nov 052019
 

Debatten om minimumsnormeringer handler i bund og grund om, hvem der skal betale for, at dine og mine børn bliver passet. Er det forældrene eller folk, der intet har med børnene at gøre, der skal betale regningen?

Der er i dag intet, der forhindrer forældrene i at vælge privste institutioner, som har højere normeringer (selvom regulering betyder, at institutionerne er mindre frie og "effektive"). Forældrene kunne altså vælge og betale for højere normering. Det gør nogle, men mange håber på, at regningen i stedet bliver samlet op af skatteborgerne.

Flere steder har jeg hørt eller set argumentet om, at god børnepasning ikke kun skal være for de rige. Man kan være uenige om, hvor meget staten skal omfordele, men uanset hvor stor man mener, omfordelingen skal være, er tilskud til børnepasning en meget besynderlig måde at omfordele på. Omfordeling klares bedst med skatter og rene pengegaver.

Jo mere jeg har lyttet til debatten om minimumsnormeringer, jo mere tænker jeg, at der er brug for snart at støve vismændenes gamle forslag om medborgerkonti af. Det er en glimrende idé, og det kunne hjælpe på bl.a. debatten om minimumsnormeringer, hvis folk vidste, at det ville koste dem på på pensionen. Du han læse om medborgerkonti her: https://politiken.dk/…/Medborgerkonti-bidrag-til-en-velf%C3…




Source

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting