okt 302019
 

Jeg kunne med de præcis samme optagelser af lejerne og de boligsøgende lave en harmdirrende dokumentar, som viste, hvor forfærdelig reguleringen er for borgerne i byerne.

Jeg ville fortælle om, hvordan Københavns Kommune begrænser udbuddet.

Jeg ville fortælle om, hvordan huslejereguleringen og andre regulerede boliger er et lotteri, der presser priserne op på ejerlejligheder og nye lejelejligheder.

Jeg ville fortælle om, hvordan omfordeling gennem boligregulering kun gavner nogle få heldige mennesker.

Jeg ville fortælle om de forældre, der boede 45 minutter fra København, og hver dag pendlede ind til byen og kom anet hjem til børnene, samtidig med at de betalte en høj skat, så studerende kunne få verdens højeste SU og begræde at de ikke også fik en billig bolig oven i hatten.

Jeg ville fortælle om, hvordan huslejereguleringen ikke omfordele fra rig til fattig men fuldstændig tilfældigt.

Jeg ville fortælle om, hvordan huslejeregulering får folk til at blive boende længe i store lejligheder, selvom de kunne nøjes med en meget mindre. Til skade for dem, der rent faktisk havde brug for lejligheden…

Jeg ville fortælle om de boligspekulanter, der forsøgte at løse de åbenlyse problemer på boligmarkedet, men bliver hængt ud som skurke, fordi de tilbyder folk en kvart million for at flytte fra deres lejlighed. Og af samme grund bliver skudt i skoene, at de vil tjene "hurtige penge".

Jeg ville fortælle….

Og så ville jeg slutte med at fortælle, at det er totalt urimeligt, at man bliver tvunget af staten til at finansiere sådan en gang stats-ukritisk p##.

Blackstone er næppe engle. Det er jo ikke deres opgave at være det. Men kanonerne peger simpelthen den forkerte vej, når DR kører SÅ meget på udlejerne og slet, slet ikke på reguleringen. Gud, hvor jeg håber, at de tager sig sammen i næste afsnit!

PS: Du kan se programmet her, hvis du orker… https://www.dr.dk/…/de-riges-by-1-2&fbclid=IwAR3N5qVMxqCQLA…




Source

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting