet er så komplekst også klienteliserende, at det for mange mennesker på overførselsindkomst er blevet et reelt job at navigere i “systemet”. Så jeg kan som liberal sagtens se det interessante i borgerløn. Først og fremmest kan man slippe af med en hær af kontrollanter og regler i det offentlige, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke skal monitoreres hele tiden. Det sparer selvfølgelig lidt penge, men først og fremmest fører det ansvaret og værdigheden tilbage til de arbejdsløse. For det andet kan borgerløn give nogle store gevinster, når den sammensatte marginalskat for de arbejdsløse bliver reduceret betragteligt (fordi de ikke længere bliver trukket i ydelser, når de begynder at arbejde).

Otto Brøns-Petersen fra CEPOS har regnet lidt på det på det på Punditokraterne. I følge ham kan man uddele ca. 640 euro* til alle danskere i den arbejdsdygtige alder, uden at omkostningerne til overførselsindkomsterne stiger. Det betyder selvfølgelig et markant fald i indkomsten for folk på overførsler (de får i gennemsnit 1.700 euro i dag), men til gengæld slipper de for at rende til alverdens kontroller, og de kan tjene penge ved siden af, uden at blive trukket i overførslerne. Så pludselig vil et job til 50 kr./t se interessant ud.

Så alt i alt er jeg positiv. Men jeg forudser også massive politiske problemer, hvis Christiansborg skal blive enige om at reducere den gennemsnitlige ydelse fra 1.700 euro til 640 euro. Og hvad stiller man op med handicappede, førtidspensionister osv.? Skal de også kun have borgerløn, eller skal samfundet fortsat forsikre alle mod den slags “uheld”?

* Faktisk kan beløbet (som Otto skriver) blive højere endnu pga. dynamiske effekter (=flere i arbejde). Når ydelsen reduceres til ca. 1/3, og man reducerer den sammensatte skat, kan der være betydelige effekter i bunden af indkomsterne.

jan 312012
 

HK har indført en lønforsikring for deres medlemmer, så dagpengene suppleres op til 80% af lønnen. I dag modtager en HK’er på dagpenge nemlig kun 60% af sin løn i gennemsnit. En arbejdsløs HK’er med en gennemsnitsindtægt vil dermed i fremtiden få ca. 4.000 kroner mere om måneden end i dag. Denne ekstra sikkerhed får HK’erne for et ekstra kontingent på kun 30-35 kroner pr. medlem pr. måned.

Jeg forstår ikke helt, hvordan HK får den ekstra service til at løbe rundt.

Lad os se på 100 medlemmer. De betaler i alt 3.500 kr. i ekstra kontingent. Hvis én af dem bliver arbejdsløs, får han 4.000 fra HK. Det vil sige, at med en arbejdsløshed på bare 1%, får HK et underskud på 500 kr. for de 100 medlemmer. I følge Arbejderen er arbejdsløsheden blandt HK’ere 4,1% – så der kommer til at mangle en masse penge. 5,8 mio. kroner om måneden, hvis jeg ikke tager meget fejl. 70 mio.kroner om året. [1]Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. … Continue reading

Og i ovenstående er der ikke engang medregnet “adverse selection” og dynamiske effekter:

  • Det vil primært være højtlønnede og/eller personer med høj risiko for arbejdsløshed, der melder sig ind i HK igen. De får jo mest ud af det (Adverse selection).
  • Arbejdsløsheden blandt HK’ere vil stige, fordi HK’erne vil være mere villige til at vente på det rigtige job (Dynamiskeeffekter).

Er der noget jeg har glemt? Betaler det offentlige en del af det, så det kan løbe rundt for HK imens det er meget dyrt for det offentlige? Eller hvad er det, de har gang i?

References

References
1 Hvis 4,1% af deres 45.000 medlemmer er arbejdsløse, kommer de til at udbetale 7,4 mio. i forsikring om måneden. De 45.000 betaler 35 kr. i kontingent svarende til 1,6 mio. Underskuddet er 5,8 mio. kr. pr. måned.
nov 282011
 

Nummer 1:
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Man lever fx ikke nødvendigvis længere, fordi man tager en uddannelse, selvom mange studier viser en sammenhæng mellem uddannelse og levetid. Måske er det andre sociale baggrunde der forklarer begge ting (hvis du har ressourcestærke forældre lever du sundere og tager en uddannelse).

Korrelation vs. kausalitet

Nummer 2:
Incitamenter virker! Fedtafgiften får os alt andet lige til at spise mindre fedt. Lavere marginalskatter får os alt andet lige til at arbejde mere. Højere dagpengesatser får os til at arbejde mindre. Og pant på flasker (og andet) får os til at aflevere flere af dem tilbage til butikken.

Incitamenter

Lær mere på dilbert.com